Viser opslag med etiketten der er altid noget at fejre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten der er altid noget at fejre. Vis alle opslag

fredag den 1. december 2017

Der er rod i mit liv.





Altså, mest på den fysiske måde, men også inde i mit hoved. Min kæreste og jeg, har fået lejlighed sammen. Og efter 7 år ville alle nogle nok mene, det egentlig var på tide. Og det er det på sin vis også. Og 70% af tiden glæder jeg mig helt vildt, har bobler i maven og ved det mindste kig i et boligblad får jeg tusinde ideer. De sidste 30% af tiden føler jeg tilgengæld, at djævlen holder mig ud i strakt arm fra 4. sal og råber: "VI HAR DIG, HAHAHA".
Håber seriøst, den del snart går over. Og at jeg stopper, med at vågne hver anden nat badet i koldsved. 
For det er komplet åndssvagt at skabe sig, bare fordi man ikke liiige synes at det passer en selv, at flytte mellem jul og nytår, men at det var dér, drømmelejligheden blev ledig. Og fordi man er tryghedsnarkoman, og ikke er særlig vild med ændringer. Og at man ikké kan lide at ens far skal bære tung ting for en, fordi man tror han dør, fordi han får et skab i hovedet. Eller at man stresser, fordi man pt. kun har d. 12 og 20. december uden planer, inden jul.  Fordi man lige sagde ja til en pakket vagtplan på bostedet, en kærestetur til Århus og en del jule-arrangementer, før man fik smidt en lejlighed i nakken. 
Så må man altså komme over sig selv. For jeg er jo heldig, for satans. Og det er hovedsagligt på den helt vildt skønne, julede og dejlige måde, at jeg har travlt. Minus den der skab-i-hovedet del, hvor en masse lort skal pakkes i kasser og flyttes 500 meter til det nye sted.

Min kæreste tager det naturligvis med stoisk ro - I kender typen. Han er sikker på, det hele nok skal gå. Og det skal det jo også - det ér jo ham jeg vil have. Men vil han mon have mig, hvis han skal glo på mig hele dagen? Og kan jeg lade være med at skubbe ham ud af vinduet, når han for 4. gang glemmer at sætte i opvaskeren?
Jeg håber det sådan, for han ér altså bare så pisse sød. Og han er endda gået med til, at lade mig bo der en hel måned selv, før han kommer med sine kasser med gøgl, en sofa og noget "uundværligt" TV-værk, som jeg jo ikke ejer. Bare fordi, jeg er stress-Maren. 

Så mon ikke det går? Krydser hvertfald fingre for, jeg er i live efter d. 15, hvor jeg rykker ind. 
Ellers ønsker jeg mig en genoplivning til jul - for kæft, det er altså en lækker lejlighed, vi får!

mandag den 13. november 2017

Tøseaften, arbejdsmarathon og dobbelt Mortens aften.

Kender I det, hvor man synes man har arbejdet mere end man normalvis gør?
Aftenvagt onsdag, formiddags-job torsdag/fredag og så lige aftenvagt lørdag/søndag/idag mandag, gør hvertfald, at jeg glæder mig helt vildt til fire fridage fra kl 23 i aften. 
Også selvom jeg har dejlige kollegaer og elsker travle vagter. Særligt valgaften var kaotisk og morsom - aldrig har jeg set så mange mennesker, og så meget slik i bostedets fælleskøknet. Jojo, sådan fanger man folket! Den gode gamle lokkemad dur altid.
Man skulle tro en døgnbemandet insitution nok skulle kunne udrydde de fire kasser flødeboller og tre poser chips, der var i overskud weekenden over, men så kom en kollegas mand forbi med 7 konditorkager, udover den risalamande der var indkøbt til lørdag og søndag. Er jeg heldig, har dagvagten ikke ryddede alle dem med kokos, til i aften.

Men kokos eller ej, så bliver det skønt med en hel dags fri i morgen ink. chilleri, efterfulgt af flæskesteg med det hele med K og resten af familien.
Heldigvis fik jeg hygget en hel del både før og efter arbejde. Mandag skulle min gavekort på fælles tøsetur udløses, og med et par gode flasker vin fra fødselsdagsbordet til at starte det event op på, var ugen skudt godt igang.

Dagene gik med at jeg fik:



.. stablet ovennævnte to-mands brandert på benene med Sukkerlyn i højtaleren og yndlings K som borddame.

.. og endt med at spise det her, på byens nye lækre sted Napa. Fantastisk hyggelig, sjov og dejlig aften! 

.. fået Mortens and på job lørdag og dermed lavet søde kartofler to dage i træk, uden karamelkatastrofer. 

.. Fået irriterende 500-tæsk, og måtte tegne straf-tegningerne. 

.. holdt kaffeslabberas i barndomshjemmet ink. farfar. Så hyggeligt!


.. stjålet kokos og hatte. 

.. blandet lidt hyggeligt til verdens sødeste forældre. 

