Pakkekalender #3

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

I denne uge er der blevet pakket 3 pakker op:

Viskestykker er en klassiske i pakkekalenderen. Jeg går altid efter nogle, som jeg selv ville have i mit køkken, hvilket næsten altid betyder lyserøde- eller rosa-nuancer er øverst på ønskelisten. 

Mor er skrap til at flytte om i sit køkken, så det er ofte et hit med lidt nyt til dette.

Disse strømpebukser fra fra Primark virkede ualmindelig rare. Og når man har trang til at gå med kjole uanset vind og vejr, er det nok ikke værste med et par af den rigtig varme slags. 

Endnu en pakkekalender-klassiker. Jeg er selv helt vildt glad for lækker shampoo, og ønsker mig det hvert eneste år. Det er derfor oplagt for mig, at forsøge at forsøde mine mors tilværelse på samme måde - selvom hun vist ikke er så meget fan som jeg.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 

A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er - men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 

Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

Pakkekalender #2

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

Denne uge har bud på forskellige gaver:

Denne fine bordskåner - eller stenplade, om man vil, fandt jeg på min mors endagstur til Göteborg. Synes den var noget pænere end de bordskånere jeg ellers faldet over. 

Som tidligere nævnet er rabarber et hit hos hende mor, så da jeg så denne saft var der ingen tvivl. Finde etiketter er en stor svaghed for mig, og jeg ved også at den slags gør hende blød i knæene. 

Ansigtscremen er en genganger. Vi er ikke det store pyntedukker eller mærkedyr i familien, når det kommer til makeup og plejeprodukter, så ved hun ikke får købt andre end den, som jeg forærer hende hver december. 

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Gaver fra hjertet #2 De praktiske.

Efter tre ugers sammenhængende fri, er min kæreste idag begyndt på job igen. 

De sidste fire døgn af ferien er blevet brugt på herretur til Spanien med vingård-besøg, frokost-gin, tapas og et forsinket fly på tre timer. Og velvidne om, det var en tømmermændsramt og feriemør ramt mand, der ville hjemvende igår aftes, besluttede jeg, jeg ville overraske ham med en gave af den praktiske slags. Ikke halvt så smuk, som den jeg viste igår, men fra hjertet var den bestemt.

Min madglade mand er absolut god i et køkken, men magelighedens ånd ringer ofte en pizza eller griber en pose clikmix efter en hård arbejdsdag, før der skal indspilles podcast eller dribles på stadion med vennerne.

Så bevidst om, at han er ved at dø af lykke over når der er reele hjemmelavede rester i køknet fra en af vores måltider, tænkte jeg at en fyldt fryser ville blive værdsat. Selv er jeg slet ikke typen, der ville ønske folk luskede rundt i mit hjem, men min kæreste var helt fjollet med ideen om, at jeg skulle passe planter og "du må bare være her alt det du vil!", var hans sidste ord. Og efter 7 år, må jeg indrømme at det også føles som mit andet hjem.

Så jeg blandede en pose slik, tømte eget basislager og købte lidt småting, og indtog herrens lejlighed.

En time i køknet senere var 2x3 chili-tortillias, 2 hjemmelavede pizzaer og 2x2 kyllingebøf med flødeost i kartoffel/bacon/grøntfad produceret. Nemt og umådelig hyggeligt, med lydbog på højtaler og belønning i vente. 

For modsat jeg selv, har min kæreste både fjernsyn og et Appel-TV med alle tænkelige TV/film-tjenester. 

Så en støvsugning, plantevanding og tøjsammenlægning senere, dykkede jeg ned i de velkendte dyner med chili-con-carne rester og snold.

Største gave var dog modtagelsen, jeg modtog på sms, da jeg næste dag i aftenvagt, da han hjemvendte til en seddel om overraskelsen og resteslik på bordet. Ja, både den og de tusinde knus jeg fik, da jeg stod med uglet hår pg praktiske sko, efter job, gjorde mig glad helt nede i maven.

Hvad med jer? Gør I også i praktiske gaver? Eller får dem selv? 

Så er det i morgen..

.. at det hele starter. Pakkekalendershowet, som vi så nøjsomt og fornøjeligt har hygget os med, de sidste mange måneder. Nogle gange har pakkerne ligget næsten et år - og andre gange mangler man mange i november. Vi laver begge til vores kærester, og jeg også til vores mor. Ved ikke om det er så meget for modtagerens skyld. Jeg tror faktisk, at jeg gør for min egen. Der er lissom indprintet i min hjerne, hvergang jeg støder på noget, som tiltaler enten min mor eller min kæreste, scanner og vurderer min bevidsthed det - er det noget til pakkenkalenderen? 

