Viser opslag med etiketten altanhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten altanhaven. Vis alle opslag

onsdag den 13. august 2014

Tomater


Endelig er min første tomathøst i hus. Jeg har aldrig dyrket tomater før, så var noget spændt, da jeg fik mig til lusket 5 forskellige planter. Jeg havde selv lagt frø, og dem er der da også kommet en plante ud af, men den har kun få tomater, og ingen af dem er blevet modne endnu. Så i denne omgang måtte jeg nøjes med, at smage 4 forskellige slags. 
Jeg elsker det faktum, at tomaterne er så forskellige - både i smag, form og farve. Det er både dekorativt, og så kan man planlægge hvilken tomat der gør sig bedst til forskellige lejligheder - eller til forskelligt mad. Der kommer desværre ikke så mange i år, men alligevel nok til een. Heldigvis. 
Egentlig er jeg bare lykkelig over, at min 'anstrengelser' bar frugt. Havde ikke turde håbe på så fint et resultat. Ville have været stolt, hvis bare jeg havde fået en enkelt tomat ud det. 

torsdag den 10. juli 2014

Følelsen af sommer







Ferie bliver ikke en realitet for mig i år, så hver eneste lille bid af feriefornemmelse og følelse af sommer bliver nydt fuldt ud. Jeg skal holde mig munter helt til efteråret, og det skal nok gå. Når sommeren er så skøn, som nu er det ingen sag, at arbejde lidt.
Jeg er en kliche når det kommer til sommer. Jeg elsker jordbær, solskin, kolde øl og at passe mit 'have'. Der findes ikke dets lige. Jeg bruger mine fridag på familie, tegning og så lidt fornuftigt, som muligt.
Så nu vil jeg suse ud på altanen, smide mig på drømmesengen og nyde duften af varme tomatplanter i solskin, for i morgen kalder pligterne og hverdagen igen.

tirsdag den 24. juni 2014

Altanprojektet







Altanprojektet skrider lykkeligt fremad. De fine lækre planer og blomster trives, som var det en fryd. Hver eneste morgen, når jeg spændt låser altandøren op, bliver jeg mødt af de dejligste dufte. Tomatplanterne har virkelig taget fat, og mynten er også helt fantastisk. 
Det er sjovt, at man kan se udviklingen fra dag til dag - nogle morgener virker det som om, at krydderurterne er vokset flere centimeter natten over. 
Havde aldrig troet, at jeg skulle have held med, at udvikle grønne fingre - men det er sgu lige før at jeg vil påstå, at det ved lykkes mig. 

torsdag den 12. juni 2014

En bid af min altan





At have en altan, og gro planter er i sig selv en kæmpe fornøjelse, men når man begynder at kunne høste frugten af sit arbejde - bogstaveligt talt - er det virkelig sjovt. 
Efter, at have knække koden til at passe og pleje mine planter er de virkelig begyndt, at trives i mit lille hjem. 
Det har også resulteret i, at flere af dem er så vel-ernærede, at jeg har kunne plukke lidt fra dem, uden at lægge dem for meget til last.  
Så nu nyder jeg purløg, dild og persille på mine madder, mynte i mine drinks og rødpeber i mine salater. Hjemmedyrkede fra frø og det hele. Det er bare særligt - for mig i det mindste. 
Der findes sikkert tusinder af seje havefolk, som synes at mine småprojekter er røv og nøgler - men det er for fedt i min bog.
Glæder mig allerede til, at se om tomatplanterne klare den, kålene vokser sig store, citronmelissen bliver til noget og så videre.