Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 

A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er - men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 

Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

Søndagstanker

De der opstillede babybilleder, dem der hvor babyerne er arrangeret af en fotograf og ser 'fredfyldte' ud, mens de sover i en spand. Hvorfor får jeg total creeps af dem? Synes de er mega uhyggelige af en eller anden grund. Og jeg elsker endda babyer. 

Hvorfor skriver folk: 'Kone til en' i deres profiltekster rundt omkring på nettet? Har nogen nogensinde skrevet: 'Kone til 40'? for så ville det på en eller anden måde være relevant. Det andet forvirre mig, og jeg frygter, at det er et absurd forsøg på at være morsomme. 

Er jeg den eneste der skriver sms'er til mig selv? Særligt efter blogger-appe'en er væk. Jeg plejede at påbegynde mine indlæg deri. Nu har jeg flere have indlæg liggenede på sms. Blandet andet det her. Måske er det tid til at flytte til en anden platform. Hvor blogger I?

Jeg har regnet ud, at jeg har 2 dage, uden planer, til at få styr på mit liv, inden jul. Og det er allerede fra i morgen. Så nu skal jeg det der med at være voksen i 2 døgn, så mit hjem, mit klædeskab, mine gaver osv. også kan blive klar til julen. Lyder det ikke bare som en festlig feriestart?

Hvordan kan jeg få akut sommer-savn? Det er jo jul nu, og det er hyggeligt. Men ville af ukendte årsager give min højre arm for lidt lys og varme. 

Husker du snehaderen? Det er så meget mig. Min kollega ringede til mig lige efter 21:30 igår for at advare mig om, at sne nu var ankommet. Jeg kan ikke fordrage det - synes det er iskoldt og upraktisk. Ser frem til det er væk igen. 

Gløgghygge hos mor & far

Hvert eneste år er min forældre vært ved et hyggeligt lille julearrangement. Min far laver gløgg som ingen andre, mor bager håkonskager og alle vores kærester gør et forsøg på, at spise deres vægt i æbleskiver. Det er ren afslapning og fornøjelse. 

I år havde far lavet to slags gløgg - en i rød og en i hvid. Og selvom den hvide var lækker med granatæble og stjerneanis, stjal den røde mit hjerte. Jeg er og bliver en sucker for rødvin, og den krydrede varme slags er bestemt ikke dum. Der var en gang, hvor jeg selv ikke kunne forstille mig, at kunne nyde sådan en kop, hvor det nu er en af de jeg ser frem til. 

Det blev en festlig mandag aften, og selvom jeg ikke spiser æbleskiver var min mave fuldt til randen, da vi vendte næsen mod Aalborg. Jeg har åbenbart ingen stopknap, når det kommer til skumfiduser og julede drikkevare med procenter i. Vi fik sladret, grinet og fortalt røverhistorier til den store guldmedalje, for sådan går det hver gang vi ses. 

Jeg har været heldig med den flot. 

Næste juletradition var har i kikkerten er den store julefrokost hos vores fars familie. Et højdepunkt på året, som jeg har set frem til længe. 

Får I julet? Har I nogle dejlige julerier at se frem til? 

Den lamme

Når store vigtige ting - den der ukontrollerbare slags, som hverken jeg eller menneskerne omkring mig ikke er herre over - vælter min vej, kan jeg godt gå lidt i stå.

Det slår nogle dage næsten luften ud af mig, og så står jeg lige pludselig der, en smule psykisk forpustet og med ret meget bly i skoene.

Også selvom det ikke faktisk slet ikke er mig, som er fanget i magteløshedens kvælende greb. Så snart et af mine nærmeste mennesker er involverede kommer fornemmelsen snigende. Men sådan er det vel for de fleste, når vi sådan går rundt og holder af folkene omkring os. 

Lige nu er en spændende tid, nervepirrende, nok nærmere. På den der måde, hvor man næsten holder vejret.

Så jeg forsøger, på bedste beskub, at få gang i min lammede fødder og ben, så jeg når frem over stepperne, og ikke bare gror fast her i uvisheden. 

Men tiden går jo heldigvis uanset, og mon ikke det trods alt bliver jul i år. 

Den søde ventetid/sikke en voldsom trængsel og alarm.

