Viser opslag med etiketten Made by Mor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Made by Mor. Vis alle opslag

søndag den 7. september 2014

Jeg har da helt glemt..



At prale med mit nye, fine håndklæde. For ikke da jeg var på besøg hos de gamle i denne uge, men på forrige uges visit, fik jeg dette denne skønhed overrakt. Naturligvis endnu engang produceret af vores dygtige mor. 
Er jeg ikke heldig? Havde godt nok plaget hende om at lave et, der matcher mit stadig halv-nye badeværelse, men vidste ikke, at hun som sådan havde planer om at adlyde. 

Badeværelset er i grå/isblå-nuancer, så valget af elefantfarvet og duset, mørk dueblå er helt perfekt dertil - og retromønsteret er bare lige mig. "Kyssemunds"-hanken er altså så fin!
Og som bonus, så laver hun altid håndklæderne i det blødeste garn (siger altid, at det må være lavet af blendet kaninbaby, for det er som at tørre fingrene i de hvideste, fineste candyfloss-skyer. Mor mener dog stædigt, at man ikke laver garn af kaninunger.)

Men hey, dyrebaby-garn eller ej - det er altså ren luxus, sådan at kunne plage sig til bestillingsarbejde af denne kaliber.

lørdag den 5. juli 2014

Made by Mor #7










Vores fantastiske og enormt stædige mor har endnu engang skabt noget misundelsesværdigt med sine hænder.
Denne gang er det sten-/rosenbed. Bliver gang på gang overrasket over hendes evne til, at overskue sådan et projekt. Ville på ingen måde kunne danne mig et overblik så stort et areal, og skabe harmoni og sammenhæng, som hun kan.
Før bestod forhaven kun af græs, og intet andet. Det var en smule kedeligt, men det må man sige hun fik lavet om. Hendes interesse for roser er steget i takt med hendes indkøb. Jo flere hun køber, jo mere vild bliver hun med dem. Det er tydeligt for alle os omkring hende. 
Hvis jeg havde en have ville jeg elske, at have så mange sten deri. Synes det giver en vidunderlig stemning, og fremhæver alt det bløde og sarte ved roserne og de andre planter. 

mandag den 28. april 2014

Havenyt - endnu et glimt fra de gamles udendørsgemakker.




For nylig blev der skrevet (endnu) et indlæg om mors skønne drivhus lige her! 
Der havde hun endnu ikke fået sat sine lækre teak-hylder op, men nu er de endelig kommet på plads. Og nøj hvor er det fint! Modtog disse billeder på MMS, men da vi overraskede dem med Sølvbryllups-hygge for en håndfuld dage siden, fik vi lov at beundre resultatet live. Udover hylderne, havde hun også fundet et af sine gamle stel frem, som nu har fået lov at huse i Helledusseda (nu hvor der jo udelukkende hersker R.C i hovedpalæet). 
Jeg synes, det er så fint med de nye tiltag, og giver også lidt mere ”rum-fornemmelse” med hylderne. De gamle, er også selv svært begejstret, og har allerede bestilt flere til formålet.


Det er altså hyggeligt, at være med på sidelinjen, nu man ikke selv har drivhus – men hey, min giga-tomatplante skal snart ompottes, og krydderurterne er vokset enormt. Især korianderen, der har føretrøjen, er snart klar til at ryge i maden - så lidt sker der da også på gartnerfronten herhjemme. 

Har I gang i noget have/apartmentgardner-gøgl for tiden?

tirsdag den 18. marts 2014

Made by Mor #6



Vores mor har hæklet meget, de seneste år. Det har vi alle nydt godt af, og vores hjemme er fyldt med lækre håndklæder, praktiske grydelapper og den mest vidunderlige tæpper i de smukkeste farver man kunne ønske sig. Tror hun blev en smule træt af alt hækleriet, for der er har sneget sig mere strikkeri ind i deres hjem. Det seneste projekt, har uden tvivl været det største. Et strikket tæppe i det lækreste garn. 
Det er nu blevet færdigt, og overstående billeder bevidner om det fantastiske resultat. Er det ikke bare blevet fedt? Hun har selv meleret garnet, mens hun strikkede, hvilket har givet en virkelig rå effekt. 
Det står jeg helt klart først i køen til, hvis hun en dag vil af med det. 

søndag den 2. marts 2014

Måge-garn, hvem havde vidst?


Endnu en gang, har vores søde og kreative mor, været igang. Denne gang var det mig, der var heldig, at få glæde af hendes evner - det er jo altid velkomment, når man ikke selv har talent indenfor det område. Jeg fik to par smørbløde, strikkede håndklæder, og store, tætte grydelapper - begge i garn, der matcher nuancerne mit mågestel. Den slags tages der naturligvis højde for, når det er R.C-bossen, der designer sager, til ens køkken. De er bare så fine, og passer naturligvis helt perfekte ind.