Det gør også at der, som altid, er nogle dobbeltpakkede pakker i blandt. 

Vi får også pakkekalender - min står i køkkenet, klar til at sprede juleglæde og hygge hele december.

Jeg glæder mig allerede!

 - K

Juleønsker - er jeg så voksen nu?

Jeg har aldrig formået, at være voksen i mine ønsker. Så selvom ønskerne år efter år har stået på forholdsvis kedelige ting, som stel, pocelænsfigurer og andet boliglir, har det aldrig været på den fornuftige måde. Nu er jeg 30, og måske er jeg ved, at nå der til, hvor man officelt kan kalde mig kedelig. Jeg har nemlig valgt, at ønske mig det fornuftige bestik - frem for det bestik, som jeg egentlig går og drømmer om. 

Fortids-Kit ville ønske sig dette latterligt smukke bestik fra Fuhrhome. Selvfølgelig i farven ´rose gold´- hun er nemlig ikke typen, som går på kompromis med det med farverne. Det er vigtig for hende, at kedelig ting, som bestik, i det mindste er smukke at se på. 

Bestikket er alt for dyrt, lækkert og ufornuftigt. Hun vil få ca. en 4 del af hvad hun havde brug for, i julegave, og derfor blande det med resterne af alt det andet bestik, som vælter makkerløst rundt i køkkenskuffen. Fortids-Kit køber nemlig ikke resten for egne penge, når julen er omme.

Nutids-Kit, hende jeg må være blevet nu, har valgt at ønske sig dette bestik. Et fornuftig, billigt, ensartet IKEA-bestik. For så kan hun få det hele på en gang. Så kan der også blive ryddet op i den skuffe med alt det skøre bestik - "en kælling fra hver by", som man siger. Nu er drømmen gået fra smukt sjovt bestik i yndlings farver, til neutralt strømlinet bestik i ensfarvet. 

Det må da være et tegn på, at jeg er ved at blive voksen. På den ægte og oprigtige måde. Hvor man synes, at strømlinning også er en form for æstetik. 

Fortryder kun lidt, når jeg ser billederne, så tæt på hinanden. 

Nu skal det være slut med "Pippi Langstrømpe"-skufferne - der skal være en meget mild form for orden. 

Har også ønsket ens glas til jul. Kommer måske til, at have et helt nyt køkken, når december er ovre.  

 - K

Når folk holder fast

Jeg er nem at overraske. På nogle punkter. Jeg er ikke typen, som er særlig nysgerrig af natur, så jeg render nærmest aldrig og stikke min næse andre sager. Det siger mig virkelig ikke meget. Så det der med hemmelighedskræmmeri osv. kan man ret hurtigt får kørt forbi mig, uden jeg opfatter bare en lille smule. Er sikker på, at det er noget jeg har arvet fra vores mor. Hun ville ikke opdage, om der så var ild i hendes hår - dette er selvfølgelig en smule overdrevet, men pointen er vist klar. 

Punktet, hvor på, jeg er svær at overraske er det med min reaktion. Jeg er ikke just begejstret for overraskelse - til min families store begejstring. De ler hjertelig, når jeg sidder der, forvirret og allerede lidt småsur, fordi jeg ikke kan regne ud, hvad der foregår. Jo længere min, i forvejen fremtrædende, underlæbe kommer frem, jo større bliver smilet hos dem. For de ved jo, at jeg bliver glad. Meget endda. Jeg skal bare lige fatte mig, og falde ned på jorden igen. Hver eneste gang, at jeg får en overraskelse, immiterer vores mor mig, da de overraskede mig med en Kingfisher tallerkenrække - hun har helt styr på de hysteriske håndbevægelser, de usammenhængende udtalelser og de rynkede bryn. Og jeg griner hver gang, for det er da komisk, at jeg, som ellers betragter mig selv som rolig, kan blive så hysterisk.

Min 30 års fødselsdag var ingen undtagelse. Jeg blev så overrasket over min fine pengegave, jeg rystende endnu mere på hænderne, end jeg plejer. Vi snakkede frem og tilbage, om at jeg overvejede at investere i en stol. Drømmestolen blev slet ikke nævnt i samtalen, den var nemlig kun til salg sidste år. 

