Bed time stories - husker du?

Om aftenen, er en noget nær fast del af min kærestes sove-ritual, legen "Fortæl lige om..".
Legen går på runde mellem os, og selv efter syv år, er der stadig nye ideer til fortællinger, og ellers kan en god gammel genganger fortælling også efterlyses. Tit er det mig, der plager min kæreste, og han må derfor så diske op med en godnathistorie. Han er eminent til at gå helt i "Thomas Winding"-mode og starte fortællinger op ala: "Jo, nu skal du høre. Vi skal langt tilbage idag - før der var rindende vand i husene og at elektricitet var allemandseje.."

Emnerne spænder vidt; nogle gange beder min kæreste om at jeg skal forklare  noget fra Harry Potter, eller jeg forlanger overblik over slaveriet eller skyttegravene i 1. Verdenskrig.

Aller oftest er det dog personlige beretninger, vi uddeler, og her lyder spørgsmålene fx på "hvem var den sejeste dreng på din folkeskole, og ved du hvor han er endt idag" eller "fortæl den sjoveste fuldehistorie fra gymnasiet".

Når det så en sjælden gang i mellem, har været min fortælleaften er konsekvensen ofte, at jeg næsten altid summer i en dagdrøms-strøm dagene efter. Bud til kategoriens spørgsmål, vælter ind i øst og vest, og jeg kan ikke stoppe. Tirsdag, er sådan en dag. 

Min fortællings-ordre lød på: "Fortæl om din allerbedste sommer - eller bare bedste sommerminde", og de sidste dage har min hjerne impulsivt brainstormet sommererindringer fra barndommen.

Jeg husker bla.:

- Da K og jeg legede Bølle Bob og gik med hver sin ende af et sjippetov om livet.

- Sommerhus tur med farmor og farfar, hvor spandauerne med syltetøj og creme altid blev halveret og sat sammen, så man kunne smage en af hver. 

- At drikke øl som 12 årige på svævebanen og kravle op på børnehavetaget, med min 2 år ældre kusine og vores fælles venner. 

- Da Lillesøster E og jeg sov i telt og havde slik og lommelygter med.

- At vælte hegnet til Malk De Kojin på Roskilde.

- At synge "ferie ferie"-sangen i Aulaen med friskolens 160 personer, så taget næsten lettede.

- Da K og jeg drak os fulde i papvin på en bænk, og K kørte mig hjem i en indkøbsvogn.

- At stå på løbehjul ned og hente vandhunde-is med veninde inden Juniorklub.

- Tøsecamping-tur til Kerteminde med bål og vandpibe på stranden.. Og alle de andre år, hvor campingværterne ógså kom efter os.

.. At rutsje to mand, med ryggen mod vandbanen, mens mor skreg af grin, og jeg af skræk.

- Grillfester med familien, hvor man spiste brankede flutes og ventede på kødet, der aldrig blev færdigt, mens snakken gik, solen skinnede og hængekøjen snildt kunne huse alle os børn.

16 ting, jeg husker, fra folkeskolen:

.. At det var utroligt, som brugt idrætstøj, ugebreve og overmodne bananer aldrig lærte selv, at finde op fra ens taske.

.. At topmålet med skolegang var at nå til 9. klasse. Ikke for at dimentere, men fordi man så måtte tage til købmanden i frikvarteret. Dancake-roulader, cupnoodels, langejan'er og parisertoast for the win.

.. Hvor stille der kunne blive, når biologilæren kylede sin bog mod skabet bagerst i klassen.

.. Hvor mange gange, man ønskede sig død, når ens musiklærer proklamerede der skulle laves lege med fagter og dyrelyde, som "indlevende opvarmning" inden instrumenterne måtte findes frem. 

.. Duften af osteboller fra 'Boden'.

.. At skulle gå med håndklædet om sig på fællesgangen, mellem omklædningsrum og pigernes fællesbad (altimens hele drengeholdet stod i rækken overfor), var mere nervepirrende end at se X-files med lyd og uden selskab. For for satan, tænk hvis det var netop idag, man snublede.

.. Hvor hårdt 14 årige, håndværker-udklædte konfirmanter kan tyrer Big-Ben karameller. 

.. At "skrive noter" var et synonym for at tegne i timen.

.. Hvor rasende upopulært det var, da lærene fandt ud af, at 8. klasserne havde smuglet vodka med på overnatningsturen i skoven. Shit, der røg mange sedler med hjem på den konto.