.. stået på hovedet i DalleValles brunch med sødeste søster E. 

onsdag den 8. november 2017

Sikke en fest vi har haft, nu i nat.







Eller, rettere eftermiddag. K og min fælles fødselsdag løb nemlig af stablen i lørdags, hvor vores søde familie og skønne venner var samlet i boligselskabets selskabslokale. 
Normalt holder vi en damefødselsdag med vores mor, søster, kusine, mostre, faster og tante og en seperat med kerne-familie og venner. Men i år rystede vi posen og slog arrangementet sammen, med succes. 

En helt fantastisk hyggelig dag, hvor alle snakker med alle, der ryger en ramme dåseøl og tre liter vin på en eftermiddag, selvom selskabet bestod af 17 mennesker og flere af dem i bil, og de sidste gæster først lurer af efter 18.

Menuen bestod af smør-selv smørrebrød, skumfiduser og Vestfyen, Kit havde pyntet lokalet med alle cirkus-gøglede pintres-artikler og playlisten indeholdt mere Shubidua end radiohits.
Med andre ord, en fest lige efter vores hjerte - total provins-uformelt, fjollet og med lidt for enhver smag.
Heldigvis har vores gæster meldt tilbage, at de hyggede sig ligeså meget som os, så mon ikke vi gentager succesen næste år? 

Hvad med dig? Hvordan fejre du fødselsdag?

mandag den 6. november 2017

Hej november, der kom du!


Fire exceptionelt travle aftenvagter, fine gaver, en del glas vin og en snert julestemning rigere, går jeg fra sidste uge med. 


Billederne får I her,  
mine sidste 7 døgn gik nemlig med, at jeg fik:



... holdt en åndssvagt hyggelig fødselsdag med K, med alle vores dejlige venner og familie. Perfekt, at vi deler de to ting og kan snuppe en pause i køknet, hvor vi hviner af fryd over hvor søde, vi synes de alle er. 

.. følt mig godt underholdt til Studenterrevyen igen igen. 

.. haft venindebesøg før job, hvilket altid giver lidt energi, hvilket var godt, da den blev travl.

..men heldigvis også blev forsødet af lidt bagværk.

.. hygget med det årlige Salling-julekick.

.. drukket fin vin til dåsetun med mayo.  Så simpelt og så godt, jeg stadig også bestiller det på café.

.. leet over, at det lignede at Gizmo på billede 1, flirtede med Dorte på billede 3 via scoresætningen på billedet i mellem dem #måskemanskullehaveværetder. 

.. genset Wizard of Oz. Er der monstro ikke også en gammel version? Er det en man bør se?


lørdag den 21. oktober 2017

Odenseferie #1: Voksen-vin, kunst, smukke dyr.. og mere vin.



















Som nogle af jer måske husker, forkælede min søde kæreste mig med en mini-kærestetur, der varmede mit nørdehjerte. 
Gaven bestod af en sviptur til Odense i anledning af Harry Potter festivalen, med alt betalt og en masse hyggeligt i vente.
Velvidende at denne festival primært er børnenes fest, valgte vi at tage tage derned torsdag, og agere voksne et døgn, før vi slog os løs dagen efter, hvor alle HP-events og boder blev sat i spil.

Så kunne vi nemlig starte dagen i det smukke Zoo, hvor vores Aalborg-årskort også gælder til. Det er så fint, og efterårpynten var helt vildt fin! Rigtig pensionistagtigt hånd i hånd uden børn, men altid et hit i vores bog.
 Dernæst gik turen ind til byen, hvor vi satte kurs mod gågaden. Målet var at voksen-kigge lidt i butikker, og små-lurer i de butikker, der var torsdagstyvstartet med Harry P udstillingerne (uden de helt store børneflokke). For selvom det var voksen-dag, kunne vi ikke helt styre os. Dernæst tog vi kulturstigen et skridt op fra Zoo, til aftenåbent på Brandts museum, hvorefter vi ville ud at spise lækker mad og drikke generøse mængder vin. Særligt sidstnævnte del, er vores favorit ved voksendag. 

Jojo, man kan sagtens starte dagen som +60 med at beundre sjældne landskilpadder, for at se på kunst som en 40 årig og slutteligt drikke vin som en 18 årig.

Derfor endte vi (efter et par besøg i fantasyens og kunstens verden), først på Amy's winebar til en flaske, hvorefter turen gik på Cuuko's til fantastisk mad og endnu en vin, inden vi drog på Kræz og delte nok en spansk herlighed. Fantastisk hyggeligt, åndsvagt og sjovt.

Det er absolut ikke værst, at være voksen, nej. 
Og selvom vi ikke var tidligt i seng, mente vi ikke det gjorde så meget, at vi var et par hjerneceller færre fredag morgen. Så var vi jo blot mere alderssvarende mentalt til at matche det 7-10 årige publikum, festivalen var i overflod af.

