Den lamme

Når store vigtige ting - den der ukontrollerbare slags, som hverken jeg eller menneskerne omkring mig ikke er herre over - vælter min vej, kan jeg godt gå lidt i stå.

Det slår nogle dage næsten luften ud af mig, og så står jeg lige pludselig der, en smule psykisk forpustet og med ret meget bly i skoene.

Også selvom det ikke faktisk slet ikke er mig, som er fanget i magteløshedens kvælende greb. Så snart et af mine nærmeste mennesker er involverede kommer fornemmelsen snigende. Men sådan er det vel for de fleste, når vi sådan går rundt og holder af folkene omkring os. 

Lige nu er en spændende tid, nervepirrende, nok nærmere. På den der måde, hvor man næsten holder vejret.

Så jeg forsøger, på bedste beskub, at få gang i min lammede fødder og ben, så jeg når frem over stepperne, og ikke bare gror fast her i uvisheden. 

Men tiden går jo heldigvis uanset, og mon ikke det trods alt bliver jul i år. 

Du kan kende mig på den fedtede glorie.

Jeg glemmer nemlig at pudse den, når jeg har travlt med at:

.. holde mund, når lillesøster E og jeg får 'rabat' på regningen, fordi de glemmer at slå drikkevare ind.

.. tørre fingrene af i mine strømper, når jeg har spist pomfritter og ikke gider hente servietter.

.. blive lidt lykkelig, når min kæreste laver en ret der kræver en hel parmasanost og beregnet til 4 personer, og æder resterne til natmad. Koldt. Direkte ud af gryden.

.. bagtale bekendte i Ikea, med dæknavnene "Nik og Jay", i fald nogle skulle overhøre det.

.. eksploderings-åbne min tupperware og sparker tre fetatern og en halv frikadelle under komfuret med foden, da kollega træder ind i køknet.

.. finde lakrids under stol og helt uden at tænke over det, propper den i munden, og tænkte: "Fuck. Nå. Nu er det for sent"

.. "vaske gulv" ved at smide opvredet karklud på udvalgte pletter i køkken og under spisebord, og plante flutsko oven på, gnide plet væk og gå til næste kaffe-dryp.

.. opdage at jeg har lavet skrammelæg af 6 dage for gamle æg, og æder dem alligevel. Og da de smagte fint, stadig brugte de tre sidste dagen efter.

.. bøvse ufrivilligt og pinligt højt Føtex, efter at have bundet noget nær en halv liter danskvand.

.. give borgerne alle de gule vingummier, så der er flere lakridser tilbage til mig selv.

.. griner af manden der slår hovedet mod loftet i bussen.

Gad vide om jeg er den eneste..

.. blev skuffet (og en smule forarget), da  jeg fandt ud af hvem "Christoffer" var?

.. ikke har set Breaking Bad, Game of Thrones, Walking dead og hvad nu de der serier hedder?

.. synes Michael Rapaport er lidt en skattefar?

.. drømmer om at fylde mit hjem med porcelænsfigurer - helt op til randen?

.. som ville ønske at man kunne bestille citronfromage skal takeout?

..  har stelstress for tiden?

.. ganske enkelt er for klamt til nogensinde, at kunne lave et 'se-hvad-jeg-har-i-tasken'-indlæg uden, at blive headhunted til et eller andet skraldeopsamlerfirma?

.. lider af ungdomssløvsind i en alder af snart 30?

.. nikkede genkendende da Stine blev klogere på heltnormalt.dk?

Der vil nok være nogen, som synes..

.. at det for tidligt, at begynde at tænke på jul. Sådan har vi det dog ikke i vores familie - vi glæder os hvert eneste år, og går gerne i gang med at planlægge lang tid før, at det første juleknas har fundet vej til Netto's hylder. For tiden vælter der SMS'er ind, fra mor, om planerne om hendes eventyr juleland, far og jeg har set Skibet i Skilteskoven og Brødrene Mortensens jul, vi søstre snakker om gaver og forventningsglæden, der blevet spist flere net mandarin hos mig og pakkekalender-indkøbene er i fuld sving. 