.. Lykken ved at få lov at skrive stil på PC før alle andre, fordi ens fantasi var for god og ens skrift for rædsom, til at læreren kunne gennemlæse 13 skrevne sider. 

.. At alle hyyyylede og havde hjemve på lejrturene. Og jeg en af årene sov i drengeteltet, bare for at blive fri.

.. Hvor tit man kiggede efter Frederikke i Tysk.

.. At ordren om at at "vente" eller  "tage et stykke frugt" inden aftensmad, lød som en straf mere end et pænt tilbud. Udelukkende fordi man naturligvis havde ædt hele madpakken ink. snacks kl. 12, og derfor synes et æble var et en dråbe i havet, til aftensmaden faldt præcis 17.30.

.. Hvor ulækkert kaffedrikkende lærer stank.

.. At topmålet af nederen var, at grave sin cykel frem af bunken foran cykelstativet.

.. Hvor meget jeg nær døde af grin, da de tre "seje piger" ville holde stripshow for drengene, og jeg var "inviteret med" i den hemmelige plan. At melde sig som "lysshow"-assistent og dermed holde lommelygten fra overkøjen var vist et godt træk.

Hvad husker du?

Noget om at føle sig gammel og et sus i maven.

Erindrer du også den fornemmelse? Det sus i maven, man fik sig, da man satte benene i sin første lejlighed, velvidne om, at det fra nu af var ens hjem? Jeg gør, som om det var igår. Tænk, at man måtte få så meget plads helt for sig selv. At måtte drikke rødvin på hverdagsaftner, fylde køleskabet med alle sine livretter og spille MC Clemens ligeså højt man ville, når man ville. HVER DAG! Hvor fedt var det ikke? Ingen bekymringer om pludselige, ubetalte regninger, den evige støvsugning hvor det altid er din tur, eller alle de gange, man glemmer at købe salt, toiletpapir og elpærer i rette tid. Nej, det her, det var bedre end at vinde i lotto.

Denne følelse ved jeg, vores lillesøster står med netop idag. Hun har nemlig fået tilbudt en lejlighed og sagt ja, efter at have set den i formiddags. Og til mit og K's held ligger den lige i smørhullet mellem hendes og mit hjem. Hvor heldig kan man være, måske at få sine to yndlings personer indenfor en radius af 1,5 km? Jeg håber virkelig, at hun får den og de andre i køen, siger nej tak. 

Så pyt med, at denne oplysning også gør, jeg føler mig lidt som en olding, velvidne om, at det er noget nær 7 år siden, det var mig der stod med den sommerfugle-hær i maven. Og skulle jeg have glemt akkurat hvordan det var, så har jeg altid indlægget her at se tilbage på: http://venterpaavin.blogspot.dk/2010/09/min-nye-lejlighed.html. Fremvisningen af min lejlighed anno 2010. I babybilleder med skod-pixels godt nok, men ikke desto mindre svømmer jeg over af nostalgisk kærlighed. Blev helt overrasket, da jeg fandt det i gemmerne idag. Det er bare skægt at se. Og der er sørme sket meget, havde rent glemt badeværelset før renoveringstid, de gamle Bridgewater-krukker i køknet og det hvide Ikea-bord der forlængst er udskiftet. 7 år, Niels - 7 år!

Hvad med dig? Husker du suset? Og hvordan så dit første hjem mon ud?

Fortæl om mig #1

Idag har vi fjolle-interviewet hinanden, om hinanden - svarene kan I læse her:

"Hvad kalder du mig?"

A: Lidt af hvert. Lige fra Doktor Bacon til Snuffi McCutie. Men generelt falder Mille, Mulle, Mumma og særligt "Mils" ofte ud af munden på mig.

K: Jeg kalder dig primært Lange - men Snugge, Snibli, Mibla, Mibbib og tusinde andre ting er også flittigt brugt. 

"Hvornår griner jeg højest?"

A: Når noget er upassende. Du kan tydeligvis overhovedet ikke skjule din begejstring over, hvis en mand snubler på vejen, et perverteret ordspil eller når folk bliver åbenlyst tøsefornærmede.

K: Når ting er upassende og/eller overraskende. Særligt kombinationen. Du laver det bedste overraskelsesgrin, som jeg kender. 

"Hvad serverer du gerne, når jeg skal sidde med til bord?"

A: Kød! Og noget med ost, gerne babybells eller Lillebror-ostehaps. Og vin. 

K: Masser af kød og groft grønt - derudover gerne noget med mayo og ost. 

"Hvilke 3 personlighedstræk er tydeligst hos mig?"