Håber en dag, jeg selv får taget mig sammen, til at lære håndarbejde, for det er bare så meget lækre at få, end det man kan købe sig til.

lørdag den 7. december 2013

Made By Mor #5






Denne gang viser vi mors bud på årets juledekorationer. 
Hun har praktiseret dette i årevis, men har ikke været i sand til at videregive evnen til sine luddovne døtre. Hvert eneste år, har hun hjembragt den ene fine kreation efter den anden, når familien har budt til juledekorations-dag. Hun er holder det altid i en naturlig og eventyragtig stil, som tilpasses i farverne efter hvilket farvetema hun har valgt for det år. 
I år har hun valgt at indkoproere Kubus-stagen. Den er rigtig smart, som adventskrans, da lysene kan skiftets løbende. Så er der større mulighed for at tænde op i den, og glædes ved den oftere end ellers. 
Farven er holdt i den blide og feminine afdeling, hvilket står godt til de mørkgrønne farver.

torsdag den 5. december 2013

Flere køkkenlækkerier fra Nissen.



Denne gang Sødahl viskestykker og et smukt, hjemmehækledestrikkede håndklæde. Og så endda i Royal Copenhagen farver - hvilket tilfælde! Nissen må have god smag, fornemmer jeg.

lørdag den 30. november 2013

Made by Mor #4




Denne gang er det endnu en gemmer fra hatten, som vi hiver op.
Den fantastiske stofguirlande lavede den dygtige mor sidste år. Guirlanden er utrolig dekorativ og har et lidt gammeldagstouch, som altid er hyggeligt op mod jul. Den består af forskellige hæklede armbånd, som er sat sammen med stykker af bånd, som er syet til cirkler. 

Du skal bruge
Forskellige bånd af stof - jo flere jo bedre.
Hæklede armbånd i forskellige farver. 
Evnen til at sy

Så er det bare med, at sammensætte farver og mønstre, som du selv bedst kan lide det. Har du ingen hæklede armbånd, kan du også sagtens bare lave en guirlande af stof-bånd. Hvis du ligger inde med strimler af foreksempel læder eller ruskind, kan det også bruges.
Det er endnu et godt bud på, hvordan man får ryddet ud i sine rester, uden at skulle smide for meget ud. 

tirsdag den 19. november 2013

Made by Mor #3




I anledningen af snarlig december-tid, hiver jeg en gammel kending op ad hatten. Stjerneranken. Det er noget af det fineste jeg ved. Det er selvfølgelig den søde mor, som har fundet på denne idé. Billederne er fra sidste jul, hvor lilla var den fede farve.

Det er ellers ikke så svært, så er du en af dem med fingersnille, kan du sagtens fixe en til dig selv. 


Du skal bruge:


Gavebånd - gerne noget tykt, lækkert og blankt noget. 
Tråd.
Evnen til at flette stjerner.
En hultang.
En saks.
Tålmodighed.

Så er det bare igang med at flette. Når du så engang har nok, klippes der et hul i hver side af stjernen og de bindes sammen til en kæde. 

tirsdag den 12. november 2013

Made by Mor #2






Så har den dygtige mor endnu en gang været på spil. Denne gang er det en hjemmelavet lågekalender, som hun har kreeret. Det er dog ikke første gang, hun har lavet har haft gang i det projekt - både os, far, Grislingen og andre familiemedlemmer har fået en. Denne gang er det hendes søster, som står for tur. 

Lågekalenderen købes blank, og så er det bare med smøge ærmerne op, og finde saksen, limen og kreativiteten frem. Endnu engang er det de gamle boligblade, som er blevet fundet frem fra gemmerne. 
Mor personliggøre kalender, ved at finde billeder, farver, dyr osv., som hun ved vil falde i modtagerens smag. Hun har også ofte haft held med at finde små søde citater eller noget sjovt tekst, som passer ind med resten. 

Det er en super dekorativ, personlig og enormt hyggelig gave, som giver mange timers beundring og fornøjelse hele vejen igennem december. 
Jeg har personlig valgt at genne min, så den kommer også op i mit hjem når det er december. Også selvom den er blevet lukket op, for mange år siden.

Har du fået mod på at lave en personlig lågekalender, kan de købes blanke i hobbyforretninger. Der er et uanet væld af muligheder med udsmykning med alt fra udklip til klistermærker. 

søndag den 3. november 2013

Made by Mor #1





Er du i besidelse af et par gamle blade, saks, lim, noget pap, en hulmaskine og en smule fingersnilde?
Så kan du nemt lave dine egne julekort. 
Big suprice - I know. 
Men prøver lige at se hvor fine de er? 

Det selvfølgelig vores talentfulde mor, som står bag. Hendes er altid så fine og endda også genbrugsvenlige. Hun gemmer sine gamle boligblade og 'indmaden' fra brugte ruller af gavepapir. Pappet fra rullerne bliver klippet ud efter en skabelon, og så udvælger hun de fineste motiver fra bladene, som hun så klistre oven på. Derefter ligges de i pres i noget tid og så er der julekort. 

Jeg synes at det er ret fedt med personlige kort - at modtage en pakke med et kort håndlavet specifikt til modtageren, er altså bare sødt og hyggeligt. 

Vi har (uden held) forsøgt, at lokke nogle fra hende, men hun mener at man selv skal lave sine kort. Jeg mener ikke, at jeg kan klippe så lige. Men hvis jeg kunne, og havde tålmodighed til det, var jeg måske også gået i krig med projektet. 
På den anden side, er der lang tid til jule endnu, så man skal vel aldrig sige aldrig.