Pakkekalender er noget af det hyggeligste jeg ved, og jeg glæder mig hvert eneste år. Både til at modtage den og til at lave en. Især til at lave en. Det er altså bare det bedste, når man slet ikke kan lade være med, at give gaver. Her er lovlig undskyldning for, at gå amok. Jeg har allerede investeret i de første 7, og har planlagt de næste 4 - så jeg mangler reelt kun at finde på to. Det går alt for hurtigt, når man hygger sig. Så da jeg blev vækket af et postbud i morges var det ikke gaver til mig, som han havde med, men endnu en pakke til posen i skabet. Så Londonturen i næste måned skal helt sikkert bruges til, at kigge efter de sidste par stykker. 

Min indre pensionist..

.. synes at kruspersille og dild er de bedste, og mest brugbare krydderurter.

.. har set aftenshowet. Hele aftenshowet. Uden overhovedet at overveje at skifte kanal.

.. drømmer om tålmodighed nok til at hækle et tæppe. Det er bare ikke nok med 5.

.. elsker at passe planterne på altanen.

.. forstår ikke konceptet omkring selfies. 

.. foretrækker at lave kogekaffe, fremfor at investere i en kaffemaskine eller stempelkande.

.. synes at bridgeblanding, marcipanbrød og brystkarameller er noget af det bedste slik man kan købe.

.. har kun en enkelt dvd-box. Matador - selvfølgelig. 

.. foragter energidrikke, breezers og andet fra samme skuffe - er faktisk næsten bekymret for den fremgang de har haft. 

.. ønsker sig altid nye hæklede eller strikkede viskestykker. 

.. hænger platter op på væggen.

.. har et anstrengt forhold til holdbarhedsdato'er. Jeg synes sjældent man kan tillade sig, at smide mad ud, bare fordi der står en dato på emballagen. 

.. synes at tiden flyver afsted sted.

3, 5 år senere.

Igår fejrede jeg at der var gået løn tidligt ind, og at min venindes første omgang af suppleringsfag til kandidatstarten, var overstået. Det blev gjort i det dejligste solskin med kaffe og en masse snak, inden vinden tog til, og vi rykkede ind i de bløde sæder.

Snakken gik især på skole, hun skal til at starte kandidat og tænk sig, jeg er snart færdig med min Bachelor. Fredag i næste uge, skal den afleveres; sidste vejledermøde er i morgen. Men der er ganske ro på - idag møder vi ind kl. 10, da vi er forud for vores tidsplan, så der er ingen klager herfra.

.. Ja, altså, bortset fra den der titel: "Anne, 23 år, færdiguddannet ergoterapeut (liige om snart, med lidt held hvertfald)". 

Dén er liiige lyder en tand for voksen til min smag. Og kæft, det gik pludselig stærkt! Jeg mener: 3,5 år - var det bare det?

Det er utroligt, som tiden er gået, synes jeg, når der er så tæt på at være ovre. 

Husker stadig, da jeg måtte møde op på min nye arbejdsplads på 1. dag, og sige, at de havde ringet dagen før fra UCN, og at jeg havde fået plads på Ergo-uddannelsen. Var startet på 2. sabbatår, og troede jeg skulle arbejde lidt mere. For jeg havde søgt sent ind, så der var booket op, men vips - så droppede der en elev ud på uddannelsen. Var sikker på, at det var alal' for uhøfligt, havde trods alt fået jobbet, ud af 400 ansøgere. Men min mor peptalkede mig hele vejen derud i telefonen; "Det er jo din fremtid", som hun så klogt, huskede mig på.

Men ja. Iiikke ligefrem ideelt at stå der i den flag-op-pyntede børnehave, jeg havde fået medhjælperjob i og sige op, sådan bare. Men de tog det ualmindelig pænt, ønskede held og lykke, og så var det det. Næste dag stod jeg på skolen, med den trofaste bærbarer, et forvirret blik og min madpakke, 1 måned senere end alle andre på holdet. Og det var jo klart det bedste.

  Men stadigvæk. Færdiguddannet, siger du? Allerede? Med lidt held, er det fra slut-juni af, sgu en realitet. 

Lyd.

Dette billede faldt jeg over på facebook. Det fik mig til at tænke på musik, som får en i et helt særligt humør. Altså, ikke at jeg har en 'indre-stripper'. Gudskelov - ville ikke kunne se crowden for bare røv og fodsåler, hvis jeg så meget som jeg overvejede, at slå mig løs. Det er den der slags musik, som hverken er trendy, speciel eller på nogen måde sejt, men som alligevel skaber lykke, fjoller og godt humør, som jeg tænker på. 