Først og fremmest skal I have tak for alle jeres søde og opmuntrende kommentarer på mit halvpaniske/maniske indlæg fra forrige uge. 

Det er nemlig rigtigt heldigt for mig, det med den lejlighed, og mon ikke også det hele går? Det gør det da!

Og som min mor sms'ede allerede i november måned, så kan det jo sagtens blive et hyggeligt og sjovt december-element at flytte, og ikke noget det spolere højtiden. Og det er ganske sandt. 

Men for andre folk, er ventetiden til julen lang, og vi kender alle visen om “i aften er det juleaften, der er længe, længe til”. Er du en af dem, der har det sådan?

Well. I såfald vil jeg som opfølgning præsentere mulighed for at dykke ned i min kalender, og nuppe lidt tidsfordriv fra mit pakkede skema.

I byder bare ind - allé de steder der er markeret med job, rengøring af lejlighed og noget der bare lugter af flyttekasser, må I endelig sætte kryds ved.

Resten tror jeg nemlig lige jeg orker.

Here we go, fra den første til og med 3. juledag, kan I snylte aktiviteter til jeres december på følgende datoer:

1. Fejre min mand, efter pakkehentning - biograf kl. 16 & bistro V kl. 20.
2. Julebrunch og i Silvan efter flyttekasser ink. nedpakning.
3. Hente pakke på Kennedy + aftenvagt.
4. Formiddagsjob 12-15, købe gave, venindedate 16-18.30, julehygge hos familien 19+??. 
5. Vaske tøj + aftenvagt
6. Århus, AroS og Den Gamle By
7. Århus, besøge veninde kl. 14. Drudenfuss kl. 18, Juleshow kl. 20.30.
8. Århus, shoppedag, husk at købe R.C figur til mor.
9. Kæreste’s familiefødselsdag på Abbey kl. 14 + aftenkaffe med veninde.
10. Hygge med kæreste, køre hjem, aftenvagt.
11. Vaske tøj 10-13, aftenvagt.
12. Formiddagsjob, spisning + Teateret med Lillesøster E.
13. Frokost med K evt. + fylde varevogn op med kasser med min kæreste efter 16.
14. Hente nøgler, rundvisning af vicevært kl 11 + aftenvagt.
15. Flytte + aftenvagt.
16. Hjælpe kæreste med at gøre klar til drengejulefrokost hos ham, mens han flytter tunge sager med min far, for mig + solohygge med indretning om aftenen.
17. Julefrokost i Aabybro med familien.
18. Julefrokost på job.
19. Pakke julegaver ind + aftenvagt
20. Formiddagsjob + gøre rent i gammel lejlighed.
21. Frokost med Mie + gøre rent i lejlighed.
22. Teater og hygge-før-jul aften med min kæreste. 
23. Pakning af juletøj mv. + aftenvagt: hentes kl. 23 med K og sove hos mor og far.
24. Jul hos Moster med alle de søde.
25. Julebrunch hos mor og far, hjem med gaver. 
26. Julefrokost med familien, kærestehygge om aftenen. 
27. Aftenvagt (evt vaske tøj først... eller gå i bar røv.. og handle ind.. eller stjæle fra fælleskøknet?)

.. og så er der desuden et par aftenvagter mellem jul og nytår, en nytårsaften ooog en nytårsdag, som du oooogså kan byde ind på. Plus et sikkert kedeligt flyttesyn d. 2/1, inden jeg skal på shopping med min mor. Det er heller ikke så vigtigt for mig lige med den detalje, så den er også ledig. 

Såeh..

Any takers?

(Pjat, det er 100% selvvalgt luksusproblem og jeg er bare røvforkælet og selvfølgelig bliver det skidehyggeligt al sammen - det' bare en vits. Håber I får bagt nogle pebernødder derude.)

Ond forkølelse i tal

20: antal timer jeg har sovet de sidste to døgn. 

8: antal flødeboller jeg har spist. Det er vel næsten en form for mad.

98: antal kleenex jeg har brugt. 

#99000: kuløren på min næse, efter 3 dage med forkølelse.

1,2: antal gange jeg har overvejet at stå ud af min seng.

21: afsnit 'Full House' har rullet hen over min skærm.

