Noget om at føle sig gammel og et sus i maven.

Erindrer du også den fornemmelse? Det sus i maven, man fik sig, da man satte benene i sin første lejlighed, velvidne om, at det fra nu af var ens hjem? Jeg gør, som om det var igår. Tænk, at man måtte få så meget plads helt for sig selv. At måtte drikke rødvin på hverdagsaftner, fylde køleskabet med alle sine livretter og spille MC Clemens ligeså højt man ville, når man ville. HVER DAG! Hvor fedt var det ikke? Ingen bekymringer om pludselige, ubetalte regninger, den evige støvsugning hvor det altid er din tur, eller alle de gange, man glemmer at købe salt, toiletpapir og elpærer i rette tid. Nej, det her, det var bedre end at vinde i lotto.

Denne følelse ved jeg, vores lillesøster står med netop idag. Hun har nemlig fået tilbudt en lejlighed og sagt ja, efter at have set den i formiddags. Og til mit og K's held ligger den lige i smørhullet mellem hendes og mit hjem. Hvor heldig kan man være, måske at få sine to yndlings personer indenfor en radius af 1,5 km? Jeg håber virkelig, at hun får den og de andre i køen, siger nej tak. 

Så pyt med, at denne oplysning også gør, jeg føler mig lidt som en olding, velvidne om, at det er noget nær 7 år siden, det var mig der stod med den sommerfugle-hær i maven. Og skulle jeg have glemt akkurat hvordan det var, så har jeg altid indlægget her at se tilbage på: http://venterpaavin.blogspot.dk/2010/09/min-nye-lejlighed.html. Fremvisningen af min lejlighed anno 2010. I babybilleder med skod-pixels godt nok, men ikke desto mindre svømmer jeg over af nostalgisk kærlighed. Blev helt overrasket, da jeg fandt det i gemmerne idag. Det er bare skægt at se. Og der er sørme sket meget, havde rent glemt badeværelset før renoveringstid, de gamle Bridgewater-krukker i køknet og det hvide Ikea-bord der forlængst er udskiftet. 7 år, Niels - 7 år!

Hvad med dig? Husker du suset? Og hvordan så dit første hjem mon ud?