Jeg lagde ikke engang mærke til, at mim mor forlod bordet, før hun kom tilbage mod det - med favnen fuld. Hun satte den store sorte stofsæk foran mig, og jeg kunne mærke panikken brede sig i mit hovede. Efterfølgende husker jeg ikke meget andet end, at sækken indholdt min drømmestol. Den lyserøde jubilæumsmodel. Jeg var helt lykkelig, rasende og forvirret. Følte jeg havde brug for en helt uges fri fra job, eller som minium en kæmpe gin/tonic (det fik jeg heldigvis senere). 

Så heldig er jeg. At folk holder fast i deres lyst til, at overraske og forkæle mig. Til trods for 'hvad fanden tænker I på?!', 'fuck' og andre charmerede gloser var noget af det første der væltede ud af min mund. 

Men jeg siger heldigvis også tak. Og det gør jeg så nu, igen; tak fordi I gider, tak for stolen og tak for tålmodighed.

 - K

Sidste uges hverdagsglimt.

Dem får I her. Det var en al for skøn uge, hvor jeg fik venindehygget, familiehygget, kærestehygget og søskendehygget til den store medalje, ind mellem job og fornuftsærinder.. Hvilket gjorde, at sidstnævnte blev nooooget nedprioriteret. Job og hygge er sgu bare vigtigere end vasketøj. Også selvom man burde være en god nabo, rydde op efter sig og ikke leje sig ind på fællestørresnorrene i ugevis. Nå. Må blive voksen en anden dag.

Ugen bød på, at jeg fx fik:

.. Kit på herligt onsdagsvisit til bagte æbler og vi-gider-ikke-på-aftenvagt-hygge.

.. Haft ild i kortet og forkælet mig selv. Med ny taske. Sodastream patron. Cafebesøg x 5. Valentinsdateri ink. brunch og museum for 2. Bogudsalg. Gaver til 3 mennesker. En ny foundation. En minihakker. Og og og. Livsnyderufornuft er bare skønt.

.. Og nårh ja. Lidt take-away fik jeg også købt. Ups. Men med halvsløj veninde på visit, var det for fristende. Vi tænkte at det var bedst at forholde os i ro, droppe madlavning, bestille udefra og se Sex And The City.. man skal jo ikke udfordre fysikken for meget, når man er syg, vel? 

.. Hentet vasketøj op fra tørre-rummet en lille uge for sent. Fordi jeg lige fik travlt. Og var doven. Men så var der sgu ikke flere leggins rene - og gad ikke vaske dem op i hånden. Man kan jo tvinges til fornuft, når alternativet er mere husarbejde.

.. Spist chokolade og set Friends - har ikke set det, siden jeg boede hjemme, så kunne slet ikke huske det. Men hey; Chandler er stadig sjov.

.. Fejret mor med resten af familien via værtens lækre fiskemousakka, gavefest, lækker-lækker kage, puslespilslæggeri og evig hygge.

.. Fundet tilbud, jeg godt kunne afslå i postkassen. 

.. Søndagshygget med stempelkaffe i massevis.

Foto-storm ala sidste uge.

Wow, så er ugen skudt igang - er det allerede tirsdag? Sikke da. Her får I fraklip fra sidste uges rodekasse.

Jeg fik brugt tiden på bla.:

.. Fået lyst til bare at skrive "Nej", som svar til dette. 

.. Været på besøg, hvor menuen stod på grydekylling, skysovs og surt. Det er smagen af efterår! 

.. Haft en håndfuld kedelige arbejdsdage, hvor der heldigvis var rigelig kaffe på kanden. 

.. Nydt en fyraftensøl med en flok søde folk bagefter.

... Set denne fortovssten. Og tænkt, det lignede et vinglas. Og fik lyst til vin. Meget vin. 

.. Og blev heldigvis afhjulpet med trangen via "vin-svin-aften" hos Kit med kalkun i flødespinat og hofdesserten aka Kit's chokolademousse. Lige hvad vi trængte til!  

.. Og vin blev der drukket. Puh. Men næste dag fandt vi kuren  Dylan Mckay og tømmermændsmad i Kit's sofa. Perfekt. 

.. Fundet storby-brombær på vej til bussen. 

.. Haft pragfuld organisations-evne! Åhha, godt der kun er 10 minutter i bil mellem de to adresser. Tsk tsk. Håber, det går bedre, når mig og Kit rejser til Kiel imorgen.