6: afsnit 'Full House' jeg har holdt mig vågen til.

72: gange har jeg følt mig utaknemlig, da jeg ikke til daglig værdsætter, at kunne trække vejret igennem næsen. 

3: gange jeg har været i chok over, hvor unge de skal forestille at være i 'Full House'. Føler mig som verdens ældste menneske.

5: gange har jeg indset at jeg egentlig ikke bryder mig om 'Full House'. 

Barndoms jul på lydspor og tirsdagsfornuft.

Så er ugen igang, og sidste uges fotoglimt er hermed stavblet på benene. Mandag blev nemlig brugt på formiddagsjob, en tur til brillemanden og en tøsedate, men idag hvor der primært har stået på stemme/handletur med Lillesøster E og lidt fix-egen-opvasker-kamp før job kl. 15, var lidt blogging kærkommen. Og nu dur den sgu, den opvasker. Tilstoppet var vist ordet.

Heldigvis byder ugen også på besøg fra KBH, teater-tur, bowling med svigerfamilien og masser-af-vin-aften med min kæreste, så lidt fornuft idag er nok meget godt.

De foregående 7 dage bestod også af lidt af hvert. Som I kan se, gik dagene nemlig med at jeg fik:

.. venindehygget på Vesterå i dejligt selskab.

.. fået serveret årets første portion risalamande ala Mor og flæskesteg ala Søster K. Fantastisk lækkert og så hyggeligt med jule opvarmning.

.. især fordi K havde spottet genudgivelsen af "Severinsens Jul", som er soundtracket til vores barndomsjule. Vores far var jublendes. 

.. været på Aalborg streetfood og fået trang til at lave egen peanutdip. 

.. spillet onsdags-pool til DJ Ötzi. 

.. sukkerchokket samtlige borgere på job.

.. været på kærestens "stam-vinbar" og scoret happyhour vin. Efterhånden meget sjældent, jeg ikke får de "anbefalede" par glas rødvin om ugen. Det er helt sikkert sundt! Især for sjælen.  

- A

Der kunne skrives tykke bøger om.. (part #5)

.. hvad jeg ikke forstår. Der er der selvfølgelig ingen, der orker at læse om, men det kan jer der kommer her forbi, altså ikke helt slippe for. 

.. spraymalede sukkulenter. Seriøst, hvad foregår der? Har set både orange og lilla - hvem køber den slags?

.. folk med hudplejerutiner. Hvordan får man sådan et arrangement overfor sin hud? Er måske egentlig lidt misundelig.

.. hvad overstående gif går ud på? Jeg husker ikke Brandon som rytter.

.. udtrykket 'sorry not sorry'. Altså, jeg kan godt læse, men hvorfor bruge alle det? Skal det forestille at være morsomt?

.. dem der farve koordinerer deres tøj, så det matcher på den intense måde. Folk skal selvfølgelig klæde sig lige efter egen smag, men jeg bliver altså lidt overvældet, når folk er klædt i påskegul eller candyfloss-farvet fra  top til tå.

.. hvorfor jeg betaler en vinduesvasker, når han ikke vasker alle vinduerne? og hvorfor der gik flere måneder før jeg opdagede, at jeg ikke kunne se ud af mine vinduer i stuen?

 - K

Miniferie i Hamborg; Primark, trætte fødder og et forsøg på, at spise egen vægt i junkfood

Fredag aften stod jeg igen på aalborgensisk jord. Det havde været lidt af en togtur, da DSB havde lidt forhindringer på vejen. Vi - den lilleste søster E og jeg, havde heldigvis sørget for ikke, at overanstrenge os på ferien. Det har muligvis været en af de mest afslappende ferier, som jeg har udsat mig selv for. Og det er hvis jeg tæller de 14 dage, som jeg tilbragte med at ligge brak foran havet i Tyrkiet, da jeg var 17 år. 

Vores ømme fødder skyldes udelukkende shopping. For det blev dyrket i stor stil. Jeg er ikke sædvanligvis den store shopper - tøj keder mig, boliggrej i udlandet er ikke min smag og jeg går ikke med makeup, men det er altså noget andet, når der står 'Primark' bøjet i blåt neon udenpå butikken. 

