Sneakerdrømme - Nike i rosa-nuancer

Nike Sportswear

Air Max 95

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max Plus TN

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max 90

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max 97 Ultra '17

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max 95 SE 

Find dem her

Nike Sportswear

Air Max Plus TN SE

Find dem her

Som nogle af jer måske ved, er jeg rimelig besat af sneakers. Desværre har jeg ikke evig midler, tusinde fødder eller plads nok. Havde jeg haft det var der ingen grænser for, hvor mange par jeg skulle have. Overstående er bare en brøkdel af, hvilket sko jeg går rundt og sukker efter for tiden. Jeg elsker alt der minder bare lidt om lyserød - så jeg vil ikke have noget imod, at have hvert eneste af overstående par stående på hylden. Hvert af de overstående par er Nike - ikke at jeg sværger til Nike, men de laver så meget godt for tiden. 

Krydser fingre for, at jeg få anskaffet mig bare et par i næste måned. Så er spørgsmålet bare hvilket par?

 - K

Milano, dag 1: Dagen vi legede rige og berømte.

Milano! Årh, en dejlig by. Jeg vil, som jeg plejer efter en rejse, dele mine dage med jer over 3 dagbogsindlæg - så håber I har lyst til at kigge med.

Min kæreste og jeg har for vane at kickstarte ferien ved lidt kultur og en festlig aften - denne gang var ingen undtagelse. Vi starter og slutter derfor dagen med en gang rødvin - ja, faktisk formåede vi på et døgn, at drikke alkohol fire forskellige steder.  Lige fra flyveren, til de fineste sted, jeg længe har været. Den skrupskøre, evigt-forkælende herre havde nemlig besluttet at invitere mig fint ud, og med opera i baggrunden, ankom flasken på rullebord, og åbnet med hvæssede knive af en mand i pingvintøj. Jojo, kontraster var der nok af, og jeg nød hver og en. 

Dag 1 i Milano gik således, at vi:

09. 36 sidder i flyet med en opkvikker/nervedæmper aka. 'husets vin'' - det er en af mine favorittradtitoner, at starte ferien med sådan en flysjus.

12. 57 er vi velankomne til hotellet efter en ganske behagelig bustur fra lufthavnen. Vores hotelværelse var afsindigt smukt, med stoftapet, guld-stikkontakter og badekar i marmor. Næsten synd, vi kun var der 8 timer af gangen til at sove og tage bad i.

Og 14.07 havde vi lokaliseret vores første italienske måltid, som vi indtog på et skønt og autentisk sted, lige rundt om hjørnet.

Vi dvælede dog ikke ved det, for byen skulle ses, og da klokken nærmede sig de 15, var vi igen på benene og satte kursen mod midtbyen, hvor vi rendte ind i et marked på vores vej, fyldt med skrammel og lækker frugt.

Og kirken fandt vi - ja, den er faktisk temmelig umulig at overse. Hold op, hvor var den pæn. 

.. Også oppe fra, for klokken 16.30 præcis, stod vi med denne udsigt fra kirketårnet af. Helt surrealistisk, flot og temmelig skræmmende. 

.. så vi ville have lidt at styrke os på. Nabobygningens enorme center (lidt ala Magasin x 1000), havde nemlig en rooftop-bar, som rygtet siger vi måtte besøge. Og det var lige i øjet - best drinks ever! 

.. Og med lidt i blodet gik turen mod min kærestes datevalg. Jeg var nemlig inviteret på en af byens Michelin restauranter, som lå gemt i den fineste gårdhave nær La Scala. Og med et ring på dørklokken, blev vi eskorteret ind, afklædt jakker og forkælet. 

.. både med bobler og vin. 

appetizers, efterfulgt af de smukkeste retter. 

.. og petit fours af den mest bedårende slags. Lige indtil klokken var omtrent 23, var vi i den 7. himmel.

.. og slet ikke parate til at komme i seng, trods uret havde ringet 05.15 imorges. Så en tur på natklub -  i taxa betalt af restauranten - følte vi os temmelig ekslusive. At foræringen skyldes, de ikke kunne finde min kærestes jakke var jo ligemeget, ikke? Så længe de havde numrene på alle gæsterne der potentielt kunne have fået den udleveret, skulle den nok dukke op, mente vi og humøret var tårnhøjt (vi var faktisk sikre på, det var fordi, vi måtte være kendte på Nik&Jay måden uden at vide det, nu hvor folk sådan nuppede vores ting). Så først et par timer senere, fik vi slingret hjem til hotellet, med solbrune kinder, smil på læben og klar til at indtage byen næste dag. Milano ferien var hermed skudt i gang. 

Hjælp til sneakers-drømmetydning søges.

 

S N E A K S

Jeg drømmer om sommersko.

Sidste mandag faldt jeg i sneakers-kiggefælden, som så ofte før, og har ellers holdt mig i skindet længe. Men det er nemt, at snakken falder på emnet, når man er sammen med K, der lige skulle fremvise sine nyeste herligheder.