A: 1) Dit kompromiløse omsorgsgen, som altid indbefatter enormt overskud til andre og aldrig spilles som en offerrolle fra din side. Det falder dig åbenlyst meget naturligt, og det beundre jeg meget. 2) Din evne til at formulerer dig som om, din sidste time er kommet, hvis du skal noget, du ikke har lyst til. Generelt har du et væld af gloser, der er en evig kilde til morskab. 3) Gavmildhed - om det er gaver, den sidste slurk vand fra din flaske en varm sommerdag, eller husly; du er altid den første til at dele ud.

K: 1) Du er ualmindelig lige til. Du holder altid hovedet koldt, lader dig sjældent slå ud, er aldrig kræsen og nægter at bruge tid på bagateller. 2) Du er lynhurtig, både til at til tilbyde hjælp, forstå en joke, spise, cykle, opfatte en stemning osv. Det er aldrig kedeligt, at være sammen med dig. 3) Du er sød. Helt indtil knoglerne er du et helt igennem sødt menneske. Du bekymrer dig om andre, kan huske hvad man fortæller dig, du spørg ind med ægte interesse - og så får du aldrig en til, at føle sig som værende på andet end første pladsen i dit selskab. 

"Hvad er dit yndlingsminde med mig?"

A: Vi har så mange fra barndommen - særligt elskede jeg når vi kørte lange ture og vi sad på bagsædet, og skiftes til at vælge, hvilken sang vi skulle synge. Senere må vores utal af ferier være på toplisten - både til Århus Took it, men særligt da vi var i HarryPotter Studios i London. Det skulle bare opleves med dig!

K: Da jeg lige var flyttet hjemmefra, og du ofte kom forbi til hvidvin og toast i vores lille rodede 1-værelses lejlighed. Aarhus Took it er også virkelig højt på listen, sjældent har jeg grinet, drukket og skrålet så meget - og vi er jo ellers ikke kendt for, at holde os tilbage. Men også alle juleaftner, ferier og andre familie anledning, hvor vi alle fem har haft fri sammen. 

A & K

Feriedagbog Hamburg, 4. og sidste dag:

Kl. 11.22 var vi ude af fjererne og havde tjekket ud fra hotellet. Turen gik mod havnen, og på vej derned stødte vi på Sct. Michael kirken, som var ligeså pæn, som rygtet lovede. 

Vores næste pitstop blev på en lille portogisisk diner, for vi var noget koffeinhungrende da klokken slog 11.45. 

(Så der var ingen klager, da der blev serveret den lækreste, nymalede espresso).

Efter morgenkaffen gik vi på jagt efter et billigt morgenmadsalternativ, for spise i solen ville vi, og kl. 13.14 sad vi der. 

.. Med udsigt til mennesker, vand og både i massevis.

Kl. 15 fik vi også æren af vores egen rundfart på de mange kanaler, og 90 minutter efter kom vi vindblæste på land igen. 

Hernæst skulle vi nemlig vende snuden mod banegården, for at kunne nå at shoppe det sidste og hoppe på toget 18.45 mod Aalborg.

.. Men selvom vi nåede det hele, var der vrøvl med tog nr. 2 i Fredericia. Og pludselig stod vi der, og havde ikke nået vores lyntog til Aalborg pga. forsinkelser. Vi fandt derfor et tog mod Århus og havde udsigt til at vente fire timer der og først nå Aalborg kl 06, fremfor 01.

Men da vi hoppede på et toget mod Århus, tilsmilede lykken os. Da vi rakte vores tyske-rejsebilletter, bad konduktøren om vores rejsehistorie, og sagde at hun straks ville skaffe os en Taxa til Aalborg ved ankomsten. Er det ikke helt fantastisk? Vi var helt overrumplede og meget taknemmelige. 

.. Og kl. 01.24 stod jeg på adressen hjemme, og så Kit dreje om hjørnet og fortsætte den lille kilometer hjem. Og således fik vore skønne Hamburgtur en velfortjent fairytale ending. 

Vi glæder os allerede til næste tøseferie. 

En dejlig dag.

Gensyn med en af mine allerkæreste veninder fandt sted idag, og det er altid somom, at det var igår, vi sidst mødtes. Tiden gik med både museums-udflugt, gåtur og cafehygge i timevis, men mundene står ikke stille et sekund. 

Tavshed opstod kun, når der skulle proppes en kæmpe bid kage i gabet - eller fordi man bliver afbrudt af den anden, der råber: "Hah! Det er så typisk dig, der der!"

