Viser opslag med etiketten krimskrams. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krimskrams. Vis alle opslag

mandag den 2. november 2015

Oktoberfoto-fest på falderebet.

Så blev det sgu november, og sneen er ikke over os endnu! Jeg stemmer for, vi fortsætter den gode stime, sgu. 

Her får I knas og krimskrams fra sidste uge. Der fik jeg brugt dagene på:

.. At venindehygge med arbejdshad, sladder og købemad - Lidl's og Bogø's finest. Bare som rebelsk modspil, fordi vi virkelig eeeekke havde råd. Så vi råbte røv og mente vi fortjente det.  

.. Prøvet tegnelærers akvarelfarver. Med så lidt held, at jeg ikke vil vise et billede af tegningen og derfor tog et af bord-kaosset i stedet. Ikke lige min genre. Men det var sjovt - trods, jeg blev en kende aggressiv imens. 

... Været på dejligt besøg, hvor der blev serveret kold, spicey natmad - mexikansk rocks any time. 

... Været en klovn. 2 x inden for 0,5 time. Flot, Anne. 

.. Travet genbrugsbutikkerne i City syd og Aalborg tynde. 

.. Været med alt for sjovt selskab til giga messe i Gigantium. 250 stande, og alt for lidt tid - men fik da både smagt tang-pesto, fået prøvet massageapperat (ikke på Samantha Jones måden) og meldt mig ind i omtrent 7030 rejseselskaber, for at vinde minimum bare en tur til Ongobongoland. 

.. Været til Salling-arrangement med ca 80% af Aalborg til lysshow, tale og Mads Langer-koncert. Fuck, han ligner en regnorm. Lød dog ok. Og var svært hyggeligt. 

... Savnet Kit og hygget for vildt på spontan søndagsdate. 


... Fået sød og alt for fin børnebog... 

.. samt rig'lig kaffe og opsamlingssladder hos gammel veninde. Hun havde fundet alle breve og kort frem, fra jeg var 13-18 år. Hold da helt sommerferie, det var et sjovt (og pinligt) gensyn. 

mandag den 19. oktober 2015

En skefuld..

.. af sidste uge's fotosjov, får I her.

Jeg havde håbet, det blev en uge med masser af arbejde - men tilkaldevagterne stod i stampe. Gudskelov keder kloge mennesker sig jo aldrig, og jeg fik alle dage fyldt med planer (.. altså bortset fra søndag, som var dedikeret til tømmermænd). 
Og tro mig, når man først er hjemme kl. 4, med et tatoveret overskæg på pegefingeren og temmelig høj promille, så er holdkæft solohygge på alle måder kærkommen.


Jeg fik fx brugt tiden på at:


.. Lynbage choko-marcipan horn til eftermiddagskaffen, da mig og Kit tog på dejligt besøg hos De Gamle

.. Blive klogere på tegneteknik. 

.. Holdt spontan gaveshopping-tur, kaffedate og efterfølgende aftensmadshygge med veninde.

.. Fået lyst til at bygge alle Tim Burton's film-universer op i Lego, efter at have googlet andres kreative versioner. 

.. Blevet inviteret af betænksom ven til Bolig og Livsstils messe. Skal nok blive fornøjeligt. Er mest bange for at fare vild. Gigantium er jo enorm. Må have installeret GPS chip i nakken inden d. 31.

.. Sparket mig gennem et utal af smukke efterårsblade. 

.. Været gæst i Otto-Duborg-lagerets højborg til hygge, to-go-mad og måneskinstur ved bådhavnen. 

... Blevet "Chief" til festen med et flot, grønt overskæg. Sheriffer i kjole og palliet-jakke er der sgu også for få af! 

.. Værdsat min peanutlager, da tømmermændende var på sit højeste. 

.. Haft Kit til kaffehygge og gensyn med Mathilda. Hun er godt nok svært bedårende, det barn. Og scenen hvor hun får morgenmadsprodukterne til at flyve, giver mig stadig et sug i maven. 



mandag den 12. oktober 2015

2. uge i oktober..

