Viser opslag med etiketten voksenpoints. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten voksenpoints. Vis alle opslag

fredag den 27. oktober 2017

Man ved, Mensa ikke ringer forløbig, når at jeg..




.. læser ovenstående som "kød-anelse" og straks tænker på svine-influenza, og at lasten nok er fuld af syge dyr der bare splatter ud over asfalten. Undrede  mig lidt, ligetil jeg genså nyheden senere på TV Nord.

.. bruger to dage og adskillige forsøg på at regne børnelåsen ud, på mine nykøbte D-vitaminer.

.. opdager at Joey Moe og Burhan G ikke er tvillinger. Har altid lidt set og hørt dem som værende en - ala det etniske touch i Nik & Jay. Men efter at have set både Voice Junior og Toppen af poppen på job, må jeg indse, jeg er en smule senil. 

.. tre gange på en uge kommer hjem til tændte lamper i stuen.

.. kommer i tvivl om hvorvidt langhalse kunne spy ild i kamp, da jeg så fortids-udstillingen i Giveskud. Og kommet i tanke om, at drager ikké er det samme som dinosaurer. 

.. spilder flæskestegs-sauce på dugen hos svigerfamilie og bruger resten af aften på at placere vinglas uhyre strategisk.

.. finder pålægs-pakke i taske to døgn efter indkøbsturen

.. bliver lidt stolt over, at kunne huske at "Boom boom" var lavet af Mabel. Egentlig ikke særlig cool baggrundsviden, at ligge inde med. Eller spor godt klaret at have husket, når man ser på, hvad jeg ellers glemmer.

onsdag den 27. september 2017

Jeg ved, jeg snart bliver en gammel idiot, når jeg


.. kortvarigt irriteres over 15 årige der hamre bajere i bussen på hverdage, trods jeg for ti år siden, havde det som fast ugentlig beskæftigelse på vej til "gaden".

.. for nylig får forklaret hvad Kadashians er, af min lillesøster og bare siger: "Så det er folk der er blevet rige via deres familie, og så har fået et program, ligesom Nicole Richie og Paris Hilton gjorde?" - et program hun sjovt nok ikké husker at have set, da det kørte.

.. tog mig selv i at synge Backstreet boys, og indså at da jeg så dem på deres første comeback-tour var jeg 15. Jeg bliver 27 på tirsdag.

.. får at vide af min kæreste, at ingen bruger frasen "at forgive rotter via gift" om at slå skadedyr ihjel.

.. hverken har TV eller Netflix abonnement.

.. når kolleger der er 10-25 år ældre, gang på gang siger: "Du har altid sådan noget ægte-varm-husmor-mad med, på madpakke"

.. ikke har set et eneste program med Gulddrengen, men er forarget over at folk med navnet Malte, nu er så store, de selv kan binde sko.

.. synes LOC er en frækkert i Absinth-videoen og nu ser helt fjollet ud. 

.. er begyndt at nægte, at bøje mig med efter mønter fra 5-kroner og ned after. 

mandag den 19. september 2016

The Neverending Stoooory.



.. Kan I huske de 7 poser lort jeg snakkede om i indlægget her i fredags, efter første del af mit oprydningsmarathon? Skrevet med skævende blikke mod tårnet af sorte sække, velvidende om jeg tog i Kunstmuseum lige om lidt, og derfor ikké fik smidt dem ud. Både derfor, og fordi den stod på job lørdag og barnedåb søndag - så det var decideret udelukket.
Well, det lykkes faktisk at komme af med dem. For min kæreste og jeg  var smarte og smed dem på forbrændingen, efter festen. Fedt ikke?  Så idag dag kom jeg hjem fra ham i eftermiddags til den pose-tomme stue, og gik i gang med næste projekt.

...

Og ja. Nu er kl. 18.04,og her står jeg så, efter 2. halvleg. Med 1,5 sorte sække og yderligere tre poser. Som også skal på losseren.. 

