Endnu mere f*cking flytterod

Denne gang er det dog ikke kun hende A, som er den der flytter.

Vi har begge valgt at tage os sammen, og pakke vores sydfrugter. Det betyder at vi, og vores fine lille blog, vil være til at finde her fremadrettet.  

Det betyder formentlig lidt flyttekaos, rod, bloglovin'-bøvl, flytning af læsere og en masse andet, men vi håber på at I vil bære over med os, mens vi arbejder på sagen🤞🏻 

(og evt. opdatere jeres blogrolls med vores nye adresse)

Vi glæder os til at se jer!

 - Anne & Kit

Pakkekalender #3

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

I denne uge er der blevet pakket 3 pakker op:

Viskestykker er en klassiske i pakkekalenderen. Jeg går altid efter nogle, som jeg selv ville have i mit køkken, hvilket næsten altid betyder lyserøde- eller rosa-nuancer er øverst på ønskelisten. 

Mor er skrap til at flytte om i sit køkken, så det er ofte et hit med lidt nyt til dette.

Disse strømpebukser fra fra Primark virkede ualmindelig rare. Og når man har trang til at gå med kjole uanset vind og vejr, er det nok ikke værste med et par af den rigtig varme slags. 

Endnu en pakkekalender-klassiker. Jeg er selv helt vildt glad for lækker shampoo, og ønsker mig det hvert eneste år. Det er derfor oplagt for mig, at forsøge at forsøde mine mors tilværelse på samme måde - selvom hun vist ikke er så meget fan som jeg.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Et marathon af en slags

Vi har glædet os længe. Vi har haft planen klar i næsten et år. Det er efterhånden ved at være tradition. De sidste 3 år har min skæggede mandeven inviteret mig til præmiere på det nyeste 'Star Wars'-film. 

I dag skal slaget endnu engang stå. Det vel egentlig ikke helt den ægte præmiere, men det er godt nok til os. 

Man kan selvfølgelig ikke med uforberedt op til sådan en biograftur, så vi har afsat hele dagen til projektet. Faktisk tyvstartede vi allerede igår aftes. Ellers skulle vi have været op en del før daggry. Vi skal se alle filmene. Ikke at vi ikke blænder op for dem ofte, for det gør vi. Det er vel en form for go-to-film for os. For det er jo altid hyggeligt, når teksten ruller frem på skærmen og den dramatisk musik går igang. 

Så nu er der 'Star Wars'-marathon på 4. sal - og jeg har tænkt mig at hænge i. Det er trods alt nok den eneste form for marathon, der er chance for at jeg gennefører. Særligt taget i betragtning af, at jeg nok kan drikke en flaske vin en helt del hurtigere end jeg kan løbe 2 kilometer. 

Nu vil jeg læne mig tilbage i den bløde grå sofa, og forsøge at få firkantede øjne. 

God fredag - and may the force be with you.

Endelig fredag♥️

Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 

A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er - men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 

Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

Pakkekalender #2

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

Denne uge har bud på forskellige gaver:

Denne fine bordskåner - eller stenplade, om man vil, fandt jeg på min mors endagstur til Göteborg. Synes den var noget pænere end de bordskånere jeg ellers faldet over. 

Som tidligere nævnet er rabarber et hit hos hende mor, så da jeg så denne saft var der ingen tvivl. Finde etiketter er en stor svaghed for mig, og jeg ved også at den slags gør hende blød i knæene. 

Ansigtscremen er en genganger. Vi er ikke det store pyntedukker eller mærkedyr i familien, når det kommer til makeup og plejeprodukter, så ved hun ikke får købt andre end den, som jeg forærer hende hver december. 

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Søndagstanker

De der opstillede babybilleder, dem der hvor babyerne er arrangeret af en fotograf og ser 'fredfyldte' ud, mens de sover i en spand. Hvorfor får jeg total creeps af dem? Synes de er mega uhyggelige af en eller anden grund. Og jeg elsker endda babyer. 

Hvorfor skriver folk: 'Kone til en' i deres profiltekster rundt omkring på nettet? Har nogen nogensinde skrevet: 'Kone til 40'? for så ville det på en eller anden måde være relevant. Det andet forvirre mig, og jeg frygter, at det er et absurd forsøg på at være morsomme. 