.. er veloverstået, og der er taget hul på den næste.

Her fik jeg bla. brugt tiden på at:

... Få serveret en topyummet nyklassiker fra Kit's køkken - mexicansk, openfaced farsbrøds-burger! 
.. som blev nydt i selskab med overstående og gedine mængder vin. I en grad der gjorde, at jeg valgte at afslutte aftenen, med at børste tænder... i hårfjerningscreme. Føler fandme stadig mit tandkød svier, bare ved tanken.
.. Undret mig. Men turde ikke ringe op og finde ud af det. 

.. Udfordret min højdeskræk, for at nyde en smuk udsigt.

.. Nydt at Salling omdannede hele underetagen til "Gastro Mand" tema.
.. Gået girly-Hyttemeier på job, med skåneærmer i pink og Kitty-kost (så pyt, om man sveder som et svin i mens, gjalder med på Gasolin og har morgenhår). 

.. Kokkeret chiliconcarne til sød gæst.. uden bønner. Fordi jeg troede, jeg havde et lager. Var åbenbart kikærter. 

.. Lavet "At se"-tegneudfordring på tegnekurset. Man skal vende motivet på hovedet, og kun tegne flader, fremfor at tænke på motivets betydning og værdi. Stakkesl Mr. Lincoln var ikke just en charlatan på original-fotoet, men mine krimskramserier hjalp vist ikke. Men det var skægt! 

.. Tøsehygget med shoppetur, cafetur og øl-togt. Og sladder. I spandevis. Skønt når den ene time fortærer den anden, og før man får set sig om er det midnatstid. 

onsdag den 26. august 2015

Opsamlings-fraklip, den skrabede version.

Fra forrige uge, slipper I ikke for. For selvom fire døgn jo trods alt blev brugt på den dejlige mini-ferie, som jeg har stoppet ned i halsen på jer, skete der da lidt udover.

Jeg fik brugt den resterende håndfuld dage på at:

.. Undre mig over at ekstrakt fra trolde-ansigter, kan bekæmpe hæmorider. Altså. Hvordan fandt man dog ud af det?
Satte en sygdomsramt sig tilfældigvis splittternøgen på en rumpenisse... blev kurreret... og spredte rygtet? Who knows? Men smart er det. 
.. Venindehygget i solskinsblæst på havnen. 


.. Fremtryllet frugtgrød og Lego i aftenvagten på Bostedet. Man har sgu kun det hygge, man selv kan gennemrode skabene efter, right? 


.. Fået lækker BBQ-kylling ala far, på mit spontane lørdags-besøg, hos de gamle.

.. Gjort rent på job. Tak gud for lydbøger, til at mildne processen. Og uendelig kaffe som frynsegode. 


.. Og efter det hårde slid, valgt at solohygge resten af dagen med min malebog, "Så det Støver" på dvd og lækkerier i skålen. Velfortjent og pragtfuldt ned en gang ro, efter mange dages hyggeri og nonstop selskab. 

.. Grint og grint over Nynne 4. Kit medbragte den til låns, som rejse-underholdning., og den var som ventet et hit. Må klart have anskaffet den til samling - den kære frue, bliver jeg sgu aldrig træt af.



torsdag den 15. januar 2015

Hjemmetegnede gaver


Der har været et par fødselsdage i vores vennegruppe her i januar. Overstående tegning blev givet i gave i søndags. Den næste fødselsdag falder i morgen, så jeg har endnu engang fundet tegnegrejet frem. Denne gang er det raketten fra Tintin, som skal være motiv. Jeg håber bare, at jeg kan få tegnet noget, som jeg bliver tilfreds med. Jeg kunne muligvis have været ude i bedre tid, så jeg kunne have en backup plan, men mon ikke jeg får det til at lykkes. 
Jeg har et had/kærlighedsforhold til det med, at tegne gaver til folk. Jeg synes på den ene side, at det er en hyggelig og personlig gave, som jeg lægger masser af omtanke og energi i. På den anden side er det ikke ligefrem, at sætte mit lys under en skæppe, at prakke folk mine ting på, på den måde. Desuden er tegnegaverne ofte en overraskelse, frem for et ønske - en ubyttelig overraskelse. Men modtageren kan selvfølgelig bare ligge den i en skuffe eller lignede, hvis den falder helt udenfor deres smag.
Giver I hjemmelavede gaver?

