Viser opslag med etiketten kluns. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kluns. Vis alle opslag

lørdag den 1. juli 2017

På udsalgs-rov..





Der er intet som er godt køb, og i mandags fik jeg opdateret gaderoben med lidt nye sager. Særligt den nye Vera Moda jakke er jeg allerede helt forelsket i, men også de nye arbejdssko med memory foam-såler, skal nok blive værdsat på de travle aftenvagter.

Nu må vi bare håbe denne uges regnvejr, var nok for en stund, så resten kan luftes i solstråler så skønne som idag. 


- A

torsdag den 4. maj 2017

Jeg har brændt mig noget så grueligt..








.. på mit mastercard. De sidste par uger har det nemlig stået i flammer, for at forny min forårsgaderobe med nye lækre sager  til sæsonskiftet. 
Læderjakken der skulle blive årets sommerjakke, blev allerede gaflet på januarudsalg, men ellers er jeg ualmindelig dårlig til, at købe tøj uden for sæson. Synes det er ligesom at handle vin ind med tømmermænd; lysten er der bare ikke på samme måde, som hvis det er fredag og der vanker røde bøffer og man hører Backstreey boys for fuld hammer. 
Så småfryser jeg, synes jeg at lune cardigans, ankelstøvler og fine fingervanter frister - sommerkjoler er derimod 'total ubrugelige' og at der 'jo først bliver varmt i august.. og tænk hvis jeg så ikke kan lide den til den tid?

Denne ensporede tankegang, betyder tilgengæld også, at de sidste ugers sporadiske soldage, har givet mig akut sommervibes. En gang blå himmel, grillduft i parken og en kold øl i solen, og så er jeg helt forårssolgt.
Måtte også lige nappe et hav af sommerlige krydderier i Tiger og 80% af "sæson 2016/17 fra Femina" i Genbrug til 2 kr. pr styk. 
Hvem end der afleverer det troeligt hver måned, skal have tak for billig og hyggelig underholdning; 15 blade for 30 kroner. Det er nemlig helt perfekt med sådan en gang damebladsfnidder til morgenkaffe i gårdhaven. 

Men altså. Ovenstående billedstorm er faktisk kun toppet af isbjerget - både en blomstret skjortebluse, en Only t-shirt, et par BH'er og strømpebukser er også røget hjem på hylderne. Ups. Og hurra. På samme tid. For hvor er det bare alt for skønt, at føle sig lidt fin i tøjet - både herhjemme, men også at have noget nyt at putte i kufferten til Milanoturen om sølle 9 dage 

Så er der bare at krydse fingre for, solen er kommet for at blive, også når jeg vender hjem igen. 



fredag den 6. januar 2017

Den dejligste dag i hundrede år.




Ja, den havde jeg i forgårs. Hvad der egentlig skulle have været en stilfærdig affære i form af en hyggelig café-tøsetur, blev pludselig opgraderet til en næsten 9 timer lang date. Der er bare noget med søskende, og det med at smelte sammen i en uendelig sladre-boble. Måske fordi man engang boede under samme tag?
Mig og Lillesøster E var i hvertfald ustoppelige, så efter maden fortsatte vi hyggen med museumstur, Salling-Super-kiggeri, samt shopping af alt fra tøj til venindefingerringe og alt godt fra Tiger. Heldigvis var der lige penge nok endnu et cafébesøg, for timerne pludselig var sluppet op, og sulten meldte sig igen. Og så sad vi der og knævrede, akkurat som vi havde gjort hele dagen, til det var på tide at tage hjem.
 Det er både dejligt, sjovt og luxus agtigt med sådan en dag, hvor man bare lader ufornuften råde - og man kommer heldigvis hjem med ligeså fyldt et hjerte, som mastercardet er tomt, og ikke mindst en helt opladt overskudskonto. Skønt, skønt.
Og skønt med nye sager. Måske, jeg skulle fremvise lidt af mine mange køb en af dagene - det var ikke just tomhændet vi kom fra gågaden. 