For som før beskrevet (i indlægget her) ruster vores venskab vist aldrig, trods hendes konvertering til københavnerlivet. Og det Aalborgensiske klinger stadig ligeså smukt som altid, i hendes dialekt. Man er ikke et sekund i tvivl, når hun fortæller røverhistorier, foreslår om vi ikke skal snuppe frokosten på "Pænni læææijn" og sukker dybt og erklærer Limfjordsudsigten for "flot", da vi kigger ud over den industrielle havn med skrigende måger på himlen, McDonaldposer i vinden og "Jomfru Ane Gade" øl-krus splintret på asfalten. Jo, hun er utvivlsomt nordjyde af hjerte.

Og gudskelov, vender hun næsen hjem til 9000 om blot en måned igen; jeg glæder mig allerede. Så skal vi nemlig have endnu en dejlig dag, kan I tro. 

At opleve, er at leve.. Hvem giver et års orlov?

Jeg elsker, elsker at blive klogere. Helt uden, jeg skal gøre andet end at se på, lytte og tage ind. Særligt om ting, jeg ikke ved noget som helst om selv. Altså, hvis de interessere mig, naturligvis. 

Allerede da jeg boede hjemme hos de gamle og stadig var i besiddelse af et TV (og den store kanalpakke), var DR2 Tema, Animal Planet og Discovery et hit fremfor Paradise Hotel. Nu er TV'et dog skrottet, men ikke dagdrømmeriet.

Jeg er nemlig ret forelsket i at blive delagtiggjort i andres nørderi, tanker, ideer og fortællinger. Både hvad angår kultur, kunst og bare helt almindelig hverdags-hobbyer. 

Derfor har jeg valgt i år, at bruge (endnu flere) penge på oplevelser. I en ret så tryg og ind i mellem triviel hverdag (som jeg elsker at gebærde mig i), er det nemlig dejligt med nogle input udefra. Som fx. rejseforedraget jeg var til i forrige uge - eller Adam Saks galleriet, jeg fik æren af for nylig. 

Men det kræver penge, tid og prioritering. Og det forsøger jeg mig så på nu. Evig frihed og rigdom, er jo ikke lige i vente - men en 80/20% fordeling af hverdagsliv og magi, er vel værd at stræbe efter?

Det synes jeg sgu! Og er i gang. 

Et Klub-kunsten årskort, et Zoo-turpas til mange af landets dyreparker, en tøsetur til Flensburg og en forårs-weekend i Barcelona er på programmet - og jeg fortryder ikke et sekund.

Igår fik jeg et indblik i 3D med Creative Camp, og nøj, hvor var det skægt. Havde min kæreste med, for det var især med hans teknikinteresse i øje, vi havde booket plads. Men jeg fik helt lyst til, at afprøve en 3D-printer selv - foredragsholderen strålede så stolt af alle sine projekter, at man blev helt betaget. Og der var Lego! Fra Lego's egen 3D printer! Det var altså sjovt, at få indblik i. Og idag, er en standarddag, hvor jeg skal støvsuge og på job - ikke noget magi der.  

Så jeg hoppede på, og indlod mig i et medlemsskab i UNF, som var værter for aftenens show. De om tilbyder nemlig et væld af sjove, spændende og hyggelige foredrag året rundt. 

For nok er det sjovt, at opleve selv - men at sidde på sin flade røv og lade sig forføre af andres fortællinger, er også skønt. 

Som min mor siger et par gange årligt, så "kunne jeg godt trænge til et års orlov, bare for bare at få lov til at udleve min indre nørd." 

Hvad med jer, er I gode til at prioritere jeres interesser?

Taknemmeligheds torsdag - om nye venskaber, med spindelvæv på.

"Hvad siger du til torsdag? Skal du noget, inden du skal i teateret?" spurgte min veninde, da jeg proklamerede, at jeg var booket op. Faktisk havde jeg kun fredag formiddag ledig - eller lørdag til nød, hvis altså jeg ikke fik en tilkaldevagt.