Lange og jeg bliver ofte helt besat af den slags sange, og så lytter vi dem om og om igen, mens vi skrål og skaber os, så ingen andre end os selv, kan holde det ud. Dét er yndlings.

Her er et lille udsnit af dem som altid skaber lykke:

Holder I af den slags udskejelser? Eller er I mere til indie, klassisk eller hvad så end radioen spiller?

Karma.

Highfive, kage i kaffepausen og småpenge på vejen til: 

• Damen der bankede på prøverummet, og gav mig min tabte vante - der blev blæsevejrs-turen hjem reddet, med stadigt varme hænder på styret.
• Moren, der sammen med sit barn på cykel-barnesædet, højlydt sang "hjulene på bussen drejer rundt-rundt-rundt" hele vejen ned af Hadsundvej. (Har haft den på hjernen lige siden.)
• Cykelmanden, som ganske uden at kræve penge, hjalp en sølle, inkompetent studerende med at få sin kæde på, 10 minutter inden, hun skulle møde på nyt job (læs: mig). 

Tørre tæsk, p-bøder og influenza til: 

• Folk der har en trang til at gå afsindigt langsomt på fortovet, kombineret med ligeså stor trang til, at gå på midten af det. Tager snart riffel med i gågaden.
• Ung hooligan, som vredt og højlydt insisterede på kasseåbning, da der var "hele" tre mennesker foran ham foran i Faktakøen (tilsyneladende så, at han kunne ondulere sin cultshaker hurtigst muligt).
• De abekatte, der smadre et utal af flasker på Aalborg's cykelstier. Man skal sgu køre zigzag, mellem glasskår og McD-poser gennem hele byen, efter hver weekend. Er pant gået af mode, eller hvad?

Er der nogle, du vil tilføje til karmalisten?

Om at være godt gammeldags forkælet.

 Min fine cykel! 

Lækkerier og kastanjer til lommen. 

Hjemmebagt cheesecake, fra min søde gruppekammerat. 

Kartoffel/porre-suppe med æbleknas, bacon, yoghurt og 2 x hjemmebagt brød. 

Medbragt dessert fra Mor - æble-krydderkage med vanilje-yoghurt. 

Sikke en dejlig dag, jeg havde igår. Ærlig talt, blev jeg forkælet og hygget om fra start til slut. Alle i min omgangskreds havde nemlig lagt sig i selen for at overraske mig, med alverdens uventede hyggerier. 

Dagens startede med, at jeg kom for sent op og brugte 2/3 dele af morgen, på at ræse rundt som en hovedløs kylling, for at nå på arbejde i nogenlunde tid. Men da jeg åbner hoveddøren, (med vådt hår og tandpastaskæg til op over begge næsebord) fik jeg øje på min cykel. Som Kit åbenbart havde stået og pyntet kl 01 i nat, med flag, drinksparaplyer og alskens lækkerier. Så der tabte jeg helt vejret, så alt morgenstressen forsvandt - for hold op, hvor var det den sødeste og sjoveste overraskelse.

Efter job, skulle jeg til gruppearbejde - og da vi er halvpresset med projektet, var jeg forberedt på en lang dag med kvantitativ metode og andre kedsommeligheder. Men da jeg kom ind i grupperummet, viste det sig, at piben havde en helt anden lyd. For min søde gruppe, havde pyntet op med lys og flag og synes i stedet, vi skulle hygge med cheesecake og pakker. Skønt ikke?

Resten af dagen brugte jeg på at gøre rent og lave mad, til at familien svingede forbi. Vi brugte aftenen på at hygge, sludre, drikke special-øl, spise efterårsmad, og pakke gaver op, ikke mindst. Menuen stod på kartoffel/porre-suppe m. bacon og æbleknas - og desserten var Mors æble/krydder-kage. 

Fik simpelthen de fineste gaver og overraskelser, men de fortjener et indlæg for sig.

Alt i alt må det hvertfald siges at have været en ualmindelig skøn fødselsdag - og allerede på lørdag står den på den "rigtige fest" hvor vi holder for venner og familie samlet.
Jeg glæder mig helt vildt.