Har I fået udsalgsshoppet?

torsdag den 29. september 2016

Når ens indre gossipgirl vil ud. Råd søges.



Kender I det? Så snart man får købt noget nyt til gaderoben, så finder jeg altid noget der mangler til at supplere den nyerhvervelsen op med. Mere vil have mere, eller hvordan det nu er den går. Og efter en grundig oprydning i (blandt andet) garderoben er det jo næsten legalt med lidt ekstra indkøb. Man kan jo ikke gå og fryse.
På vores tur til Hamburg faldt vi begge i shoppefælden. Det er jo næsten umuligt at lade være. Også selvom man er omringet af de samme butikker, der hvor man bor. Jeg fandt de fineste skjorter i H&M, og tænkte at jeg nok hellere måtte skaffe mig lidt langærmet her til efteråret. Så disse to røg med hjem - en skjorte og en sweat, købt med tanken om at kombinere de to i samme look.



Men så er sagen jo den, at det bare ikke helt er nok. Cardigans mangler jeg først og fremmest, men er altså blevet lidt en sucker for prep-looket med pull-overs. Bilder mig selv ind (hvilket er en stor fed løgn), at så bliver jeg da lidt Blaire Woldorph. Men selvom det vist er mere end almindeligt forhåbningsfuldt, er jeg nu på pull-overjagt. 
Har fundet disse fra E-sprite som et par bud (kan findes her), men er ikke helt overbevist om nummer 2. For tænker den er lige mig, men bliver det liiige British highschool nok, med ternene? Eller hvad? Argh. Umuligt at lege Blaire, når man tydeligvis ikké har den mindste snert modeblogger i blodet.

Hvad tænker I?




torsdag den 1. september 2016

Asos - had/kærlighed forhold no. 1






  


Hvorfor skal det være så besværligt at købe tøj, indenfor sæson? Altså, netop som jeg falder over noget nær 1000 fine sommerlette kjoler, banker september på. Hvor var de liiige henne, da der var sommer udsalg? 
Ok, måske er det fordi, jeg kom til at trykke mig ind på asos. Rookie mistake! 
Der virker alt jo ualmindelig pænt, sidder lige som det skal på billederne, og ikke slasker på bøjler, hvor det er nemt at overse. Og asos gør desuden også, at jeg altid overvejer at udleve drømmen om, at få tøj ind af brevsprækken helt uden det der prøverums-kø-helved-sved-som-en-gris-ræs, man skal igennem i butikkerne. 
Men omvendt, så ved jeg også, at jeg bliver røvtræt af at modtage noget, jeg ikke er tilpas i, netop fordi jeg ikke har prøvet det. Og tit, er der noget med et snit "der er liiige mig", der ryger retur, efter en tur i prøverummet. Hvorimod det tøj, jeg tvivler på, sidder lige i øjet og ryger med til kassen. Dilemma!
Så jeg dropper altid internetshopning. For ved jo med mig selv, at jeg aldrig får det returneret, hvis det er. Gid jeg ikke, var så mageligt anlagt, hvad tøjkøb angår. 

Måske fordi, jeg ikke ligefrem er modeinteresseret. Hvor er mit tøsegen monstro henne? Er jo heller ikke til hverken dyr makeup, neglegrej eller har vasket hår i andet end Fakta's x-tra shampoo i årevis. Men tøj, vil jeg jo altså gerne have i ordentlig kvalitet - og gerne feminit, småråt og pænt, tak.
 Hvorfor kan man bare ikke telepatere en ønsket stil, print, størrelse og så bare mobilpay'e en personlig stylist for post-danmark, der ordner det og sender lortet til døren? 