Men faktisk, så hávde jeg torsdag formiddag helt fri, inden teatertid. Jeg havde blot ikke nævnt det, fordi jeg vidste, det netop var pågældendes venindes fødselsdag den dag.
Og rent automatisk tænkte jeg, at den nok var beslaglagt til anden side. Men åbenbart ikke - og hun ville gerne bruge den med mig, hvis jeg havde lyst. Og det havde jeg helt bestemt! Men ærlig talt, havde jeg ikke lige tænkt, at det var en potentiel mulighed.
Skørt, at jeg tænkte sådan, for vi er bestemt rigtig gode venner - hun er altid det skønneste selskab, så det er absolut ikke derfor.
Næh, det er faktisk fordi, jeg stadig ser hende som min "nyeste" veninde. Hvilket jeg også sagde til hende, da vi sad på cafeen og hun pakkede gaver op, og jeg udbrød at "det vel nok var hyggeligt, at få æren af at fejre hende på selve dagen."
Hvilket hun bare grinede af og sagde: "Jamen Anne, du var da også med til min 30 års fødselsdag for to år siden. Og sidste år, var du jo i London med Kit på dagen jeg holdte fest, men der var du jo også inviteret med. Vi har jo sådan set kendt hinanden siden vi startede på ergo-studiet. Ok. Måske først efter det første halve år, begyndte vi at tale rigtigt sammen. Men helt ærligt. Det er jo også noget nær fem år siden".
Gud ja, tænkte jeg - og lo, da hun smed trumf på og tilføjede: "Du er sgu da den eneste, der kunne finde på at give mig en bagebog indpakket i børnekattepapir og det her perverterede kort, men det er jo lige mig!"

Men altså. Det er jo rigtigt nok, hvad hun siger. Vi har kendt hinanden længe. Fem år! Sejt, tænkte jeg. Og så slog det mig: Tænk, at jeg i løbet af fem år, ikke har fået en ny ven.

Jeg har altså ikke fået nye venner, siden jeg var 21 år gammel. Netop fordi, jeg har så mange jeg holder af at bruge min tid med, at jeg ingen nye har opsøgt. Og bevares, er heller ikke blevet opsøgt selv, vil jeg tro. Men hovedsagen og det smukke er jo, at det intet problem er.

For før fødselaren beskrevet ovenfor, kan min anden nyeste ven spores tilbage til 1. g. Men altså - det er nok fordi, jeg ikke har skiftet mere end et par ud, hvertfald ikke siden folkeskolen.
Alle mine venskaber går langt tilbage; Min genbo fra vejen, jeg voksede op på, et par tøser fra madklubben vi startede i 7. klasse, samt mig og Kits fællesvenskaber, som opstod da jeg var gammel nok til at bunde en lunken Slotsbajer, og hurtigt faldt i hak med flokken.
Ja, selv den ene madklub pige, jeg blot har haft sporadisk kontakt til i to år grundet udenlandsophold, har genoptaget kontakten efter hun flyttede hjem til Aalborg sommers.

Det havde jeg bare slet ikke tænkt over. At jeg er så heldig, at jeg åbenbart har valgt rigtigt, når det kommer til venner. At mine uger (udover job og fornuftige ærinder) er booket op af min dejlige familie; både den blodsbeslægtede - men også den selvvalgte. Og at hvis vi åbnede en kalender fra 2010, ville de samme navne gå igen.

Med det i mente, så blev man sgu lidt ekstra glad, på sådan en ganske ordinær torsdag.

En tur i tidsmaskinen - om dagen, hvor jeg fik 30 minutter i 1997..

.. Eller var det mere?

Egentlig ville jeg bare lige kigge. Sådan. For nostalgiens skyld. For altså, vi legede da ret meget med vores Fabulan. Faktisk havde vi alt det, der kunne købes for penge - ja, Mor havde gaflet rub og stub. Så det var jo bare, for at kigge lidt på det; nu hvor de havde hentet hos farfar, hvor der havde stået til vores små kusiner og fætre, for dem at bygge med. Så skulle bare lige kigge. Ikke lege. Vel? Ikke når man ér blevet 24. Og faktisk styrer lige lukt mod de 25, når oktober står for døren. Så kigger man jo kun.


Det var da hverfald planen. Som holdt lige indtil, at jeg åbnede den velkendte røde plastik-kiste. Og der, der lå den fine færgedamper jo og skød op, det eventyrlig pariserhjul tittede frem og et hav af velkendte dyre-ansigter blinkede til mig. 
Og som i hypnose røg den ene, efter den anden kreation op. Og før jeg vidste af det, var hele mine forældres dobbeltseng blevet omdannet til en Fabulan-by. Kigge, siger du? Åbenbart ikke. 

Ved ikke, hvor jeg tabte tråden til omverdenen?

... Måske var der da jeg forestillede mig, at matros-aben var ved at ryge over bord, og benåede ham, ved at lade ham holde fast i en stol på dæk?