... Sendt suprice-"du-er-for-sej"-pakkepost til sød veninde, der har scoret sit drømmejob i det københavnske. Så godt gået! 

... Kommet til at bestille udemad, i en ufornufts-hyggebrandert med veninde - blev enige om at vi "måååååtte fejre at hendes nye lejligheds-erhvervelse". 

Ole Vip, Ole Vap, Ole Snustobak!

Vores søde forældre er aldrig sene til, at forkæle os ganske anledningsløst. Eller rettere: De opfinder gerne en anledning, så de kán forkæle os.

Denne gang, synes de at vi fortjente en lille sommergave, med "tak for hjælpen til lillesøsters studenterfest"-touch. Så da jeg for en lille håndfuld dage siden, var ude at teste deres nye gasgrill, vankede det pakker... Af en royale slags! To lækre, smukke Ole Kopper til hylderne. 

Pudsigt nok, synes både mig og Kit i mange år, at de var gaaanske rædselsfulde. Men så købte mor dem. Og så var det somom, at vi godt kunne se ideen med dem. Faktisk til en grad hvor vi har plaget, og plaget om at overtage dem. Men næhnej - hun ville ikke give sig. Sjovt nok. Men tænk sig! Så valgte hun, at suprice-attacke os med et sæt, bare fordi hende og far synes det kunne være skægt. 

Ret pragtfuldt ikke? Vi er nogle heldige lopper.

Fars Dag.

Idag fejre hele Danmark deres fædre - og hvor er det skønt! Men hvad skal man finde på af gave? Jeg kan aldrig vælge, men i år faldt valget på noget lidt alternativt i forhold til, hvad jeg plejer at finde på.

Jeg tyvstartede dog i mandags, hvor jeg tog på besøg hos de gamle. 

Til kaffen serverede herrens favoritdesserter (aka jordbær-is med det hele), gav ham en lille gave, samt en invitation til en far/datter date til Aalborg Forsvars og Garnisions-museum i løbet af sommeren. 

Jeg tænkte: Gamle flyvemaskiner, våben i massevis, giga store tanks at klappe på og masser af historiske krigs-artikler, er jeg sikker på, er lige noget for ham. Manden har en nemlig en indre "gid jeg var blevet politibetjent"-drengedrøm og stor historisk interesse, så mon ikke?

Så er det bare lige, at finde en dag! Og hvis vejret er til det, så er der jo intet mere "mandet",end at nyde en kop kaffe med udsigt til en række tanks, en kæmpe bunker og en hær af brandbiler.. Går jeg udfra? Jeg glæder mig hvertfald.

Har I også fået hygget lidt, om jeres gamle far?

På tur

Tidligere på ugen indløste jeg overståede gavekort, som jeg var så heldig at få i påskeæg. 

Lange havde planlagt den fineste tur og smurt den største og lækreste madpakke. Vejret var skiftende, så vi valgte at spise inde i museets fine og hyggelige spisesal. Jeg havde aldrig været der før, modsat Lange, så det var hyggeligt at have min egen lille guide med. Efter et par timers museumshygge tog vi cyklerne og vendte næserne mod Haraldslund, hvor vi nød kaffe, sladder og resterne af den medbragte mad. Tiden fløj afsted,og før vi vidste af den var klokken nær aftensmadstid og daten måtte afbrydes. 

Virkelig dejlig gave. 

Fotodagbog Paris - bonus edition: I Love Disneyworld!

Jeg er fattig for ord, til at beskrive hvordan det føleles at opleve Disney Land.

Jeg har sådan gået og tænkt, hvordan jeg skulle forklare, hvor fuldstændig gigantisk parken er, hvor uhyggelig turen i The Haunted House var, hvor længe vi rent faktisk for vild i Alice In Wonderland-Labyrinten, hvor meget jeg var lige ved at springe af glæde over at prøve Dumbo's cirkustog, og hvor meget jeg lo af Disneyprinsesse-udklædte fruer på +45 og granvoksne mænd med Fedtmule-hatte. 

Og hvor hele vejen igennem magisk det altså er, at stå der midt i tegneserieland, og bare være helt facineret af alt.

Men jeg kan ligeså godt droppe det, for det skal opleves. Allerhelst i 25 graders sol, lidt udenfor højsæsonen som her, med max 10 minutters kø til hver forlystelse, i krisebærtræernes blomstringstid og ikke mindst i følge med Disney-begejstret selskab. 

Det var simpelthen fantastisk.