.. Får man ikke en medalje eller sådan noget for den slags indsats?


fredag den 16. september 2016

Skeletter i skabet.

.. næsten bogstavelig talt. For hjemme ved mig pt., der roder der. Meget endda, hvilket må siges ikké at være mig. Det plejer ligesom at være Kit's lod, og så plejer jeg at være pernittengryn nazi. Men pt. ligner mit hjem mere Jerusalems ødelæggelser.
Det startede i sidste uge, da jeg skulle have et nyt køleskab, på den der akutte ups-lågen-falder-af-måde. For det er begrænset hvor længe, man gider løfte sådan en af og på, hver gang man vil have en mad.
Så et par dages research på dba.dk, dukkede der et flot og næsten ubrugt eksemplar op. Men det viste sig, mit øjemål ikke er særlig fantastisk. For kom hjem med et stort, lækkert køleskab, som ikké passede ind i hullet. Pis altså. Så min kære kæreste fløj hjem efter sin boremaskine, og vi lod overskabet afgå ved døden.
Men sagen er så den, at netop overskabet er et af mine mange "tænk, den får jeg nok brug for en dag" rodeskabe. Og kæft, der var meget lort bagved kaffekrukken og mel/havregryn patentglassene, som står yderst. Jeg nævner i flæng; retro brødrister, jeg ikke vidste jeg havde, blender som ikke virker, kakaopulver jeg stjal fra min praktikplads i Skagen (3,5 år gammelt), skøre Disney dåser, hjemmelavet müsli i en Thise-skyr-spand med emballagedato fra 2014 osv. osv.

Og så fik jeg pludselig fnidder. GIGA fnidder. Helt hvor det kribler fra fingre og tæer, helt op i hjernen. For vidste jo godt, at de andre skabe også flød og gemte på et utal af ting, jeg ikke bruger. Og pludselig, kunne jeg slet ikke tage det. 
Så jeg talte til ti og skred hjem til min kæreste, spiste udemad og lod somom det ikke fandtes.
Men da jeg kom hjem tirsdag eftermiddag, tog jeg en dyb indånding og gik i gang.




Så her får I status på 1. halvleg:




Har følgende poser stående i stuen:



  • 1 styk med: Skæve og misfarvede tupperwares (9 styk + 7 ubestemmelige låg).
  • 1 styk med: Disneydåser og hærgede spækbrætter.
  • 1 styk med: Blandede ildfaste minifade med skår + lasangefad med indebrændte pletter.
  • 1 styk med: 3 vinkarafler, 1 rusten Bodum stempelkande, 1 mini termoflaske fra Søstrene Grene.
  • 1 styk med: Gammel brødrister + blender + dele til min forlængst udsmidte minihakker (?).
  • 1 styk med: Bestik med flyvrust, to gamle pander (havde 6?!) med ingen slip-let tilbage.
  • 1 styk med: Loppefund ala "sikke en bedårende lille glaskrukke med låg"-bras.



Har følgende ærinder klaret:



  • Sat afmonterede overskab i kælderen, så næste lejer kan få dem op.
  • Afleveret 2 poser tøj/sko til Genbrug (oprydningspanikken fortsatte lige til gaderoben).
  • Gået hen i "småtbrandbart containeren" med køleskabshylder/skuffe fra gammel køler.
  • Handlet nye tupperwares, spækbrækker og køkkenredskaber i Ikea igår. Og et rigtig fint bestik i Genbrug.


Så mangler 'kun' at:



  • Smide 7 overstående poser ud på losseren.
  • Gøre alle køkkenskabe rene, omrokere og evt. smide mere ud af de skabe, jeg ikké har nået (glæder mig ikke til krydderiskabet). Er I sindssyge, hvor er der mange krummer, støvfnug og krymmel-hjerter alene i bestikskufferne.
  • Gøre rent generelt. Alt synes slimet, rodet og støvet efter det her cirkus.
  • Gå ned med flasker.
  • Overveje om jeg tør gå i gang med skabet i gangen. Også kendt som "skeletskabet fra Helvede"
  • Ikke skyde nogle under eller efter processen (klart det sværeste).