Ferien kommer derfor til at se nogenlunde sådan her ud:

Vi fik spist den vildeste pizza, jeg i mit liv er stødt på. Er stadig lidt rasende på mig selv over. at jeg ikke kunne spise op. 

Hamborg var smukt juleudsmykket, det var rigtigt hyggeligt at se på. 

Det er vigtigt med morgenmad, så det blev selvfølgelig ikke sprunget over - det er trods alt godt at have lidt benzin i tanken, når der skal shoppes. 

Vi fik også afholdt en del pauser - det er ikke nemt at slæbe, når man er en del grådigere end sædvanligt. 

Et utal af timerne blev brugt i tog - tror vi var i cirka 8 forskellige tog på vores tre feriedage.

Farfar havde givet os en skilling med - til en øl eller en middag. Vi valgte at købe endnu en omgang afsindigt junkfood - trøffelburger, chicken tinders, pulled pork burger og chili cheese fries. Voldsomt svinsk, men voldsomt godt.

En (stor) del af alt vores shopperi var med pakkekalendergaver i øjemål - og da vores mænd er vilde med alverdens nørderier var Elbenwald et oplagt udflugtsmål.

Solen kiggede frem på det meste af turen. Vi nød at gå rundt med åbne jakker, og have god varme til at glo på vinduer i gågaden. 

Vi fik ikke drukket drinks ude, men vi fik da skålet ferien ind den første aften på hotellet. 

Endnu en omgang morgenmad. Kaffe blev lidt nedpriorteret på turen, da den yngste søster ikke er fan - men et par kopper blev det da til. 

Jeg er på ingen måde til merchandise, men Primark havde virkelig lagt sig i selen med deres udvalg af både HP-, Disney- og tegneserie-lir.

Der var så mange fine glaskugler på vores vej, selvom der er langt imellem de 'rigtige', som vi kender fra før i tiden her hjemme. De nye er tunge og mere robuste, hvilket muligvis ikke er en dårlig ting.

Alt i alt en helt fantastisk ferie. Er dog ikke på, at det er nogenlunde okay, at den kun varede 3 dage - for vi var løbet tør for alt fra kontanter til kalorier og plads i kufferten. 

Ser allerede frem til foråret, hvor vi alle 3 søstre skal afsted sammen til Tyskland. Igen. 

 - K 

Du ved at du er ikke er blevet rigtig voksen, når du ..

.. stadig ikke kan huske, at købe toiletpapir. Hurra for gæster. 

.. stadig ser næsten ligeså mange tegnefilm, som voksenfilm.

.. undrer dig over, at der slet ikke står legetøj på din ønskeliste i år. 

.. bliver så spændt, at du ikke kan sove op til store begivenheder.

.. bliver nødt at lave restriktion på, hvor meget saftevand du må drikke. 

.. synes 'Det sagde hun også igår' tangere til at være sofistikeret humor. 

.. er lige ved at eksplodere af glæde over udsigten til fridag med tøsehygge i timevis. Fællesfridag rocker. Det samme gør legeaftaler - og selvom vi har passeret de 30. 

.. altid skriver noget upassende i wordfeud, fremfor det ord der giver flest points. 

 - K

For 3 år siden..

For 3 år siden gik jeg rundt og gjorde store øjne. Jeg kunne slet ikke forstå mit held. 

A og jeg var på vores sædvanlige efterårsferie. Denne gang havde vi købt en deal til 'London' - hvilket betød at vi var endt på et lille hyggeligt hotel ude i Watford. Lidt af en togtur fra The Eye, Oxford Street og alt det andet, vi egentlig havde sat næsen op efter. Det kunne man selvfølgelig have valgt at se lidt skævt på - eller så kunne man have kastet en masse penge og transporttid efter det. Vi valgte dog en anden løsning. Vi brugte meget af vores tid på at feriere i Watford. Det endte med at blive en ualmindelig magisk tur - og det skyldes The Making Of Harry Potter. De har nemlig beliggenhed i Watford. Vi havde egentlig skudt en hvid pil efter sådan et besøg. Vores budget var skrabet - og vi troede ikke, at vi ville komme til at bo 200 meter fra 'Harry Potter'-bussen kørte afsted.   