... Eller da jeg besluttede mig for, at byens borgmester var blevet anholdt, og smidt på toppen af politivognen. Joh, til trods den fine stråhat og sin flotte titel, skulle han med på stationen. For ingen i Fabuland, må betjene en jolle med snaps i blodet. Men betjenten var nu god af sig, og lod ham dog beholde den ene åre, at vinke med på turen derhen. Man er vel ikke borgmester for ingenting?

... Men nej, så alligevel ikke? For mon ikke det var der, hvor jeg gav Musen på legepladsen stopuret i hånden, med ideen om at han kunne stoppe tiden? Bare længe nok til, at kunne nå, at plukke en blomst til den søde pige på karrusellen.

For det var lige akkurat hvad der skete, der i mine forældres soveværelse. Tiden stoppede. Og ikke at det overhovedet var slemt, at klokken pludselig slog 18.30, maden var klar og kalenderen sagde 2015 igen.

Men hvor var det dog skønt, at besøge 1997 - også bare for en kort stund.

Velkommen.

Der er kommet end del nye læsere til på det sidste. Vi tænkte derfor, at vi ville dele lidt fact om os, så I kan lære os bedre at kende. 

❤️ Vi har verdens sødeste lillesøster. Vi er henholdsvis 10 og 6 år ældre end hende - og vi elsker at tilbringe tid sammen med hende. Både sammen og hver for sig.

❤️ Da Kit stoppede med at bide negle overtog Anne vanen. Hun har dog lagt den fra sig igen. 

❤️ Vi elsker at spise de der klammo præfabrikerede friskefrikadeller, som de fleste supermarkeder forhandler.

❤️ Vi lever begge vikarlivet, så sådan noget med fast løn og faste arbejdstider, er ikke noget vi gør os så meget i.

❤️ Vi er begge nørder og samlere helt ud til fingerspidserne. 

❤️ Ingen af os har kørekort. Vi elsker vores cykler, og gør altid alt hvad der står i vores magt for at undgå offentlig transport 

❤️ Vi elsker mænd med skæg.

❤️ Mens vi ventede på, at Harry Potter 7 udkom brugte vi timer på, at analysere de andre bøger ned til mindste detalje i håb om, at kunne finde spor, som kunne stille vores nysgerrighed til.

❤️ De sidste mange år har vi været på efterårsferie sammen. Det startede med, at vi hvert år tog til hiphop-festival i Aarhus - da det lukkede gik vi over til storbyferie. Dette års tur går til Kiel og vi glæder os!

❤️ Apropros hiphop - vi brugte i mange år alle vores penge på cd'er og koncerter rundt omkring i DK. Vi har stået foran alt fra små koncerter i Frederikshavn til Orange scene. Så længe der var dansk rap på programmet, var vi klar.  

❤️ Vi samler begge på børnebøger - særligt Astrid Lindgren. 

❤️ Vi har blogget siden 2008, og selv om interessen går op og ned har det aldrig været tale at stoppe. 

Ellers ville vi bare sige velkommen og tak til alle fordi I læser med. 

Første skoledag anno 1996.

Så er det idag, at rigtig mange børn, i det ganske land, har første skoledag. Og det bringer minder frem.

For mig, var det 1996, og jeg stod i min ny-syede kjole, med Jeva-skoletasken (ikke Jenka *host*) og var ved at dø af spænding. Jeg glææædede mig helt usigeligt til at starte i skole, som jeg husker det. Jeg havde set langt efter Kit fra børnehave-hegnet, der adskilte mig fra skolegården, og længtes efter, at blev min tur til at prøve de store gynger.

Og til at få lov at lære at læse! Eller, det kunne jeg faktisk allerede, men til at få lov at læse mere. Og lærer det der engelsk, som BackstreetBoys-drengene sang på. Og få lov at slå mig løs på Billedkunst-lageret, ikke mindst. 

 Matematik var ikke lige sagen, og motorik/boldt-spasseren her blev heller aldrig stor fan af idræt. Men heldigvis er skolen jo meget mere, end lektie-læsning Og karakterbladet med 13 i dansk, og 7-tallet i matematik, er jo ikke hvad, jeg tænker tilbage på.

Vi gik nemlig på en lille friskole, som gav plads til kreativitet og individualitet - og det er jeg taknemmelig for. 

En skole, hvor hver dag startede med morgensang for hele skolens 168 medlemmer i aulaen, der var årlig koloni-tur, juletræs-fældning i den baglæggende skov, sjove emne-uger, arbejds-dage med forældrene, fællesarrangementer og hele tre udenlands-ture. 