Så da bartenderne begyndte at bærer stole ind og feje slingrede vi i 7-eleven efter natmad, med højt humør. I morgen ventede nemlig børnedagen, og som I vil se i næste indlæg, var vi mere end klar på at stå ret kl 10, tømmermænd eller ej. 


tirsdag den 10. oktober 2017

Pizzakur, tilbudsrov og efterårsvejr.

Så er den første oktober uge gået. Og dermed er det 27. gang, at der er passeret 365 dage for mig.
Tirsdag d. 3. fyldte jeg nemlig år, og min kæreste sørgede for at det blev med manér.
Ugen bød naturligvis også på en masse andet, og billeder fra dagene får I her.


Oktober part 1, gik med at jeg:


.. begravede mig i skøn vin, tosomhed, bearnaise og actionfilm. 

.. fik behandlet tømmermænd på kyndig vis i venindes køkken. 

.. hamstret alt med 5-kroners mærke. 

.. oplevet Ronja Røverdatter i nye klæder med lillesøster E som datevært.

.. besøgt Giveskud Zoo i smukt vejr.

.. kaffehygget i stor stil.

.. Været til madmarked i Kedelhallen. Osteboden er altid et hit. 

.. prist mig lykkelig over sød kæreste, på en rengfuld morgen.

.. forsødet aftenvagterne med Malaco. 


mandag den 2. oktober 2017

Skumfidusfest, pomfritfest og fødselsdagsfest x 2.

Så er vi i oktober, og dermed får I de sidste septemberglimt, fra ugen der gik. En masse flytteri, hygge og en håndfuld af fejringer har de foregående dage budt på.
Der har både været den reele slags, som K og min fællesfødselsdag (da de falder med fem dages mellemrum) og min kollega's, som var svært hyggelige og forsødede lige som de skulle. Men ydermere var der plads til alternative fejringer ala "skal vi ikke fejre vi har båret en seng fra 4. sal og op på 1., med en teatertur og to-go mad" og et par dage efter "skal vi ikke have vin, fordi vi har samlet den nye seng"?-skåleri. Enhver undskyldning for hyggeri og svinsk overbrug, er nemlig som altid velkommen i min bog.

Dagene i fotoform kommer her, hvor timerne gik med, at jeg fik: 


.. drukket kaffe i solen og gaflet fritter i selskab med yndlingslillesøster.

.. holdt føromtalte fælles-fødselsdag med K, hvor vores søde familie fejrede os på fineste vis. Og nu er det faktisk allerede i morgen, at sygesikringsbeviset siger 27 år. Puh. 

.. grint og grint til 'Komedien, hvor alt går galt'. Både min kæreste og jeg var helt ødelagte. 

.. Starwars-hygget med fødderne oppe.

.. fået sat tænderne i Mumi-skumfiduser på job, der var så gode, at mine kollegaer googlede dem dagen efter, da resterne blev fortærret. 

.. drukket feinsmeckernes svar på håndværkerbajere efter senge-samling.

.. der inkluderede oprydning bag gammel seng, der indbragte imponerende høst af slikskrald, bøger og peanutbutter glas ink. ske. Charmerende! 

.. haft søndagsveninde besøg af den bedste slags.

.. fejret kollega og glædet mig over lørdagstillæg.

.. blevet genforenet med en børnefødselsdagsklassiker, med stor glæde. Bananasplit holder stadig. 


mandag den 10. april 2017

Solskins-slik, solskins-cookies og solnedgangs-chokolade.


Så er det mandag og dermed tid til et tilbageblik på ugen der gik. Der var som bekendt en mini-ferie i sigte mandag/tirsdag, og hold op hvor blev den nydt til det fulde. Godt vi allerede har aftalt, at dette skal være fast tradition fremadrettet. 
Resten af ugen gik med at indhente de tabte arbejdstimer, vaske alt alt for meget tøj der stadig ikke er lagt sammen, udnytte soltimerne, købe ufornuftige ting og hygge i dejligt selskab.



Glimt fra fotorullen vidner nemlig om, at ugen gik med at jeg fik:

.. nydt Flensburg med søde søster 1 & 2, bla. via Bullerfnis-syngning, fjol og solskins-slik på vandet. 

Og lige dele grin, røverhistorier og vinhygge véd vandet. 
.. Foræret mig selv en lille ting på 40%. Min veninde lokkede. Det var næsten ikke med vilje, hvertfald. 

.. Lavet de lækreste kl. 22 bøffer..

.. Efter en dag med shopping, sen frokost og DJ-hygge på Studenterhuset med min mand. Perfekt plan for en dag. 

.. Blevet forkælet med hjemmebag af dejlig veninde og misundt hendes skønne terasse. 

.. Skaffet mere solskinsslik til søndagsvagt for hele 9 kroners pant penge.  

.. Købt sportsgaver og e-nummer energi til min egen skæggede, BjarneRiis-wannabe,

.. Set solnedgang over Blokhus strand med chokolade og pinlig pop på playlisten.