Nå, men pyt. Jeg skál jo alligevel heller ikke have en sommerkjole nu. Men så alligevel, jeg skál jo på kæresteweekend i november. Og dér skal jeg jo rent faktisk have en kjole, skal jeg ikke? Tror I ikke min husbond bliver glad, hvis jeg nu har købt en ny? Altså, det er jo kun for hans skyld, hvis det er. Og nu hár han jo inviteret mig.
Hm.. Må nok lige tjekke butikkerne en ekstra gang, når jeg kommer ind til byen næste gang.

søndag den 5. juni 2016

Belønning for oprydning..




.. Er genoptankning af de "tomme" hylder. Og så behøver vi vil ikke at nævne, at det kun var gaderoben, jeg egentlig nåede igennem, vel?
Men der var nu også et ordentlig læs!

Såååå må krydderiskabet, bogreolen og kreagrejet gennemgåes i næste omgang.




torsdag den 22. oktober 2015

En hyldest til jakkeheld og koffeinfest.



En heldig loppe, er hvad jeg er! Se selv!

75 ,- for en spritny uld-kåbe. Afleveret ubrugt, fin og flot i den lokale genbrug af en venlig sjæl. Så fedt at score noget til de penge, hvor du stadig får lov at trykke knapperne gennem de snævre huller som den første!
Mærket i nakken sagde Vera Moda, så kunne ikke nærer mig for at tjekke - og netop samme type jakke, har de lanceret i år  til 800 kroner. Det er da en besparelse, der vil noget. Troede næsten ikke mit held, da jeg fik fat i en. For en ny vinterjakke måtte jeg have - for den gamle var røget ud - men pengene til en ny, havde jeg ikke liiiige skaffet.

Men problem solved, og hvor er jeg glad! Især fordi, jeg idag har overlevet min første dagvagt nogensinde. Puha - at blive tilkaldt kl. 6 om morgenen, ved et rent uheld, fordi de troede jeg stod ledig fra kl. 7... ikke kl. 15, som angivet.
Sagde først bare forvirret nej og lagde på - helt søvnskæv og skudt efter gårsdagens vanlige B-menneske sengetid kl. 2.
Men den slags ufornufteri betaler ikke huslejen, og som Kit skrev igår, står det sløjt til i disse dage.

Så afsted jeg kom, ud i mørket - gudskelov med min nye, uldne skønhed til at fragte mig varm til døren. Men nøj, hvor det dog aldrig bliver mig, det der med at stå tidligt op. Mine øjne føltes som snitsår - gudskelov var der rigelig Rød Karat i huset.

Og tro det eller ej - jeg står her endnu! Sourviver is what I am

Hurra for jakke-svineheld i rette tid og rigelige mængder kaffe.

onsdag den 20. maj 2015

Nye køb - og lidt om ens indre tøs, som pludselig dukker op.





For tiden har mig og Kit tøj på hjernen. Det sker ret sjældent, da vi som oftest brænder pengene af på fornøjelser, rødvin og genbrugsfund, før vi når at blænde op for asos eller rende på shoppetur.

Men herop til sæsonskiftet, hvor temperaturen stiger og dykker lidt, kan vi godt se at sidste års gaderobe er noget slidt. Jeg har ikke rigtig købt nyt siden januarudsalget, andet end lidt småting, og ærlig talt så trænger jeg sgu til noget nyt.

Så igår tog fanden ved min indre pyntedukke, og efter min frokost-date med veninde, gik jeg i gang. For alvor. Var sgu først hjemme 20.30 til aftensmad, udpakning og "se-mine-køb"-smsning til Kit og mor. Blev midtvejs nødt til at pitstoppe i Føtex efter en ekstra mini-frokost, på trods af at dagen var startet på cafe. For det er med at udnytte den indre dulles tøse-energi, når hun endelig dukker op, right?

Og ærlig talt, jeg er så vild med mine nye sager - er det ikke et temmelig fint rov? Jeg kan ikke udelukke endnu en tur, når vi igen får løn. For det er typisk, så snart man starter tøselavninen, så kører den, og så virker aaaaaalt det andet jo gammelt og forvasket - kender I det?
Åh. Der er intet, som at være en svag sjæl!

tirsdag den 17. februar 2015

Fy! (Om at tale for døve øre)

Maude Varnæs! 