Og selvom, det var en lille smule sekt-agtigt, på alle-kender-alle-i-byen måde, klassen vrimlede med hestepiger og lærene var liiige hippi-pædagogiske nok tiltider, vil jeg bestemt ikke have gået noget andet sted.

Håber at alle jer, hvis barn træder ind i klasseværelset for første gang i dag, får en skøn tid!

Om at ville binde folk, venskab og skovtur på Kongesletten.

Hver sommer de sidste 5 år, har mig og min ældste barndomsveninde haft vores årlige udflugt til Aalborg Zoo, som fast sommer-tradition. Det er bare altid hyggeligt, og vi plejer altid at medbringe madpakker og placere os midt i parkens bedste udsigtssted "Savannen" og snakke om Løvernes Konge.

Men i tirsdags tog vi "2015 turen" lidt på forskud. For nu hvor hun pr. 1/5 flytter til KBH, ved vi pt ikke, om det matcher med hvornår hun er hjemme i Aalborg på sommerferie. Og så hellere tage en mere omgang til sommer, hvis det passer ind, ikke? 

Jeg er i forvejen ikke spor begejstret for, at hun sådan forlader mig. Truede med at binde hende til Aalborgtårnet. Tænk at vores første legedate foregik i 1995, hvor mit 4 årige jeg var over at lege i badebassin i hendes forhave. Og at vi de første 19 år af mit liv, kunne vinke til hinanden over hækken - og sidenhen kun har boet med 4 kilometers afstand. Tsk! Men hun loooover at komme hjem, til når vi bliver gamle, så vores børn kan sove i telt sammen i baghaven, engang om mange år.

Nå, nostalgi-snak kan man altid hænge sig i! Zoo-turen var hvertfald et hit som altid. Vejret var heldigvis skønt, dyrene fuldstændigt forårs-vilde (brunbjørnene havde en massiv brydekamp kørende så længe, at man følte trang til at råbe: "Get a room!") og efter at have nydt en pose snolder og en masse Disney-dyr-snak, forlod vi safarienbulen og hjulrede vi mod favorit-cafeen. 

Herligt! Så er der kun at håbe, at traditionen håndhæves fremadrettet - KBH-tilflytning eller ej!

De Gemte Børn, en bog man husker.

Lad os sige det sådan: Vores mor er ikke den store fjernsynsseer - faktisk vidste hun knap hvordan B&O fjernbetjeningen fungerede, før der kom TV2Fri. Men en anden kanal der er vundet ind hos fruen, er DrK. Og kort før hendes fødselsdag, var der netop blændet op for en god dokumentar, da jeg kom på besøg. 

En dokumentar om jødiske danske børn, hvis forældre måtte tage flugten under krigen, og gemte deres børn i plejefamilier, børnehjem mv. 

Deres fortællinger var så betagende, lige fra tragiske skæbner og brudte familiebånd til solstrålehistorier og genforeninger. Og alle fortalt, af "det gemte barn" selv. 

Vi var alle sammen helt opslugte - jeg missede dog halvdelen, under aftensmadsproduktionen, men mor og mindstebarnet sad som klistret til skærmen. 

Derfor var jeg ikke i tvivl om, at min mor skulle have erindringerne i bogform, til sin forestående fødselsdag, og de var med lidt held at skaffe. De Gemte Børn, hedder den. 

Nu har jeg endelig selv haft fingrene i bogen, og det var et spændende gensyn, navnligt fordi jeg kun havde set brudstykker af udsendelsen. Og det er en helt, helt særligt indblik i krigen man får, hvis man spørger mig - et gemt, glemt og vigtigt et. 

Så hvis du, ligesom jeg, har en snert af historisk interesse, så er bogen her bestemt et kig værd. Og dokumentaren, såfremt den er mulig at opstøve et sted? 

(Nysgerrig? Klik klik! En mere detaljeret beskrivelse af værket findes her: http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1661825/interviewbog-fortaeller-bevaegende-om-efterladte-joediske-boern/)

Knilderknalder..

Hermed en lille gang hverdagglimt fra de sidste 7 dage.

Ugen gik med at jeg fik:

... Lånt den skønneste flok feriebørn med hjem fra Kit. Fire fuldvoksne damer, som gudskelov kan passe sig selv, men som er herligt selskab. 

... Produceret noget nær et ton fritter til gæstehygge-aften. Med chili-mayo. Classic! 

