Min sneaker-samling #1

Jeg har en enkelt gang eller to få en  anmodning om, at vise min beskedne sneakersamling frem. Det vil jeg jo egentlig rigtig gerne, men eftersom jeg ikke er nogen mesterfotograf, og jeg typen der virkelig slider mine sko er det ikke det nemmeste. 

Det lykkes mig dog nogenlunde, at få dem til at vise sig fra deres bedste side. Jeg kører turnusordning med skoene, og går helst ikke mere end tre dage af gangen med samme par. De bliver simpelthen så hurtigt grimme, når man mosler rundt, som jeg gør og altid tager cyklen, uanset vind og vejr. 

Anyway, her er cirka en 4. del af dem jeg ejer (indtil videre) - jeg har ikke som sådan et favoritpar, men har en svaghed for lysrød, guld og noget med blomster. Kan ikke stå for det. 

Mine drømmesko nåede jeg aldrig at få fat i og der er stadig mange på listen over sko, som jeg næsten ikke kan leve uden. Det er dog på ingen måde gratis, men jeg bilder mig selv ind, at det er ganske okay, nu hvor jeg ikke ejer andet og derfor hverken bruger penge på støvler eller stiletter. 

 - K

Fire skæbner - vil du læse med?

Har du lidt tid i overskud i juleferien?

Så kommer her fire anbefalinger på bøger, jeg har læst henover efteråret, som jeg på det varmeste kan anbefale som perfekt tidsfordriv. Alle indeholder skæbnes-forællinger i hver sin afdeling, og jeg kan ikke engang sige, hvilken der er min favorit:

Mød 25 årige kronisk syge Waldemar - og ikke mindst hans nye handicaphjælper. I et forsøg på at få lidt penge i kassen efter at have ramt bunden, tager den luddovne og livstrætte Asger et job. Som han absolut ikke gider. Men da han finder ud af, at man kan bruge meget af sin arbejdstid på at stjæle i Aldi, rulle joints og mixe rom & cola, eller kører til Marokko for at finde healere - ja, så bliver han. Jeg lover, det bliver ikke kedeligt.

Mormor er 7 årige Elsa's redning i en verden, hvor ingen forstår ligeså meget hvor sej Harry Potter er, hvor svært det er ikke at hade sin nye stedfar, fordi hans superevne er at være sød, og hvor vigtigt det er at have en "ord-dåse". Men da mormor dør, og efterlader Elsa med en mission, mangler hun hende mere end nogensinde. Men med hjælp fra Monsteret, et væld af småkager og sin nedarvede stædighed, når Elsa i mål til sidst.

Skæbne-virvar, selvrealisering og noget at kæmpe for, er hvad der overgår vores hovedperson i denne bog. Følg Lou der oplever et jobskifte fra bager-ekspedient til sygehjælper, i håbet om at redde egen families økonomi, men i stedet ender med en hel anden mission. 

Andet bind i serien om Call og hans hold af Magisterium elevere. Call's store hemmelighed, om at Costantine Madden's sjæl har bo i hans krop, bliver afsløret og tingene tager fart. Får Fjendens støtter fast i ham først? Og hvis side, er hans far egentlig på? Jeg har ikke selv læst de 4 sidste kapitler, så svaret venter jeg selv i spændning på.

Uimodståeligt

Jeg kan ikke modstå sko. Det har jeg aldrig kunne. Jeg har haft tusinde forskellige par, men ofte i tvivlsomme kvaliteter. Mine fødder har altid drillet mig, jeg har for korte sener under mine fødder eller noget i den stil. Det faktum har jeg dog forsøgt, at ignorer - til trods for lange formaninger fra min mor. Kvalitetssko er åbenbart bedre for skøre fødder. Jeg er ikke den hurtigste knallert på havnen, for det tog mig maaange år før jeg tog mig sammen. Og efter mit første par sneaker, et par lilla Nike Free, var jeg solgt. Jeg brugte halvandet år på, at slide dem op. Ikke tre måneder, som jeg havde for vane med alle andre. Jeg var glad på mine fødders vegne, men ulykkelig på mine egne. Jeg har altid elsket ballerinaer, støvler, sko og tusinde andre slags - som man lige kunne købe på tilbud, på grund af udseende eller hvad så end der ellers passede mig. Det var ikke længere en mulighed, hvis jeg skulle have glade fødder. Hvilket betød, at jeg skulle til at være en af de der kiksede tykke damer, som går selvbedragerisk rundt i ´kondi´sko. Noget af det mindst feminine jeg ved. Det viste sig heldigvis, at man sagtens kan få sneakers, som faldt i min smag. Faktisk åbnede der sig en hel ny verden for mig. Der var jo tusinde smukke, tøsede og yndige sneakers derude. Og siden da har jeg aldrig set mig tilbage. 