Søndagshygge og kedsommelige voksenbeslutninger.

Idag har jeg søndagshygget til Chill i Parken, i Karolinelund. Der var lidt overskyet, men hyggeligt som altid - jeg drak fairtrade kaffe, beundrede graffiti, prøvede ikke at dø af skræk over skaternes tricks og nød DJ-musik på plænen. Skønt!

Nu er jeg hjemme, efter et lille (liiillelillebitte) køb i Salling, og nyder tøm-køleren-pizza ink. skodtv, som det hører sig til om søndagen. Har aftalt med mig selv at overstående køb er det absolut sidste selvforkælelse her i august. Der skal nemlig spares, skal der - for sommerferiehygge i ugevis er som bekendt ikke gratis. Plus at ferieplaner i efteråret, 2 x fødselsdage der skal afholdes, julegaveopsparing og huslejestigning lurer ude i horisonten, så nu er der lukket ved Kasse 1 for en stund - meeeen mon ikke det går? 
Ellers finder I mig nok på Nytorv, syngende med en hat foran mig sidst på måneden, sammen med de andre gøglere - så har I lidt at give af, må I gerne smide mig en 5'er, hvis I ser mig.

Cykelkurven fuld af guld.

Nogle dage, er man bare mere heldig end andre. Som i forgårs, hvor jeg faldt over to for længst udgåede bøger, som jeg tidligere her på bloggen, har brokket mig over var umulige at opstøve. Og pludselig var de der bare - Ungerne i Bjørnegade 5 og Glaspusterens børn! I samme genbrug endda. Øj, hvor blev jeg glad. Har ikke læst dem siden jeg var måske en 10-11 år, og lånte dem på det lokale bibliotek. Ungerne i Bjørnegade 5 læste jeg, så snart jeg kom ind af døren, men jeg har da heldigvis stadig en til gode, til i aften.

Tilfældige fælles-facts.

• Vi husker begge to klart og tydeligt, hvor skræmte vi blev, over X-Files, tirsdag efter tirsdag. Det allerværste var dengang, hvor Scully & Mulder var på jagt efter vampyre. Det var altalt for uhyggeligt, og natten endte med, at vi begge camperede på vores forældres soveværelsesgulv.

• Modsat de fleste andre på vores alder, er ingen af os synderligt interesserede i teknik, tv og medier. Vi har begge skodtelefoner (der lever deres eget liv), vi ejer ingen fancy spejlreflekskameraer (okay, vi ejer faktisk ingen kamera'er overhovedet), vores respektive fjernsyn kan ikke lokalisere alle kanaler (i den lille kanalpakke) og ingen af os, har en computer der fungerer helt optimalt (tværtimod).

• Folk får altid spat af, at vi snakker løs om alle de ting vi gerne vil, men aldrig skal. Samtalen starter altid med: "Ej, tænk hvis vi tog på badeferie/i biografen/på weekendtur/ind og spise fint", og udvikler sig til timevis af snak om hvor skønt og lækkert det bliver, og så når folk spørger, hvornår vi skal afsted svarer vi: "Det skal vi ikke - men kunne det ikke være fedt?" Dagdrømmeri er altid i højsæde.

• Ingen af os, har nogensinde ønsket os at være skuespillere, kendte eller noget der minder om. Men skulle vi tvinges til at være statister for en dag, vil vi klart vælge at være det, i Beverly Hill's afsnittet "Donna Martin Graduate" - bare for at kunne prale med det, ude i byen.

• Bøger er noget, vi begge to er helt tossede med - især børnebøger, fantasy, chicklit og diverse klassikere. En kategori, som ingen af os er faldet for, er krimi-genren. Altså, det er jo som at se Station 2 - bare (om muligt) endnu værre? Mord, ondskab og politarbejde bliver altså ikke pludselig spændende af, at være skrevet ned i en bog.

Søndagstanker.

Nice:

• Københavnerferie med verdens bedste familie på onsdag - kanalrundfart, god mad, Zoo-tur, brætspil, evig hygge, kaffe og ikke mindst de årlige besøg i Royal Copenhagen Flagstore, Magasins delikatesse, Flora's kaffebar og Torvehallerne - what's not to love?
• Hjemmelavet kirsebær-is - alt for yummet.
• At DMI lover godt vejr fremadrettet - også på Sjælland! Total anti-dansk-sommer på bedste vis.
• Søde mennesker med flere vognfulde af vare, som tilbød mig at komme foran i Rema'en - skønt med overskudsstemning i supermarkedet, fremfor "tag lige at åben en kasse mere"-brok.