Fååååårk altså.
I det mindste er køleskabet da pænt:







Ps. Hvem sender en husalf?





torsdag den 11. august 2016

Noget om at slå søm i kisten, benløse fugle og gratis glæder



 






Her lidt billeder fra torsdagens event i Kunsthal Nord, der som altid var et besøg værd. 
Modsat deres vanlige udstillinger, er denne dog ikke en de selv har været inde over at afdække, men har blot lagt lokaler til. 
Det gjorde den dog ikke mindre interessant. Også selvom ejeren tydeligvis i sin tale, var ærgelig over slet ikke at have haft en finger med i spillet. På Kunsthallen er rundvisningen nemlig altid en debat og dialog mellem ham og publikum, og det er altså rigtig hyggeligt. Han er definitionen af entusiastisk (læs: lettere excentrisk), og er derfor altid en stor fornøjelse at blive vist rundt af. Mage til engagement, skal man lede længe efter.

Denne gang var der tale om Nordkraft-udstillingen med 82 anonyme værker. Diisse er indsendt af diverse kunstnere og bedømt af censorer, der hverken kender baggrunden for kunsten eller skaberen bag. 
Det gjorde jo rundvisningen til en en omgang gætteværk. Hvertfald lige indtil, at det viste sig, at flere af de anonyme kunstnere var mødt op, netop for at hører folks analyser. Og da de gav sig til kende, valgte de selv at præsentere deres værker. Det var lige et ekstra touch - for normalvist er der jo en titel eller et skilt som pejlemærke. Så efter at have gået rundt og beundret dem, helt uden at vide hvad tankerne bag var bag, fik man dem pludselig serveret efterfølgende. Synes sgu, de var temmelig modige at stå frem, for at være helt ærlig.

Men jeg nævnte jo allerede i indlægget her fra marts, at jeg gerne ville gøre lidt mere ud af oplevelser, rejser og kultur. Og at det selvfølgelig betyder, at man må give afkald andetsteds i budgettet. Men på Kunsthal Nord er et kig på deres udstillinger, samt rundvisninger altid gratis og ink. fri bønnekaffe (..og ofte følger der et glas vin med) Det er altså fornemt.
Så hvis du, ligesom mig, gerne vil opleve lidt ekstra for den nette sum af 0 kr., så anbefaler jeg et kig forbi. De skifter som regel udstilling hver 3. måned, så der er masser af gode timer at hente.

(og for god ordens skyld: Nej, det er ikke sponsoreret - så seje er vi slet ikke. Jeg er bare fan af konceptet)

torsdag den 30. juni 2016

I juni har jeg:




.. Opdaget, at jeg stadig er ved at kløjs i det, når Mette Blomsterberg bruger ordet "banditten". En bandit er noget man kalder et barn under 5 år - eller noget helt andet, hvis man arbejder på sexlinjen. Kage, er det hvertfald ikké!

.. Været så voksen, at få foretaget nyt synstjek for første gang i 3,5 år.

.. Og tilmed så 'voksen' at jeg åbenbart nu både har bygningsfejl... óg nærsyn. Tak alderdom. 1550 kroner - lige ud. For glas! GLAS! Lortet er jo gennemsigtigt. Som at betale for ilt.

.. Bekræftet i flok, at drikke sig fuld i parken ikke er gået af mode. Og at jeg åbenbart stadig ikke synes, det er pinligt at synge med på "Den gale pose" i offentligheden.

.. Scoret 372 gram flankesteak for 21 kroner i Føtex. Så så man lige mig!

.. Haft "Midsommer sangen" med Shubidua på hjernen nonstop siden Sct. Hans.

.. Fået årets første is med guf! Blev snydt i maj; hvad sker der egentligt for, de ikke havde guf i Barcelona?