Er jeg den eneste der skriver sms'er til mig selv? Særligt efter blogger-appe'en er væk. Jeg plejede at påbegynde mine indlæg deri. Nu har jeg flere have indlæg liggenede på sms. Blandet andet det her. Måske er det tid til at flytte til en anden platform. Hvor blogger I?

Jeg har regnet ud, at jeg har 2 dage, uden planer, til at få styr på mit liv, inden jul. Og det er allerede fra i morgen. Så nu skal jeg det der med at være voksen i 2 døgn, så mit hjem, mit klædeskab, mine gaver osv. også kan blive klar til julen. Lyder det ikke bare som en festlig feriestart?

Hvordan kan jeg få akut sommer-savn? Det er jo jul nu, og det er hyggeligt. Men ville af ukendte årsager give min højre arm for lidt lys og varme. 

Husker du snehaderen? Det er så meget mig. Min kollega ringede til mig lige efter 21:30 igår for at advare mig om, at sne nu var ankommet. Jeg kan ikke fordrage det - synes det er iskoldt og upraktisk. Ser frem til det er væk igen. 

Endelig fredag♥️

Gløgghygge hos mor & far

Hvert eneste år er min forældre vært ved et hyggeligt lille julearrangement. Min far laver gløgg som ingen andre, mor bager håkonskager og alle vores kærester gør et forsøg på, at spise deres vægt i æbleskiver. Det er ren afslapning og fornøjelse. 

I år havde far lavet to slags gløgg - en i rød og en i hvid. Og selvom den hvide var lækker med granatæble og stjerneanis, stjal den røde mit hjerte. Jeg er og bliver en sucker for rødvin, og den krydrede varme slags er bestemt ikke dum. Der var en gang, hvor jeg selv ikke kunne forstille mig, at kunne nyde sådan en kop, hvor det nu er en af de jeg ser frem til. 

Det blev en festlig mandag aften, og selvom jeg ikke spiser æbleskiver var min mave fuldt til randen, da vi vendte næsen mod Aalborg. Jeg har åbenbart ingen stopknap, når det kommer til skumfiduser og julede drikkevare med procenter i. Vi fik sladret, grinet og fortalt røverhistorier til den store guldmedalje, for sådan går det hver gang vi ses. 

Jeg har været heldig med den flot. 

Næste juletradition var har i kikkerten er den store julefrokost hos vores fars familie. Et højdepunkt på året, som jeg har set frem til længe. 

Får I julet? Har I nogle dejlige julerier at se frem til? 

Den lamme

Når store vigtige ting - den der ukontrollerbare slags, som hverken jeg eller menneskerne omkring mig ikke er herre over - vælter min vej, kan jeg godt gå lidt i stå.

Det slår nogle dage næsten luften ud af mig, og så står jeg lige pludselig der, en smule psykisk forpustet og med ret meget bly i skoene.

Også selvom det ikke faktisk slet ikke er mig, som er fanget i magteløshedens kvælende greb. Så snart et af mine nærmeste mennesker er involverede kommer fornemmelsen snigende. Men sådan er det vel for de fleste, når vi sådan går rundt og holder af folkene omkring os. 

Lige nu er en spændende tid, nervepirrende, nok nærmere. På den der måde, hvor man næsten holder vejret.

Så jeg forsøger, på bedste beskub, at få gang i min lammede fødder og ben, så jeg når frem over stepperne, og ikke bare gror fast her i uvisheden. 

Men tiden går jo heldigvis uanset, og mon ikke det trods alt bliver jul i år. 

Pakkekalender #1

De sidste mange år, vi snakker 10-15 år, har jeg lavet kalenderpakker til vores mor. 

Kalenderpakker er noget helligt i vores familie. Vi er alle total besat af julen og alle dens traditioner, og øverst på listen står kalenderpakkerne. Vores mor (og far) laver til os tre søstre - og så laver hun en kæreste en til vores far. Vi  tre søstre laver derfor også til vores mænd. Vi kan simpelthen ikke lade være. 

Det er nemlig et privilegium, at få lov at lave til ens mor. Bliver jeg træt af tjansen en dag (som om), står der to søstre klar i kulissen klar til at lægge arm om, hvem der får lov at overtage.