Mit seneste køb er disse. Jeg elsker dem allerede. Det tog mig cirka 14 sekunder, at beslutte mig for, om de skulle klikkes hjem. Mennesket, som ellers påstår at hun er i tvivl om alt. De blev faktisk valgt fra, sidste gang jeg købte sko. Det var heldigvis ikke nok til, at vippe dem af pinden - de har åbenbart ventet tålmodigt på mig. Men nu er de forhåbenligt på vej til mig. Shoppen kan være lidt tricky, for den ene gang, måtte jeg ikke få skoene alligevel, da de åbenbart lå på et lager, som ikke sendt til Danmark, men jeg krydser fingere. 

Skulle nogle af jer være interesseret i, at gøre mig kunsten efter kan skoene (og billedet, som jeg har lånt) findes her.

- K

Pre-fællesfejring med lækker mad, tusind gaver og en masse bandeord.

Igår fyldte jeg 25, men allerede i tirsdages blev jeg fejret før tid. Og Kit med! 

For nu hvor vi er født med sølle 5 dage (og fire års) mellemrum, har vi ofte fejret fællesfødselsdag for vores mor, far og lillesøster.

Aftenen var en stor succes, og vi blev som altid forkælet til op over begge næsebord, i vores barndomshjem.

De sidste par år, har vi nemlig selv medbragt mad, dessert og underholdning til vores gæster, men "lejet lokaler" hos de gamle - de både mere køkkenplads og en større sofa at boltre sig i, når aftenen falder på. Ret smart, og ret hyggeligt at få lov at blive fejret "hjemme", selvom man er voksen.

Vi serverede mormor-mad i med helstegt kylling, hjemmesylt og sovs + Kit's 

vidunderlige citronfromage og hjemmelavet skovbær-skum til dessert. En sikker vinder, heldigvis - og alle gik vist mætte og glade fra bordet.

Efter aftenskaffe og film, fortsatte fornøjelighederne med "skovtur" på stuegulvet -  mor havde nemlig fundet vores gamle tegnemapper, stilehæfter og skolebøger på loftet. Det var så sjovt, vi skiftes til at læse den ene pinlighed op, efter den anden. Jøsses, nogle flabede unger vi var - der var både nedkradset bandeord, samt sure gloser om dumme lærer, mors tøj-stil og hvor 'dødtræt' af man var over, at "man aldrig måtte gøre hvad man ville, når man kun gik i 2. klasse"

...

Godt, man bliver klogere med alderen, ikke sandt?

Lørdagshyggeri - et lille break i Göteborgdagbogen.

I forgårs inviterede jeg mig selv på besøg ,hos de gamle. 

Efter turen i det svenske havde jeg nemlig købt lidt hyggerier til det søde hold derhjemme, og de havde heldigvis tid til gæster.

Det var som altid ualmindeligt hyggeligt, og timerne fløj afsted med Lego-nørderi, lækker mad, tons af kaffe, tøsesladder med mindstebarnet og sofahygge til op over begge næsebord.

Skøn, skøn måde at koble af efter fire feriedage på farten.

Har du det varmt? Prøv en kongelig vifte!

Inde i mig bor en indre Maude Varnæs, og ind i mellem skal den gamle frue forkæles. 

Jeg har en kærlighed for de gamle, royale stel, og har derfor de sidste par år forsøgt at optimere min tøse-besse-herregårds-stil-porcelænssamling.

Så da muligheden bød sig, for at bytte noget af mit RC-fejlkøb væk, for denne smukke, kongelige terrin, var jeg ikke sen til at slå til. Har længe været vild med Hvid Vifte, men har endnu ikke fået noget af det på hylderne, så det var lige i skabet. 

For ja - selvom mine to Blå Elements skåle er vældig fine, passede de pludselig ikke ind i den plan, jeg havde for mit porcelæn. Men ligesom med så meget andet, har jeg ikke lige fået gjort noget ved det. Dumt, for jeg vidste, at vores Mor vil nemlig gerne fylde op i sine Blå Elements stakke. Men da hun gik igang med at sælge ud og købe nyt, bød jeg ind. Nu skulle det være! Men nuhvor hun havde noget, jeg kunne bruge, så hvorfor ikke bytte, spurgte hun? . 

Og da hun så smed terrinen her på bordet, så var jeg ikke i tvivl. I'll take it!

Nu pryder den vindueskarmen med en håndfuld af mine andre favoritter, og hvor er jeg glad for beslutningen.

Det bliver vist ikke mit sidste item, fra den stel-kollektion.

Ole Vip, Ole Vap, Ole Snustobak!