Knap så nice:

• At Kit seriøst har fået langt over 300 point, for ét fucking ord i Wordfeud - helt ærligt, jeg har jo ikke en chance i den runde.
• Arbejde i morgen - nogle der er frisk på en aftenvagt i hjemmeplejen?
• Sammenklistrede lakridser overalt i taskeinderlomme.. igen!
• Mistænksom opførsel fra køleskab (valgte at stoppe med at afkøle i en times tid, for så at begynde igen - paniktjekker derfor ustandseligt, om alt  lige pludselig er optøet. Virker dog midlertidigt til blot at være en rigtig dårlig tidlig aprilsnar fra Køler's side, gudskelov - orker ikke liiige den ekstra udgift, hvis det dør)

Bar røv og pletter på tøjet.

Fåes her! 

Er det bare mig, eller er der alt for meget fristende på udsalg pt. (og på-ikke-udsalg, for den sags skyld)? Har egentlig gået og forsøgt at gemme mine penge til KBH-turen på onsdag, men er alligevel faldet i, og købt et par ting. På den ufornuftige måde, hvor alt sammen er købt i lyse, tøsede farver - ikke just det smarteste valg, til en klovn som mig, som ustandseligt spilder på alt jeg ejer. Dog har jeg også købt overstående haremsbukser, hvor der da sporadisk er lidt sort på. Mon jeg kan lære mig selv at punkt-spilde, tror I? Jeg er nemlig i tvivl om jeg nogensinde får dem af igen - føleles som at have bar røv, men på den socialt acceptable måde. Har I også været på udsalg?

Sommerens største hit..

Må altså være mors fløjsbløde rabarbergrød - lavet med friske, sprøde stængler direkte fra haven, toppet med syrlig cremefraiche. Eller er det hendes iskolde, lækre kartoffelsalat, vi fik tidligere idag? Eller limekoldskålen, som vi altid får i litervis gennem københavnerugen, serveret med musli eller frisk frugt?

Valget er temmelig svært, men det er hvertfald skøn sommernostalgi, at nyde det her idag, i sommervarmen. Yum.

Har du også nogle retter, du særligt forbinder med sommerdagene, i dit barndomshjem?

Gå glad i bad.

Tømmermænd leder ofte til samtaler, uden særlig intelligent indhold. Idag er ingen undtagelse. Vi har nemlig opdaget, at vi bader vidt forskelligt - eller retter; vi vender modsat. Og nu ved vi ikke, hvem af os, der er den normale brusebads-bruger.

Så nu spørger vi publikum!

Hvordan står du i badet? Gør du:

A) som Kit, og har ansigtet vendt mod væggen og bruseren, 

eller,

B) som Anne, og står under bruseren med ryggen mod blandingsbatteriet?

Al hjælp med at løse bade-gåden modtages!

Så blev man skubbet ned af ungdoms-piedistalen

Så fik jeg også det sidste HPV-stik.

Har de sidste par dage, følt mig ih-og-uh så ung, fordi jeg er 90'er og derfor får vaccinen gratis, og mine lidt ældre studiekammerater, har kaldt mig konfirmant hele ugen. Men glædesrusen over ungdomskomplimenterne var kort, for i venteværelset, får jeg øje på en dreng med kasket og hængerøv, som jeg af ukendte årsager genkender. Og efter et par minutters grublen indser jeg, at han var på børnehavens yngste stue, hvor jeg var i praktik i 8. klasse. Kors, hvor føler man sig så pludselig afsindigt gammel. Især når ens lillesøster samme dag beretter, at hun "faktisk må stemme til næste sommer". Jøsses - hvis hun er 18, næste år, hvad er jeg så? Bang - så kunne man ryge ned, af sin høje hest. Sikke noget. Det må sgu være karma.

Boligglimt.