Havde vi ikke aftalt, du skulle holde mund, mens jeg købte jakke?! Og lade mig vælge en fornuftig en, gerne med lidt foer til forårsvind, en vandafvisende overflade og er sådan lidt arbejdsegnet?

Og jaja, ved da godt, du siger at sidste års korte, grå læderlook-jakke allerede har de ting, og at den jo stadig er rigtig fin og at jeg jo ville veksle mellem den og den nye, no matter what. Og at jeg jo faktisk mangler en til kjole/nederdels-brug. Det er da også rigtigt nok. Men helt ærligt - en kontordame-trenchcoat med slag, halsknap og bindebånd - er det ikke liiige i overkanten af toptøset? Kan jeg overhovedet bære det?



Åh. Maude for helved, din gamle hejre.. Du er og forbliver uforbedrelig. 


torsdag den 5. februar 2015

Skal/skal ikke?

.. købe overgangsfrakke?

Kan sgu ikke bestemme mig. For ærlig talt er min uldvinterjakke noget slidt, men den kan godt overleve frost-sæsonen ud, uden jeg tror, jeg bliver stenet på gaden - eller fodret med småpenge af ældre damer, i troen om at jeg er hjemløs. Men køn er den ikke. Tilgengæld er der jo "snart" marts-tid. Og det kunne jo være fedt, at knalde en lidt større sum penge af, på en superfed (læder)forårs-sommerjakke, når den tid er. 
Og der er jo ikke råd til at kaste mange penge efter to jakker? Så enten er det jo en dyr, eller to halvbillige?

Men der kommer jo unægteligt noget tid, hvor at der sådan er mellemvejrsagtigt, hvor at temperatur, vind, sol og nattefrost veksler nonstop, som en humørsyg teenager med tømmermænd. Også kaldet "dansk forår". Og der plejer jeg jo at skifte i raketfart mellem uldfætteren, mumie-trolds-regnjakke og forårsjakke, samt diverse halstørklæder. Men det kunne da være skønt, med een jakke til formålet - ikke?

Især hvis det forekseeeempel lige var ovenstående Ganni-kreation. Kæft, den er fed. Hmm. *Tænke tænke*.


Er I på "overgangs-jakke"-holdet?

tirsdag den 6. januar 2015

Januar-udsalg og mor/datter-hyggeri.





Som resten af blogverdenen, har jeg også ladet mig friste af januars største attraktion; nemlig udsalget. Og hvem bedre, at alliere sig med end vores kære mor, til en shoppetur? Efter mange år, hvor hun har måtte trave byens gader tynde med os tre piger på slæb, må hun siges at være garvet i faget. 

Vi startede ud med at samle energi til butiks-marathonet med en dejligt besøg på Penny Lane - deres hønsesalat er simpelthen lige god hver gang ("Jeg føler ikke, jeg har behov for at bestille andet, når jeg kommer her", som mor formulerede det, med julelys i øjenene). Og efter et par timers snak og en kande kaffe, var vi klar til at invadere gågaderne.

Jeg var på jagt efter et par nye, rå hverdagssko, som ville kunne tåle arbejdsbrug og stadig er tøsede nok til at gå til nederdele/kjoler, og jeg var heldig. Så selvom jeg ikke liiige var forberedt på at bruge 750 på et par sko, kunne jeg ikke andet, da jeg faldt over overstående. De er SÅ fede, hvis du spørger mig. Og det vár jo altså halv pris. 
Derudover fristede en hverdagskjole i Company's (tak for tilskud til moar), lidt dullegrej og en ny kulsyrepatron til sodastreamen. Og vips, var man en tusse fattigere, og 6 hyggelige timer var fløjet afsted. 