Vores søde forældre er aldrig sene til, at forkæle os ganske anledningsløst. Eller rettere: De opfinder gerne en anledning, så de kán forkæle os.

Denne gang, synes de at vi fortjente en lille sommergave, med "tak for hjælpen til lillesøsters studenterfest"-touch. Så da jeg for en lille håndfuld dage siden, var ude at teste deres nye gasgrill, vankede det pakker... Af en royale slags! To lækre, smukke Ole Kopper til hylderne. 

Pudsigt nok, synes både mig og Kit i mange år, at de var gaaanske rædselsfulde. Men så købte mor dem. Og så var det somom, at vi godt kunne se ideen med dem. Faktisk til en grad hvor vi har plaget, og plaget om at overtage dem. Men næhnej - hun ville ikke give sig. Sjovt nok. Men tænk sig! Så valgte hun, at suprice-attacke os med et sæt, bare fordi hende og far synes det kunne være skægt. 

Ret pragtfuldt ikke? Vi er nogle heldige lopper.

Man kan altid blive klogere..

Men nogle af livets senarier, dem kan man sgu godt sætte sine penge på. Gudskelov. 

Og da jeg besøgte de gamle i tirsdags, måtte jeg konstatere at nogle ting, bare aldrig ændre sig. 

Eksempelvis, kan I roligt regne med:

.. At mor har ret, når hun siger sommermad bare smager mere autentisk, når det spises udendørs, i grillduften. Så må man sgu tage en jakke på, når solen gemmer sig.

.. Og at det gør den gerne, lige når man skal bruge den. Så er det godt, man kan tage desserten i drivhuset.

.. At man aldrig bliver for gammel til at se ToyStory.

.. At selvom mig og mindstesøsteren, som børn synes, at Thomas Eje var den lækreste fra Linje 3, nok mere handlede om, at Preben Kristensen var temmelig feminin og at Anders ligner et æselspark... End at Thomas rent faktisk er synderligt smuk. 

.. At deres nye, lyserøde 7'er-stol bare er bedre at sidde i, end den hvide. Sådan er verden indrettet: Ting bliver bedre udelukkende ved at være prinsesse-farvet. 

.. At far og jeg endnu engang måtte sande, at kører forbi lossepladsen i 21 graders varme, kræver en meget hurtigt omstillingsparat næse/mund-vejrtrækningsændring.

.. At man stadig hedder "Nus-pigen", når farfar kommer forbi til spontant kaffebesøg.

.. At Donkey fra Shrek-filmenes identitet sidder i øjenbrynene.

.. Og så måtte mig og mor for hundredesyttende gang blive enige om, at livet er for kort til: 
Bundkold kaffe og dovne ølsjatter, bedrevidne og voksne der føler sig berettiget til at blande sig i andres livsførsel, og ikke mindst, at leve med at kun at eje et ensfarvet stel. 
Puha - ja sidstnævnte, det var den værste. Samlermani, storforbrug og nørderi, må ikke gå ud af ordbogen forløbig, det skal vi nok sørge for.

Er I blevet bekræftiget i nogle gode, gamle kendinge for nylig?

Uge 29..

Bød på lidt af hvert. Det er hyggeligt, at vejret netop artede sig de dage jeg havde fri, og for alvor kun skabte sig i weekenden efter jeg var mødt ind efter kl. 15.  

Så here it is, i årets 29. uge fik jeg fx:

Leet lidt for højt, af de grimmeste, mest ujævne kanelsnegle til dato. Altså, ligner ikké ligefrem at de er bagt af en voksen mand. Men tog mig straks sammen, og sagde pædagogisk: "Pyt! De går jo ikke stykker nede i maven". (For det sagde mor altid, da man var lille og ikke var tilfreds med ens skæve bolle-figurer, når de kom ud af ovnen. De var sgu altid hævet pil-skæve og michelinmongol-agtigt op. Godt reddet, ikke?)

.. Været i tvivl om at jeg skulle grine eller græde over dette fact.. 

.. Og blot håbet at denne laks, var dedikeret karkluds-veganer. Den smagte hvertfald pragtfuldt, og min søde lillesøster, der agerede bordherre godkendte den også, da hun fik en bid. Så mon ikke? 

.. Vinket glad, til sommerfestlig chauffør! 

... Drukket, grint, hygget, sunget og spist citronfromage hos Kit.

.. Set Bridget Jones for ti-tusinde gang med veninde. "Skal vi tage den eller Herkules?" er altid det evige spørgsmål. For vi snakker sådan set mest, kun afbrudt af "Hugh Grant falder ud af båden"-scenen. Den skal man liiige holde kæft til.

.. Fået forsødet søndagsvagten via barselskage, af top-udspillet og gavmild kollega. 