Er så hjernevasket at jeg ville skrive snickers som chokoladebaren, og valgte at skrive "sneakers". Så er den gal, ikke?

 Som ung, hiphop-hørende, fadølsdrikkende, MC'sFightnight-besøgende, Århus Took It-fan, festivaltilhænger og LP-købende youngster, var sjove sneakers nemlig en del af mit daglige look. Så fascinationen sidder i mig, helt tilbage fra 'gamle dage'. Der var det primært Nike der var et hit, men et par enkle Reebook havde også fundet vej til samlingen. Og i helt, helt gamle dage, var det decideret skatersko, der vandt ind. 

Men jeg skruede ned for looket på et tidspunkt, og i de sidste mange år, har det været Cashot, Nude og andre lædersneakers/ankelstøvler med nitter, der har præget min sko-hylde.

Dog har jeg på det seneste har jeg bemærket de fineste sneakers i gadebilledet, og på job. Og ja, med K som selskab, så er det jo som at trykke på en knap, når man nævner den slags. Hun har jo en samling, af de lækreste, fineste og sejeste sneakers, og kender alle de rigtige hjemmesider at bladre igennem. Så nu sidder jeg her, med solskin på vejr-programmet og overvejer at købe et par. Eller ti. Der er bare ALT for mange at vælge mellem, til jeg kan tage en beslutning.

Har du nogle links? Hvilke er din favorit, af ovenstående? Jeg er i syv sind og har lyst til bare at have alle ovenstående til forårs-gaderoben.

Er det for tidligt, at lave ønskeliste?

 Vores mor har god smag. Hvis jeg altså selv skal sige det. Måske, er det bare sådan man har det med sin mor? Hun har sans for skønhed, hvad der er råt, detaljer og æstetik på den der måde, der gør jeg altid føler mig lidt som en sjusket wannabe ved siden af. 

Idag vil jeg vise hendes sidste nye medlem af familien. Ovenikøbet noget lyserødt. Så er jeg jo solgt. Lysestagen er fra REFLECTIONS COPENHAGEN.

Jeg synes, at den er åndssvagt smuk. Og havde jeg ikke lige lovet mig selv, at jeg ikke må købe nyt nips, før jeg får lidt mere styr på mit hjem, var jeg hoppet i med begge ben. Du kan finde den, og andre vanvittige skønheder lige her.

Den skal i hverfald på min ønskeliste. For så tæller det jo ikke rigtig, det med nips. Og så er muligvis nogen der vil mene, at der er længe til min fødselsdag i efteråret eller jul for den sags skyld, men de typer ved slet ikke, hvor langsom jeg er til, at få styr den slags ting. 

 - K

Mens vi venter.

Så er det lige ved at være oppe over, at december banker på døren. Idag er der faktisk kun een sølle måned til jul - har du opdaget det?

 I Aalborg er der dog taget lidt forskud på glæderne, for allerede denne weekend åbnede det årlige Julemarked på Gl. Torv. Og jeg var som altid først på pletten. For selvom det ligner sig selv, at flere af boderne er fyldt med skrammel og at jeg til stadighed ikke tør prøve Pariserhjulet, glæder jeg mig altid.

Det er så hyggeligt at dampe rundt mellem boderne, spise ost, pølse og brændte mandler, kigge på folk og mærke julen sive ind i sjælen - især duften af glögg kan få mig helt i knæ.

I år faldt åbningen sammen med Aalborg Håndværkermuseum holdt kombineret "åben værksted" og "Julemarked/café/Naver-udstilling", så det valgte vi også at stikke forbi. 

Det var helt vildt hyggeligt, så selvom vi stod som sild i en tønde på de små stuer i bindingshusenes fløje, blev der taget sig god tid. Det var umuligt andet. Mage til dippedutter, dåser, skruer, værktøjer og meterstoffer på så få kvadratmeter, har jeg aldrig set før. Og oveni alt der var at kigge på, var der også snak og pebernødder i massevis. Både urmageren og smedjen kom vi først fra, efter et par gode, gedine røverhistorier fra de gamle rotter i faget. Der er tydeligvis ret mange at hive op af hatten, når den ældste ansatte er over 90 og stadig svinger hammeren fra tid til anden.

Jeg var ret imponeret, tænk at man gider arbejde, når nu man kunne være fri? Men hvis man brænder for sit håndværk og ser det som en hobby er man jo heldig. Og så må dette også være arbejdspladsen at være på, tænker jeg - for det var godt nok en dedikeret, og megetmeget venlig flok mandfolk.

Afslutningsvis endte vi forskudsjulehyggen i Sallings glaskugleafdeling, efterfulgt af en halv sen frokost på Cafe Ministeriet, som jeg klart må hive tilbage i café-repitouiret. De forstår altså, at lave mad. 

Så nok var det ikke flæskesteg vi endte med den dag, men julestemningen var stadig i top, da vi trillede mætte og glade hjem efter dagens præ-decemberhygge.