Så fik vi travlt. Vi skulle købe billetter online, skaffe en printer og har lavet vores planer om. Det kunne selvfølgelig også snildt lade sig gøre, da hotelpersonalet var ganske hjælpsomt. Så da vi sad og nød vores ankomst-øl gik planlægning igang - og allerede på dag nummer 2 satte vi kurs mod Harry Potter Studios. 

Selvom billederne er tage med et elendigt telefonkamera, i dunkel belysning, kan jeg stadig se det hele klart for mig. Det er en af de minder der har brændt sig godt fast. Tror ikke jeg har set en 'Harry Potter'-film med min kæreste en eneste gang siden uden, at pointere hvad jeg har set i virkeligheden fra filmen - og jeg har stået i storsalen. Sådan helt ægte og i virkeligheden. Sikken en oplevelse. 

Da vi stod i køen på vej ind kunne vi heller ikke forstå, at vi så meget som havde overvejet, at springe denne herlighed over.

Jeg går stadig rundt med den krøllede billet i min tegnebog. Selvom den er mølædt og der er en hund på. Den slags er jeg ellers ikke til, men Fang præsterer alligevel at nå igennem nåleøjet. 

Jeg må tilbage igen engang. Skal bare lige have tid, råd og lejlighed, men sådan er det vel med alting. Prioriteringer frem for alt. 

 - K

Har du lyst til at se resten af indlægget med de dårlige billeder, så klik her. 

Noget om frygt..

Halloween er nu ovre, og selvom jeg ville dø af skræk over at være tvangsindlagt til at se I.T (og absolut klaprede tænder og grinede af hysterisk angst, da K og jeg var i Dungeons i Hamborg), er der stadig ting, der skræmmer mig væsentligt mere end denne højtids bedste bud.

Jeg nævner i flæng:

☠️☠️☠️

- At vågne op med Terese Glahn's stemme.

- Folk der sms'er på cykelstien.

- Ikke at ramme "spol"-knappen tidsnok til at undgå at se Mufasa dø. 

- Licensmanden.

- At miste selvkontrollen og slikke på alle, der har Jean Paul parfume på i bussen. Rykker allerede ubevidst alt alt for tæt på de stakkels mænd - alt fra de 14 årige til gamle, lave mænd med gråt skæg og guldkæde.

- Sammenlænkning med Joakim B Olsen i en innovativ bootcamp.

- At få en tribal-tatovering over lænden, i en brandert.

- Skrappe damer med korthårs frisure med fartstriber, rødt brillestel og "ben i næsen".

- At cykle over Limfjordsbroen i stiv kuling.

- Tvangsægteskab med Trumph eller hunden fra Dentasticks reklamen.

Dertil kan jeg så sige, jeg modsat mange andre ikke frygter følgende: 

Terror, aspartam, grå hår, ikke at se smart ud på nettet (dem der tror, det er en sej stigmatiserings-ting og leger #brydtabuet er helt galt afmarcheret, i min bog), om jeg nogensinde får en jubilæums kählervase, gluten, ikke at komme med i Paradise Hotel eller madvarer over sidste salgsdato medmindre de er neongrønne af mug. 

Hver sin frygt, som man siger. 

- A

Søndag på en mandag

Mandag var den bedste søndag, som jeg har haft i umindelige tider. Jeg vågnede langsomt op - helt træt og kvast efter en hård weekend. Jeg havde derfor ryddet kalenderen, klar til en dag under dynen uden hverken indtryk eller udtryk. Det trængte min hjerne faktisk til. Planen var dog ændret en smule, da jeg dagen før fik et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Så jeg valgte at udskyde min dynedag med et par timer. Min veninde inviterede på frokost - hvilket egentlig ville sige morgenmad i min bog. Jeg er ikke oppe til, at spise før end det alligvel. Så jeg kunne ligeså mageligt rejse mig, og slentrer igennem den fineste efterårssmykkede park, for at sætte mig direkte til bordet. 
Det viste sig at være et godt valg - hun er den slags selskab, som føles som balsam for sjælen. Og når der så følger kaffe, fiskebord og grin med i pakken er alt perfekt. 

