Jeg har ikke pyntet op til jul endnu, og idag har vi d. 8 december. Det er vist aldrig sket før, at ikke så meget som en julekugle har set dagens lys, ved denne tid. Julekalender har jeg heller ikke fået set - aner ikke engang, hvad den nye i år handler om. Dét ligner ikke mig.
Hygget mig har jeg, været på julemarkeder i hobetal og købt gaver har jeg. Men julet, sådan rigtigt - det har jeg ikke. Meget ubevidst selvfølgelig, men jeg havde ikke skænket det en tanke før igår, hvor jeg sad i mit barndomshjem og delte rejsegaver ud til familien. Pludselig opdagede jeg, at mandarinerne ikke bare smagte af frugt, men af jul. At Nissebande-melodien på TV automatisk fik mig som med-kor, fordi sangen bare fløj ud af min mund. Og vigtigst af alt; at kalenderlyset næsten var halvvejs. Og pludselig bredte der sig en helt underlig ro og hygge, som jeg slet ikke havde opdaget manglede. Blev helt nødt til, at sige det højt til min mor. For hvordan skete det lige, at det kom som ud af ingenting, den der rigtige, familieprægede julestemning?
Men ok. De sidste uger af november og de første par dage af december er mildest talt fløjet afsted med at planlægge og fejre min kærestes fødselsdag veksle penge, udveksle pakkekalender, se veninder og arbejde inden afgang til Budapest. Selv den dag, jeg havde planlagt som min 'koble-af-alenedag' inden det sidste arbejdsryk, endte det med jeg bookede et lille kaffevisit, 3 timers tøjvask og posthus, hvor jeg også først var færdig ved midnatstid.
Og to dage efter sad jeg i flyveren, med stadig usammenlagt tøj i soveværelset hjemme i Aalborg. Så efter jeg kom hjem tirsdag aften, blev det kun til udpakning og et smut i Fakta efter lidt fornødninger, hvorefter dagen igår blev brugt hos mine forældre, efterfulgt af et direkte veninde-besøg, der endte med at slutte klokken 00.30. Skønt, men meget presset egentlig.
Og så har vi idag. Egentlig havde jeg skulle på formiddagsjob, men da det blev aflyst igår aftes, valgte jeg at skrive mig på akut-listen til en eftermiddagsvagt idag. Altså fra klokken 15 til 23. Også selvom jeg ikke gad. Måske fordi jeg vidste, at chancen for at der opstår akut sygdom alligevel er ret lille. Så jeg sov længe, men satte telefonen på lyd og krydsede fingre i mit stille sind. Please, lad mig gå fri, sagde hjertet, men fornuften beordrede at jeg ikke slettede mig fra listen.
Og helt indtil kl. 13, var jeg sikker på, jeg gik fri. Men kvart over ringede de. Kunne jeg møde klokken 14? Jeg takkede nej - det må jeg nemlig fuldt lovligt, når jeg først har sat mig ledig fra klokken 15 af. Og ærlig talt; jeg gad ikke. Og var tilmed inviteret på kaffe, babyfods-nusseri og tøsesnak kl. 14, så jeg tog det som et tegn fra oven. Et vink med en vognstang. En kærlig stemme, blød som smør.
Den sagde: "Bliv hjemme. Du skal afsted de to næste dage på aftenvagt, så pyt. Hyg dig med dine veninder og deres søde børn. Og så tag derefter hjem i din hule. Smut i Føtex og køb marcipanbrød, find Pyrus frem og snup en hjemmeaften. Helt helt heeelt ned i gear. Pynt op for fanden. Og syng højt, længe og falskt med på alle sangene på youtube-julelisten."
Så det vil jeg gøre. Nu er jeg nemlig kommet hjem fra baby-veninde-slabberas, og en Føtex tur. Så lige om lidt, sætter jeg kaffen over og går i kælderen - for nú skal der sgu jules!
God torsdag til jer