Jeg køber ind til kalenderen i løbet af året. Der står 2 kasser i det sorte karlekammerskab, som jeg fylder op som tiden går, så jeg ikke skal stresse op til december. For det er, indrømmet, ikke altid lige sådan at finde på. Og så er det heller ikke decideret gratis, selvom nogle af pakkerne er ret budgetvenlige. Men når der skal købes 26 styks løber det alligvel op.

Vi får nemlig gaver hveranden dag, og den 24. - det er altid den bedste dag, for der sidder vi samlede og slår terninger om, hvem der skal pakke op først og sidst. Der er aldrig nogen der gider starte ballet. 

Så mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

Året første gave er en glaskugle. Min forældre har samlet siden de var helt unge, så hver eneste gang, at vi er i udlandet er vi på udkig efter noget nyt. Denne gang fandt jeg en pladespiller. Min mor ønsker sig næsten en ægte en, og denne gave er endnu et forsøg på at drive hende i fordærv. 

Næste gave er lidt tøsede hyggeligheder. Mor har en svaghed for rabarber og lyserød. Præcis lissom mig. Den slags smitter åbenbart. Så strømper med glimmer og de fineste småkager falder forhåbentlig i god jord.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Ond forkølelse i tal

20: antal timer jeg har sovet de sidste to døgn. 

8: antal flødeboller jeg har spist. Det er vel næsten en form for mad.

98: antal kleenex jeg har brugt. 

#99000: kuløren på min næse, efter 3 dage med forkølelse.

1,2: antal gange jeg har overvejet at stå ud af min seng.

21: afsnit 'Full House' har rullet hen over min skærm.

6: afsnit 'Full House' jeg har holdt mig vågen til.

72: gange har jeg følt mig utaknemlig, da jeg ikke til daglig værdsætter, at kunne trække vejret igennem næsen. 

3: gange jeg har været i chok over, hvor unge de skal forestille at være i 'Full House'. Føler mig som verdens ældste menneske.

5: gange har jeg indset at jeg egentlig ikke bryder mig om 'Full House'. 

Endelig fredag♥️

Sneakerdrømme - Nike i rosa-nuancer

Nike Sportswear

Air Max 95

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max Plus TN

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max 90

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max 97 Ultra '17

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max 95 SE 

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max Plus TN SE

Find dem her

Som nogle af jer måske ved, er jeg rimelig besat af sneakers. Desværre har jeg ikke evig midler, tusinde fødder eller plads nok. Havde jeg haft det var der ingen grænser for, hvor mange par jeg skulle have. Overstående er bare en brøkdel af, hvilket sko jeg går rundt og sukker efter for tiden. Jeg elsker alt der minder bare lidt om lyserød - så jeg vil ikke have noget imod, at have hvert eneste af overstående par stående på hylden. Hvert af de overstående par er Nike - ikke at jeg sværger til Nike, men de laver så meget godt for tiden. 

Krydser fingre for, at jeg få anskaffet mig bare et par i næste måned. Så er spørgsmålet bare hvilket par?

 - K

Endelig fredag♥️

Der kunne skrives tykke bøger om.. (part #5)

.. hvad jeg ikke forstår. Der er der selvfølgelig ingen, der orker at læse om, men det kan jer der kommer her forbi, altså ikke helt slippe for. 

.. spraymalede sukkulenter. Seriøst, hvad foregår der? Har set både orange og lilla - hvem køber den slags?

.. folk med hudplejerutiner. Hvordan får man sådan et arrangement overfor sin hud? Er måske egentlig lidt misundelig.

.. hvad overstående gif går ud på? Jeg husker ikke Brandon som rytter.

.. udtrykket 'sorry not sorry'. Altså, jeg kan godt læse, men hvorfor bruge alle det? Skal det forestille at være morsomt?

.. dem der farve koordinerer deres tøj, så det matcher på den intense måde. Folk skal selvfølgelig klæde sig lige efter egen smag, men jeg bliver altså lidt overvældet, når folk er klædt i påskegul eller candyfloss-farvet fra  top til tå.

.. hvorfor jeg betaler en vinduesvasker, når han ikke vasker alle vinduerne? og hvorfor der gik flere måneder før jeg opdagede, at jeg ikke kunne se ud af mine vinduer i stuen?