Her et lille glimt af Mindstebarnet's fine værelse efter en mindre makeover. - Jeg vidste godt, at hende og mor pt. fiflede med at gøre det hele i stand, men igår modtog jeg så et smugkig af resultatet på mms. Synes det er blevet super råt og samtidig tøset - et walk-in closet af den karakter, kan jo gøre enhver misundelig!

Tænk, næste gang hun skal have nye sager, bliver det nok i flytte-hjemmefra-sammenhæng. Yaiks, så føler man sig gammel.

Det føles jo nærmest, som var det igår, at man selv tog et par nætter på de gamles soveværelsesgulv, med kriller i maven, velvidne om, at mor og far gik og malede, og indrettede på den anden side af væggen. 

Husker især det år (2001, måske?) hvor jeg vågnede op til et lyserødt værelse med gipsstøbte engle, afskallede hvide træmøbler, snehvid jernseng og ikke mindst snoede støbejernsstager. Sikke et hit! Hidtil havde indretningen stået på 90'ernes glade orange svampemalede tapet og koboltblå hjertelamper, så forandringen var til at tage at føle på. Ligesom da jeg skilte mig af med det lyserøde prinesserum i '04 til fordel for et værelse med et råt karlekammerskab, enormt kunstnerbestilt graffiti-billede og plads til den stærktvoksene cd-samling.

Ja, man må vist konkludere, at bolignørderi er en efterhånden langt-tilbage-gående og temnelig åbenlys familiesvaghed - en af de bedste af slagsen, synes jeg selv.

Lidt om tricks og kunstigt åndedræt før daggry.

Imorgen er det fredag, og jeg glæder mig helt vildt. Så har jeg nemlig overlevet hele 40% af min praktik i Skagen, endda helt uden at halshugge nogensomhelst. Selvom det indimellem har været temmelig svært, ikke at svinge bladet mod den første og den bedste. Tro mig. En af mine tricks (udover enorme mængder kakao, wordfeud og en kalender proppet med aftaler, hvert ledigt øjeblik hjemme i Aalborg), er at sørge for noget lækkert musik i ørene fra morgenstunden af. Normalt er Østkyst Hustlers en favorit i de tidlige timer, men pt. er der en gammel, dansk suppe-steg-og-is-kendis, der kører på repeat. For jeg må indrømme (uden der forhåbentlig går alt for meget Hjallerup marked i den) at Kim Larsen altså formår at bringe et smil frem på læberne, der kl. 05.20 om morgenen. Man kan altså ikke være vred, når man starter dagen ud med den flabede "Fru Sauterne", ørehængeren "De smukke unge mennesker" og vild-undoms hittet "Hvileløse Hjerte". Tværimod. Så tak til Kim for at redde transporttiden, før fanden får sko på - det havde ikke været det samme uden dig.

Dejligheder.

Kender I det, hvor man er helt salig og opladet af masser energi, selvom man faktisk har haft travlt og gang i en hel masse? Men så bare fordi, at det har været så hyggeligt imens, så er man hel ør af lykke?
Sådan har jeg det i dag. Igår holdte vores mor nemlig stor 50 års for hele familien, hvor alt blev lige så fantastisk skønt, som man kunne håbe på.
Bordene bugnede af de lækreste mad (jeg nævner i flæng: Tarteletter, broccolisalat, kyllinge/spinatlasange, tapas med bla. mozarella og serrano, sprøde salater, bacontærte, hjemmebag - for ikke at nævne dessert, chokolade og et overdådigt kombineret oste/snackbord), drikkevarene var der også nok af, og gæsterne hyggede sig gelvadigt med snak, sang og røverhistorier til klokken passerede 2, og folk begyndte at trække hjem ad. En kæmpe succes, og hold op hvor var det skønt at fejre sin søde mor i selskab med verdens bedste familie.

Nu er vi hjemvendt til vores respektive lejligheder, med en kæmpe kurvfuld af de lækreste rester fra bordet og en lille forårsblomst - herligt. Især fordi at der i kurven bla. gemte sig overstående dessertrest - nemlig den berygtede ymerfromage med kirsebærsauce. Er du vimmersvej, hvor var den god - en nat på køl, gør absolut kun sådan en bedre.
Gudskelov er søndagen stadig ung, så nu er planen at jeg vil et smut i bad, en tur ud i det gode vejr og derefter handle lidt ind, så jeg er klar til min hygge-kaffe-aftale i aften.