mandag den 25. august 2014

Mandagsfest ❤




Elsker at vågne op til en aflysning - især når det kommer til skole. Den fornemmelse af, at få foræret 'gratis' tid er uvurderlig. Det er bare ikke helt det samme, som når man pjækker eller er syg. 
Efter som, at jeg var vågen, da sms'en kom kunne jeg ligeså godt stå op. Normalt ville jeg give både arme og ben for, at sove længe på en mandag, men jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn igen. Så jeg gik på køleskabsrov, og fandt noget af mors hjemmelavede blommegrød - perfekt morgenmad. 
Nu vil jeg arbejde lidt på min lille shop, og få lagt de sidste tegninger op. Jeg har nemlig været flittig i weekend, og har tegnet løs. Senere skal jeg se min elskede Lange - det er alt for længe siden, så jeg glæder mig, som besat.

Håber I får en dejlig mandag!

tirsdag den 18. marts 2014

Made by Mor #6



Vores mor har hæklet meget, de seneste år. Det har vi alle nydt godt af, og vores hjemme er fyldt med lækre håndklæder, praktiske grydelapper og den mest vidunderlige tæpper i de smukkeste farver man kunne ønske sig. Tror hun blev en smule træt af alt hækleriet, for der er har sneget sig mere strikkeri ind i deres hjem. Det seneste projekt, har uden tvivl været det største. Et strikket tæppe i det lækreste garn. 
Det er nu blevet færdigt, og overstående billeder bevidner om det fantastiske resultat. Er det ikke bare blevet fedt? Hun har selv meleret garnet, mens hun strikkede, hvilket har givet en virkelig rå effekt. 
Det står jeg helt klart først i køen til, hvis hun en dag vil af med det. 

søndag den 3. november 2013

Made by Mor #1





Er du i besidelse af et par gamle blade, saks, lim, noget pap, en hulmaskine og en smule fingersnilde?
Så kan du nemt lave dine egne julekort. 
Big suprice - I know. 
Men prøver lige at se hvor fine de er? 

Det selvfølgelig vores talentfulde mor, som står bag. Hendes er altid så fine og endda også genbrugsvenlige. Hun gemmer sine gamle boligblade og 'indmaden' fra brugte ruller af gavepapir. Pappet fra rullerne bliver klippet ud efter en skabelon, og så udvælger hun de fineste motiver fra bladene, som hun så klistre oven på. Derefter ligges de i pres i noget tid og så er der julekort. 

Jeg synes at det er ret fedt med personlige kort - at modtage en pakke med et kort håndlavet specifikt til modtageren, er altså bare sødt og hyggeligt. 

Vi har (uden held) forsøgt, at lokke nogle fra hende, men hun mener at man selv skal lave sine kort. Jeg mener ikke, at jeg kan klippe så lige. Men hvis jeg kunne, og havde tålmodighed til det, var jeg måske også gået i krig med projektet. 
På den anden side, er der lang tid til jule endnu, så man skal vel aldrig sige aldrig. 

onsdag den 20. marts 2013

Oprydning & tegninger






I dag fandt jeg, under oprydning, nogle tegninger (det er selvfølgelig løgn. Ryddede ikke op, men ledte panisk efter en anbefaling, fra mit gamle job. Rydder nærmest aldrig op). Det er lidt skægt, at se tilbage på det jeg har tegnet for flere år siden. Svært at sige, hvad jeg har tænkt på.. 
I morgen skal jeg have prøve i skolen, så hellere overveje, at komme i seng i nogenlunde normal tid i dag. Skal bare liiige ordne en 400-500 ting, så er jeg parat.