Har I fået smugstartet lidt også?

Når ens indre gossipgirl vil ud. Råd søges.

Kender I det? Så snart man får købt noget nyt til gaderoben, så finder jeg altid noget der mangler til at supplere den nyerhvervelsen op med. Mere vil have mere, eller hvordan det nu er den går. Og efter en grundig oprydning i (blandt andet) garderoben er det jo næsten legalt med lidt ekstra indkøb. Man kan jo ikke gå og fryse.

På vores tur til Hamburg faldt vi begge i shoppefælden. Det er jo næsten umuligt at lade være. Også selvom man er omringet af de samme butikker, der hvor man bor. Jeg fandt de fineste skjorter i H&M, og tænkte at jeg nok hellere måtte skaffe mig lidt langærmet her til efteråret. Så disse to røg med hjem - en skjorte og en sweat, købt med tanken om at kombinere de to i samme look.

Men så er sagen jo den, at det bare ikke helt er nok. Cardigans mangler jeg først og fremmest, men er altså blevet lidt en sucker for prep-looket med pull-overs. Bilder mig selv ind (hvilket er en stor fed løgn), at så bliver jeg da lidt Blaire Woldorph. Men selvom det vist er mere end almindeligt forhåbningsfuldt, er jeg nu på pull-overjagt. 

Har fundet disse fra E-sprite som et par bud (kan findes her), men er ikke helt overbevist om nummer 2. For tænker den er lige mig, men bliver det liiige British highschool nok, med ternene? Eller hvad? Argh. Umuligt at lege Blaire, når man tydeligvis ikké har den mindste snert modeblogger i blodet.

Hvad tænker I?

Asos - had/kærlighed forhold no. 1

  

Hvorfor skal det være så besværligt at købe tøj, indenfor sæson? Altså, netop som jeg falder over noget nær 1000 fine sommerlette kjoler, banker september på. Hvor var de liiige henne, da der var sommer udsalg? 

Ok, måske er det fordi, jeg kom til at trykke mig ind på asos. Rookie mistake! 

Der virker alt jo ualmindelig pænt, sidder lige som det skal på billederne, og ikke slasker på bøjler, hvor det er nemt at overse. Og asos gør desuden også, at jeg altid overvejer at udleve drømmen om, at få tøj ind af brevsprækken helt uden det der prøverums-kø-helved-sved-som-en-gris-ræs, man skal igennem i butikkerne. 

Men omvendt, så ved jeg også, at jeg bliver røvtræt af at modtage noget, jeg ikke er tilpas i, netop fordi jeg ikke har prøvet det. Og tit, er der noget med et snit "der er liiige mig", der ryger retur, efter en tur i prøverummet. Hvorimod det tøj, jeg tvivler på, sidder lige i øjet og ryger med til kassen. Dilemma!
Så jeg dropper altid internetshopning. For ved jo med mig selv, at jeg aldrig får det returneret, hvis det er. Gid jeg ikke, var så mageligt anlagt, hvad tøjkøb angår. 

Måske fordi, jeg ikke ligefrem er modeinteresseret. Hvor er mit tøsegen monstro henne? Er jo heller ikke til hverken dyr makeup, neglegrej eller har vasket hår i andet end Fakta's x-tra shampoo i årevis. Men tøj, vil jeg jo altså gerne have i ordentlig kvalitet - og gerne feminit, småråt og pænt, tak.

 Hvorfor kan man bare ikke telepatere en ønsket stil, print, størrelse og så bare mobilpay'e en personlig stylist for post-danmark, der ordner det og sender lortet til døren? 

Nå, men pyt. Jeg skál jo alligevel heller ikke have en sommerkjole nu. Men så alligevel, jeg skál jo på kæresteweekend i november. Og dér skal jeg jo rent faktisk have en kjole, skal jeg ikke? Tror I ikke min husbond bliver glad, hvis jeg nu har købt en ny? Altså, det er jo kun for hans skyld, hvis det er. Og nu hár han jo inviteret mig.

Hm.. Må nok lige tjekke butikkerne en ekstra gang, når jeg kommer ind til byen næste gang.

Ferie nu, tak

Jeg er syg efter at komme på ferie. Som i, at jeg helst ville være taget afsted igår. Jeg har selvfølgelig hverken tid, penge eller umiddelbart nogen at rejse væk med. Hvilken gør det hele en smule mere utåleligt, så jeg piner med selv med gamle feriebilleder og billige dealers dagen lang. Det er egentlig ikke fordi, at jeg som sådan er et rejsemenneske, men lige nu føles det ikke som om, at der er andet der duer. Dette skyldes sikkert, at en rejse er ganske uladesiggørlig, hvilket jo altid er ganske appellerende ifølge min hjerne. 

Så nu vil jeg bruge min sidste fridag, i denne omgang, på at udtænke hvordan man egentlig får lidt feriestemning flettet ind i en ellers triviel tid. For synes faktisk der er lidt langt til vores årlige efterårsferie.