... Fundet ny chokoladebar. Snickers med hasselnødder sgu. Der er bare noget over, når et eller andet fåes i en begrænset periode. Så mååå det købes. Har det på samme måde med sjældent kongeligt porcelæn, kollektionsprøver på tøj, illustrationer der er håndtegnede i enkelt-oplæg eller boligsager der kun sælges i en vis rum rid. I gotta have it!

Morgenstund har guld i mund.

Har købt mig et gyldent lyn. Okay, det ligner ikke det, fra Harry Potter. Men det har eksakt samme effekt: En skinnende, afgørende element i en hver daglig kamp. Koffein-hylsteret, der bringer en til brat opvågning hver morgen! Og så i den smukkeste, smukkeste indpakning.

Efter at have baldret min brune Stelton for et par uger siden, har jeg indtil nu måtte nøjes med en ualmindelig rædsom institutionskande (... som jeg midlertidigt stjal fra min arbejdsplads). Not cool! Så da mor tippede om at der var procenter på denne gyldne lifesaver i Bahne, måtte jeg slå til.

Og jeg er temmelig forelsket. Og hey: Kaffe smager bare bedre, når det opbevares i guld - og drikkes af guld. Godt, man har Flora-stel på hylden.

Selvforkælelse

Man skal forkæle sig selv - skal man ikke? 

Jeg er i hvertfald temmelig sikker. Så derfor har jeg på det seneste .. 

.. Købt verdens fineste stol.

.. Spist lækker morgenmad før job.

.. Købt endnu et par sko til samlingen. 

Mandagshyggeri.

 

Igår var jeg på et dejligt, dejligt besøg hos de gamle. Det er så skønt, at have en fridag og komme forbi i god tid, så man kan hygge lidt om de hårdtarbejdende, som de så tit gør om mig.

Så mig og far handlede ind til aftensmaden, hvorefter han svingede ind efter mindstebarnet på gymnasiet og mor på job. I mellemtiden kunne jeg så nemlig lave kaffe, finde øko-knækbrødene frem og lidt sødt til kaffen. Ikke den værste opgave, særligt ikke hjemme hos mine forældre. Jeg siger jer, det er jo ren fryd, at få lov at gå ombord i mors gigantiske R.C samling, når der skal dækkes op - det i sig selv, er jo tidskrævende. 

Denne gang valgte jeg tøse-tema med blonder, Flora og Flora Danica - og en lille snert musselmalet (den ér nu så smart at anrette på, sådan en opsats - særligt når bordpladsen kniber. Mon ikke, hun bliver træt af den og giver den til mig en dag? Jeg håber).

Der er intet som en god gang hyggesnak, Jamie Oliver på skærmen, det nye R.C katalog at gå ombord i, og mors hjemmehæklede tæpper at dykke ned under, mens man kigger på snevejret udenfor.

Håber I også har fået en god start på ugen!

Søvnløs pga. dagdrømmeri - enhver nørds nattelimbo.

Time efter time, julenat lå jeg og vendte og drejede mig. 

Mig og Kit havde først stoppet hyggesnakkeriet, efter den herlige juleaften ved en 2-3 tiden, og man skulle da så tro, at jeg var træt nok, til at sove. Men vågen lå jeg. Ikke fordi, jeg lå på gulvet på vores lillesøsters værelse på en sammenfoldet topmadres, fordi den sædvanlige var mugnet på loftet. Eller fordi, at Kit's nattehosten på nogen måde var overdøvende. Eller fordi, jeg havde tanker om, om jeg nu fik låst min lejlighed af.

Nej. Jeg havde figur-stress. Nørde-fest. Indretnings-kriller. Bolig-damp! 

For hold op, en kæmpe flok smukke, smukke kongelige figurer jeg fik gaflet ind, af alle mine søde gavegivere. Hele seks styk, havde fundet vej til træet - alt fra en gammel klassiker fra B&G, specialbestillinger fra RC i Italien og DBA-fund af den bedste slags.

Og den slags ny-erhvervelser kan sagtens gøre en nørd som mig søvnløs. For hvor skal alle mine fine, nye yndlinge stå? Sammen med hvad? Har jeg plads nok? Eller skal jeg vælte væggen ind til naboen, og håbe hun bare synes det er pissefedt, når hun kommer hjem?

Så da vi kom hjem sidst på eftermiddagen d. 25., efter at have julemorgen-hygget hos de gamle, var det om at få afløb for alt den damp. Og med en kande kaffe, julepynt af vejen og Dirch Passer film på skærmen, gik jeg igang. KÆFT, jeg elsker at lave opstillinger. Og her er resultatet. Indtil videre.

Har I fået nogle bestemte julegaver, I også har glædet jer til at komme hjem, og lege med?