fredag den 19. maj 2017

Milano, dag 1: Dagen vi legede rige og berømte.

Milano! Årh, en dejlig by. Jeg vil, som jeg plejer efter en rejse, dele mine dage med jer over 3 dagbogsindlæg - så håber I har lyst til at kigge med.

Min kæreste og jeg har for vane at kickstarte ferien ved lidt kultur og en festlig aften - denne gang var ingen undtagelse. Vi starter og slutter derfor dagen med en gang rødvin - ja, faktisk formåede vi på et døgn, at drikke alkohol fire forskellige steder.  Lige fra flyveren, til de fineste sted, jeg længe har været. Den skrupskøre, evigt-forkælende herre havde nemlig besluttet at invitere mig fint ud, og med opera i baggrunden, ankom flasken på rullebord, og åbnet med hvæssede knive af en mand i pingvintøj. Jojo, kontraster var der nok af, og jeg nød hver og en. 


Dag 1 i Milano gik således, at vi:


09. 36 sidder i flyet med en opkvikker/nervedæmper aka. 'husets vin'' - det er en af mine favorittradtitoner, at starte ferien med sådan en flysjus.

12. 57 er vi velankomne til hotellet efter en ganske behagelig bustur fra lufthavnen. Vores hotelværelse var afsindigt smukt, med stoftapet, guld-stikkontakter og badekar i marmor. Næsten synd, vi kun var der 8 timer af gangen til at sove og tage bad i.

Og 14.07 havde vi lokaliseret vores første italienske måltid, som vi indtog på et skønt og autentisk sted, lige rundt om hjørnet.
Vi dvælede dog ikke ved det, for byen skulle ses, og da klokken nærmede sig de 15, var vi igen på benene og satte kursen mod midtbyen, hvor vi rendte ind i et marked på vores vej, fyldt med skrammel og lækker frugt.

Og kirken fandt vi - ja, den er faktisk temmelig umulig at overse. Hold op, hvor var den pæn. 


.. Også oppe fra, for klokken 16.30 præcis, stod vi med denne udsigt fra kirketårnet af. Helt surrealistisk, flot og temmelig skræmmende. 

.. så vi ville have lidt at styrke os på. Nabobygningens enorme center (lidt ala Magasin x 1000), havde nemlig en rooftop-bar, som rygtet siger vi måtte besøge. Og det var lige i øjet - best drinks ever! 
.. Og med lidt i blodet gik turen mod min kærestes datevalg. Jeg var nemlig inviteret på en af byens Michelin restauranter, som lå gemt i den fineste gårdhave nær La Scala. Og med et ring på dørklokken, blev vi eskorteret ind, afklædt jakker og forkælet. 

.. både med bobler og vin. 

appetizers, efterfulgt af de smukkeste retter. 

.. og petit fours af den mest bedårende slags. Lige indtil klokken var omtrent 23, var vi i den 7. himmel.

.. og slet ikke parate til at komme i seng, trods uret havde ringet 05.15 imorges. Så en tur på natklub -  i taxa betalt af restauranten - følte vi os temmelig ekslusive. At foræringen skyldes, de ikke kunne finde min kærestes jakke var jo ligemeget, ikke? Så længe de havde numrene på alle gæsterne der potentielt kunne have fået den udleveret, skulle den nok dukke op, mente vi og humøret var tårnhøjt (vi var faktisk sikre på, det var fordi, vi måtte være kendte på Nik&Jay måden uden at vide det, nu hvor folk sådan nuppede vores ting). Så først et par timer senere, fik vi slingret hjem til hotellet, med solbrune kinder, smil på læben og klar til at indtage byen næste dag. Milano ferien var hermed skudt i gang. 

6 kommentarer:

  1. Det ser rigtigt hyggeligt ud :-) God ferie.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en fantastisk dag.
    Glæder mig til fortsættelsen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også så god en start - og fedt, du læser med på de næste :D

      - A

      Slet
  3. Ej, hvor ser det bare lækkert ud det hele! Jeg vil også gerne til Milano en dag, selvom jeg tvivler på, at min kæreste inviterer mig på Michelin-restaurant. Det er nu sjovt at gå all-in en gang imellem. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover I får en pragtfuld tur, helt uden Michelin - det er en virkelig fed by :D Indled straks lokkeplanen.

      - A

      Slet