Har I været afsted, og fandt I noget godt?

onsdag den 10. december 2014

Man må gerne købe julegaver til sig selv.


.. Især når der er 50% i den lokale Sudan Genbrug. Slap 35 bobs for overstående, ink. to viskestykker - det er utroligt, så heldig man ind i mellem kan være. Og penge sparet, er jo penge tjent ikke - så nu er der jo råd til endnu flere julegaver.. til andre.. og mig selv.

mandag den 13. oktober 2014

Efterårs-nyt til gaderoben.



Så fik jeg snoldret lidt for min tøj-tilskud fra fødselsdagen. En vinterkjole, et par tykke leggins og et halstørklæde blev det til - og nårh ja, en tøsebog for egen regning, at hygge med når regnen trommer mod ruden. Resten af skejserne, skal med til London. Føj, hvor jeg glæder mig - og nu kan jeg tilmed tage velklædt derhen!

torsdag den 10. juli 2014

Jeg har købt tøj! Jojo, den er god nok.

Helt ærligt, så går ingen af os to her på bloggen synderligt op i tøj. Altså. Sådan rigtigt. For vi elsker faktisk begge to at få nyt kluns, når det endelig sker - og en mail med rabatkoder fra ASOS eller et godt tilbud i Salling, kan give os julelys i øjene, som på enhver anden. Vi blogger bare ikke synderligt meget om det. For selvom vi kan lide tøj, er stadig mest til at brænde vores kroner af på fornøjelser, øl, porcelæn og bøger. Det er alligevel lidt mere festligt.

Men ind i mellem sker det da, at der købes lidt til garderoben. Og det ér altså dejligt med lidt nyt. Se selv:






Alt, pånær den smukke mintgrønne sag, fandt jeg i Genbrug til en samlet pris af 120 kroner. 2 af tingene, var der stadig prismærke i. Så er det jo pludselig en fryd, at shoppe tøj.

Den mintgrønne tilgengæld, var en spontan gave fra mor. Er den ikke bare skøn? På den allermest besse-yndige facon. Det er bare lige mig! Hvis der er den mindste "Maude Varnæs" over looket, er jeg solgt.

onsdag den 12. marts 2014

Nyt.


Jette Riis støvler, lækkert læder, nitter, perfekt pasform - og så et par tilbage i 37.. til 100 kroner. Det er altså lidt for skønt, med sådan et tilfælde, ikke? Udsalg er sgu et hit.


søndag den 15. december 2013

Søndagsglæder.



Nissen er stadig nice - rigtig meget endda. Idag vankede der eksempelvis tank-tops fra Second Female, i den lækreste, bløde kvalitet, og i foregårs fik jeg Rosti-skåle i favoritfarven lilla. Som altid, er temmelig overvældet af, hvad der gemmer sig i pakkerne, men Nissen er jo en tilbudshaj af rang ved jeg.

Men Nissen, er ikke den eneste der forkæler mig. Jeg er nemlig så heldig, at have vundet de fineste Stine A øreringe i Bruun By Bruun's lækre Advents Give-away. Så glæder mig helt vildt, til postbuddet banker på, i løbet af de næste par dage. 

Heldige, heldige mig.

tirsdag den 27. august 2013

Tekstil-skønhed.






Åh, hvis jeg fik lov til et gavekort på 10.000 og kun måtte vælge ét tøjmærke at shoppe for, så ville Oasis været et godt bud.
Faldt over mærket hos Magasin i KBH på årets sommerferietur, (naturligvis efter, at jeg havde ruineret mig selv i byen andre butikker) og drømmer om at fylde gaderoben med deres fine sager.
De har alt fra søde retro kjoler, rå og lækre jakker, uldne sweaters og lette tunikaer - alt sammen med et tøset touch. Vil du tjekke udvalget, findes det her OASIS. Jeg er nærmest vild med det hele!


Hvilket mærke, ville du vælge? Var jeg knap så beskeden, så ville Malene Birger altså også være med i opløbet.