.. Ufrvillig fodmassage via tandsættet på Lupus-killingen, på besøg hos De Gamle.
Den var vist en kende fornærmet over, at jeg fandt boligmagasinet i min hånd noget mere interessant, end at underholde ham. Ballade-kat!

.. Leget stærk mand. Eller. Tabt en meeeeeeeeeeget mør melamin-ske.

.. Tømmermændshygget hos Kit med den sødeste film - handler om blogging, mad og venskab. Og hey, det er da ikke verdens mest uinteressante emner, vel?  

.. Inviteret veninde på sladder og kaffe. 

.. Set tegnefilm og spist kage med cyberspace-lilla brømbær! 

Farvel og tak.. og på gensyn!

For idag, er officielt den sidste dag, på mit allerførste studiejob. Husker tydeligt, da jeg for fire år siden, tre måneder efter at være flyttet i egen lejlighed, faldt over et jobopslag. Gik på studenterkursus for at supplere STX'en op, og manglede lidt i sparebøssen. Og gøre rent, kan enhver abekat jo. 

"Rengøringshjælp søges i privat hjem beboet af ældre ægtepar, 2 timer hver anden torsdag, fra 13-15. Jobbet vil blive lønnet gennem kirkeforsognet, da denne også fungerer som præstevirke."

Javel. Så måtte vi se om sådan et par gamle, kristne nisser, vil have mig, tænkte jeg, da jeg d. 1 november, mødte op på adressen. Og modsat forventning, blev mødt af en høj, velklædt herre med nedknappet skjorte, samt en knap gråhåret dame, med rap orange tweedjakke, sko med hæl og røde læber. Ikke en snert af rollator-gebis-mimrehoved her.

Vi skulle vise os, at falde i hak med det samme - og efter den kortvarige samtale i de bløde sæder, aflyste hun de tre næste på listen. "For dem er der vist ingen grund til, at give falske forhåbninger", som hun sagde, og skænkede mig et glas cola.

Hun skulle sidenhen lære, at jeg sætter meget mere pris på en kop kaffe, som hun selv havde på sin del af stuebordet, for jeg har drukket mange af dem i årenes løb. Og jeg blev også meget klogere på, hvordan man som 68 årig, lever sin pensionstilværelse. Med Zumba, tøsebrunch og ture til Harzen - åbenbart.

For jeg har været med i fire år på sidelinjen, og hvor utroligt det end lyder, så lærer man meget om folk, når man kommer i deres hjem. Jeg har deltaget i alt fra hyggelige julesmåkage-marathonbagninger, udvælgelse af garn til sjaler, kigning af barnebarns-billeder, vandringer i haven og et utal af opskriftudvekslinger, i timerne der er gået. Og har været med i krisesituationerne, som da hunden skulle aflives, da den kære mand gik ned med stress, og ikke mindst den dag, der var ventetid ved gynækologen (Bramfri siger du? Jo, det kan du tro, hun er!).

Og nu er det hele slut - for ja, sandt som de er: "så er vi jo meget i sommerhuset for tiden, og nede og besøge den lille på Fyn". Og det forstår jeg godt. Men som hun pointerede, da hun rakte mig det fine kort, chokolade og gav mig et knus: "så støder vi jo nok på hinanden i Brugsen, som vi plejer" - og det håber jeg, vi gør.

Ugen der gik.

Fraklips-boksen er mandagsåben, som altid. I sidste uge, fik jeg samlet følgende sammen- jeg har nemlig:

Bestilt julekaffe hjem fra nettet sammen med Kit. Ærgede mig over ikke også at have valgt "Christmas Pudding", da vi afholdt smagerunde, før nøj den var også god.  

Drømt om igen at være 6 år igen, da jeg så den her Playmobil-æske. Havde kalenderen sagt 1996, var den prompte endt på ønskesedlen. Ville være dagplejemor lige indtil, jeg selv blev skoleklar  - så ville jeg helt bestemt være læreinde. Husker at tvangsindlægge mindstebarnet til at lege skole, og være min elev, og tegne pæne bogstaver. (.. Ikke særlig flinkt.. Klart mest min favoritleg, fremfor hendes, vil jeg tro). 

Lavet hjemmelavet kokos/kanel/hasselnødde-müsli. 

Spist skum, grint og drukket 1000 liter rødvin hele natten hjemme hos Kit - og Kim Larsen på repeat. 

Beundret efterårets fine farver. 

Været inviteret med lækker meximad. 

Haft en glædeligt gensyn med Fakieren fra Bilbao. Elsker-elsker-elsker altså Ole Testrup, no matter what. 

Venindehygget med håndlavede chokolader.