onsdag den 1. november 2017

Noget om frygt..


Halloween er nu ovre, og selvom jeg ville dø af skræk over at være tvangsindlagt til at se I.T (og absolut klaprede tænder og grinede af hysterisk angst, da K og jeg var i Dungeons i Hamborg), er der stadig ting, der skræmmer mig væsentligt mere end denne højtids bedste bud.



Jeg nævner i flæng:

☠️☠️☠️

- At vågne op med Terese Glahn's stemme.

- Folk der sms'er på cykelstien.

- Ikke at ramme "spol"-knappen tidsnok til at undgå at se Mufasa dø. 

- Licensmanden.

- At miste selvkontrollen og slikke på alle, der har Jean Paul parfume på i bussen. Rykker allerede ubevidst alt alt for tæt på de stakkels mænd - alt fra de 14 årige til gamle, lave mænd med gråt skæg og guldkæde.

- Sammenlænkning med Joakim B Olsen i en innovativ bootcamp.

- At få en tribal-tatovering over lænden, i en brandert.

- Skrappe damer med korthårs frisure med fartstriber, rødt brillestel og "ben i næsen".

- At cykle over Limfjordsbroen i stiv kuling.

- Tvangsægteskab med Trumph eller hunden fra Dentasticks reklamen.


Dertil kan jeg så sige, jeg modsat mange andre ikke frygter følgende: 

Terror, aspartam, grå hår, ikke at se smart ud på nettet (dem der tror, det er en sej stigmatiserings-ting og leger #brydtabuet er helt galt afmarcheret, i min bog), om jeg nogensinde får en jubilæums kählervase, gluten, ikke at komme med i Paradise Hotel eller madvarer over sidste salgsdato medmindre de er neongrønne af mug. 

Hver sin frygt, som man siger. 


- A

2 kommentarer:

  1. HAHAHA. Ditto til de skarappe damer og tvangsægteskaber - wow, den hund er virkelig creepy! Tror faktisk hellere jeg ville ha' Trumph, og jeg stemmer enhedslisten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Også jeg, og ja - tror sgu stadig også Trump ville være første valg, hvis jeg pinedød skulle tage beslutningen. Hunden er SÅ ækel 😩

      - A

      Slet