Jeg gik ekstra langsomt hjem - med en indkøbspose fuld af ost og tiramisu. Vejret var så fint og lyst. Det var jeg nødt til at udnytte, nu hvor planen for resten af dagen var sofa og skærm ad libitum. Min sofa blev glad for at se mig, og jeg fik fundet netflix frem på få sekunder. Resten af aftenen foregik i stilhed med computerens blå lys dansende på min væg. Jeg fik ikke rigtig set noget, men til gengæld slappede jeg af helt ned mine kolde fødder. Det var skønnere end skønt.

Hende der Dorte

Du kender hende godt - hun har altid birkes mellem tænderne, huller i under armene i sin t-shirt og strømpebukserne er løbet fra top til tå. Hendes hår spalter, der er krummer over alt på hendes køkkengulv, hun har gråt hår, men elsker at slå sig løs til gangster-rap - og så vælter hun konsekvent en kop kaffe eller to, når hun flagrer med armene og kæfter op lidt for længe om noget, som hun sikker kun selv synes er sjovt. Hende der SjuskeDorte. 

Jeg forestiller mig nogle gange, at der er nogle mennesker, som aldrig har stiftet bekendtskab med hende, og derfor slet ikke har deres egen version af hende boende indeni. Dem der, som altid ser så super velplejede og tjekkede ud. Dem med pæne neglebånd og hår der altid ser nyvasket ud, selvom de har roskildesyge og 42 i feber. Jeg forstår ikke, hvordan de gør det. Min indre (ydre?) SjuskeDorte er så udtalt, at det til tider er et mareridt. 

Ikke på den der 'jeg-tror-jeg-er-en-nuttet-voksen'-måde, som føler sig lidt outreret og skør, fordi de engang har vasket hår i bodyshampoo frem for hårshampoo. Den type er nemlig endnu værre. Men på den der måde, hvor at det går galt, selvom om jeg virkelig gør mig umage. For jeg gad da godt engang imellem være lidt pæn eller lidt elegant endda. Bare sådan til husbehov. Fremfor altid at komme væltende frem som en uopdragen sanktbernardshund på rulleskøjter. 

Hvor mon man skulle starte, hvis man skulle have lidt skik på hende der Dorte? Hvad gør de egentlig, de som formår at holde hende lidt på afstand?

Altså jeg spørger selvfølgelig for en ven. 

Måske gør det ikke noget

Måske gør det ikke noget, at det stormer. At weekend er noget, der først tilkommer mig søndag klokken 23. Måske er det egentlig helt okay, at jeg næsten igen søvn har fået, og mit hår er så spaltet, at jeg frygter folk ikke længere vil side ved siden af mig i bussen. Tænk, hvis det hele egentlig går hen og  bliver nogenlunde okay - sådan på det overordnede generelle plan. Hvis jeg nu ikke bliver forkølet, selvom jeg har glemt mit halstørklæde, og jeg kommer på et eller andet billigt aftensmad, som jeg lige kan hente på min vej. Så tror jeg sgu ikke, at jeg vil bede om mere idag. For A er lige på trapperne, jeg skal have cafe-morgenmad og Aalborg er vanvittig flot på sådan en blæsende lørdag.

Dage fulde af ingenting

Jeg har endnu engang fået tiltusket mig en weekend i verdens fineste sommerhus. 

Sidste vi har her var det med høj solskin, udendørsspa, grillfest, store armbevægelser og timevis af læsning på terrassen. 

Denne gang er vi gået lidt mere ydmygt til værks. 3 dage er ikke meget, da tiden åbenbart flyver hurtigere end nogensinde. Så vi havde pakket taskerne med hver sin computer, gode sko, lidt bobler og højt humør. Fredag gik der en smule fest i den - sådan en folk ankomst-bobler kan åbenbart godt lide selskab af andre våde varer. Og klokken var da også over 05, da vi endelig fandt vores seng.

 Så lørdag foregik i et noget langsommere tempo end tidligere planlagt. Nogle af os var mere vågne end andre, men jeg fik da stenet lidt film og sjusset mig frem til hvordan man bager cookies med kaffe og kakao. Søndag blev endnu en dag med ingenting, men på den bedste måde. Gåtur ved vandet, hjemmelavet junkfood, skodfilm, fjoller, ostemader og rigtig meget ild i brændeovnen. 

Sådan burde de fleste søndage være. 

  - K