 - K

Miniferie i Hamborg; Primark, trætte fødder og et forsøg på, at spise egen vægt i junkfood

Fredag aften stod jeg igen på aalborgensisk jord. Det havde været lidt af en togtur, da DSB havde lidt forhindringer på vejen. Vi - den lilleste søster E og jeg, havde heldigvis sørget for ikke, at overanstrenge os på ferien. Det har muligvis været en af de mest afslappende ferier, som jeg har udsat mig selv for. Og det er hvis jeg tæller de 14 dage, som jeg tilbragte med at ligge brak foran havet i Tyrkiet, da jeg var 17 år. 

Vores ømme fødder skyldes udelukkende shopping. For det blev dyrket i stor stil. Jeg er ikke sædvanligvis den store shopper - tøj keder mig, boliggrej i udlandet er ikke min smag og jeg går ikke med makeup, men det er altså noget andet, når der står 'Primark' bøjet i blåt neon udenpå butikken. 

Ferien kommer derfor til at se nogenlunde sådan her ud:

Vi fik spist den vildeste pizza, jeg i mit liv er stødt på. Er stadig lidt rasende på mig selv over. at jeg ikke kunne spise op. 

Hamborg var smukt juleudsmykket, det var rigtigt hyggeligt at se på. 

Det er vigtigt med morgenmad, så det blev selvfølgelig ikke sprunget over - det er trods alt godt at have lidt benzin i tanken, når der skal shoppes. 

Vi fik også afholdt en del pauser - det er ikke nemt at slæbe, når man er en del grådigere end sædvanligt. 

Et utal af timerne blev brugt i tog - tror vi var i cirka 8 forskellige tog på vores tre feriedage.

Farfar havde givet os en skilling med - til en øl eller en middag. Vi valgte at købe endnu en omgang afsindigt junkfood - trøffelburger, chicken tinders, pulled pork burger og chili cheese fries. Voldsomt svinsk, men voldsomt godt.

En (stor) del af alt vores shopperi var med pakkekalendergaver i øjemål - og da vores mænd er vilde med alverdens nørderier var Elbenwald et oplagt udflugtsmål.

Solen kiggede frem på det meste af turen. Vi nød at gå rundt med åbne jakker, og have god varme til at glo på vinduer i gågaden. 

Vi fik ikke drukket drinks ude, men vi fik da skålet ferien ind den første aften på hotellet. 

Endnu en omgang morgenmad. Kaffe blev lidt nedpriorteret på turen, da den yngste søster ikke er fan - men et par kopper blev det da til. 

Jeg er på ingen måde til merchandise, men Primark havde virkelig lagt sig i selen med deres udvalg af både HP-, Disney- og tegneserie-lir.

Der var så mange fine glaskugler på vores vej, selvom der er langt imellem de 'rigtige', som vi kender fra før i tiden her hjemme. De nye er tunge og mere robuste, hvilket muligvis ikke er en dårlig ting.

Alt i alt en helt fantastisk ferie. Er dog ikke på, at det er nogenlunde okay, at den kun varede 3 dage - for vi var løbet tør for alt fra kontanter til kalorier og plads i kufferten. 

Ser allerede frem til foråret, hvor vi alle 3 søstre skal afsted sammen til Tyskland. Igen. 

 - K 

Endelig fredag♥️

Du ved at du er ikke er blevet rigtig voksen, når du ..

.. stadig ikke kan huske, at købe toiletpapir. Hurra for gæster. 

.. stadig ser næsten ligeså mange tegnefilm, som voksenfilm.

.. undrer dig over, at der slet ikke står legetøj på din ønskeliste i år. 

.. bliver så spændt, at du ikke kan sove op til store begivenheder.

.. bliver nødt at lave restriktion på, hvor meget saftevand du må drikke. 

.. synes 'Det sagde hun også igår' tangere til at være sofistikeret humor. 

.. er lige ved at eksplodere af glæde over udsigten til fridag med tøsehygge i timevis. Fællesfridag rocker. Det samme gør legeaftaler - og selvom vi har passeret de 30. 

.. altid skriver noget upassende i wordfeud, fremfor det ord der giver flest points. 

 - K

Endelig fredag♥️