.. Lært hvordan man udtaler "føljeton". Har kun læst ordet hidtil, og af ukendte årsager fået det til "fløjels-tone". Er jeg mon semi-retarderet eller hvad?

.. Nået frem til, jeg nok aldrig kommer til at oparbejdet viljestyrke til at vaske vinduer. Er sket 2 gange, siden jeg flyttede ud for seks år siden.

.. Grint over "Farvelagte Frustrationer" - havde helt glemt Thomas Hartmans ordgøgleri.

..  Modtaget tæsk i pool intet mindre end seks runder.

.. Fået følgende "kompliment" af min kæreste: "Seriøst. Nogle gange, taler du så besset, at nulevende pensionister ikke engang kender til, de ord du bruger."

onsdag den 27. april 2016

Kunstnerisk afslutning.








Her lidt billeder fra weekendens ud-af-huset tur. Kunstmessen i Aalborg Akvavits nye lokaler var et hit. Vi fik både glæden af lækker kunst, artsy grafitti-vægge, funky keramik, Lego-klodser i glas, grim forsamlingshus-plakatkunst, bizar nøgenfotos - og publikummet i salen, var lige så bredt som kunsten selv. Der var alt fra 16 årige hipsters fra Katedralskolen, fine fruer i minke og storfamilier med et væld børn. Der var med andre ord fuld hus; øllet flød fra de store tønder, Penny Lanes kaffe-bar havde lang kø og det virkede til, alle var i snakkehumør. Skønt skønt.

Den pulserende gruekedel lukkede kl. 17, hvor var regnen lettet og vi trængte til lidt ilt. Så dagen blev afsluttet med en times gåtur i solskinnet i Aalborg Kunstmuseums nye park og en sen frokost på Ulla T, inden der skulle handles aftensmad og slappes af. 
Ja, med søndagsudflugt, fejres en ugeafslutning nu bedst. 

søndag den 4. oktober 2015

Pre-fællesfejring med lækker mad, tusind gaver og en masse bandeord.





Igår fyldte jeg 25, men allerede i tirsdages blev jeg fejret før tid. Og Kit med! 
For nu hvor vi er født med sølle 5 dage (og fire års) mellemrum, har vi ofte fejret fællesfødselsdag for vores mor, far og lillesøster.
Aftenen var en stor succes, og vi blev som altid forkælet til op over begge næsebord, i vores barndomshjem.

De sidste par år, har vi nemlig selv medbragt mad, dessert og underholdning til vores gæster, men "lejet lokaler" hos de gamle - de både mere køkkenplads og en større sofa at boltre sig i, når aftenen falder på. Ret smart, og ret hyggeligt at få lov at blive fejret "hjemme", selvom man er voksen.
Vi serverede mormor-mad i med helstegt kylling, hjemmesylt og sovs + Kit's 
vidunderlige citronfromage og hjemmelavet skovbær-skum til dessert. En sikker vinder, heldigvis - og alle gik vist mætte og glade fra bordet.

Efter aftenskaffe og film, fortsatte fornøjelighederne med "skovtur" på stuegulvet -  mor havde nemlig fundet vores gamle tegnemapper, stilehæfter og skolebøger på loftet. Det var så sjovt, vi skiftes til at læse den ene pinlighed op, efter den anden. Jøsses, nogle flabede unger vi var - der var både nedkradset bandeord, samt sure gloser om dumme lærer, mors tøj-stil og hvor 'dødtræt' af man var over, at "man aldrig måtte gøre hvad man ville, når man kun gik i 2. klasse"
...

Godt, man bliver klogere med alderen, ikke sandt?


mandag den 18. maj 2015

Øvelse frem for alt


Jeg går og øver mig for tiden. Trænger desperat til lidt voksenpoints, så besluttede at stramme lidt op. Ikke sådan over hele linjen, men på tre specifikke punkter. Det lyder måske ikke af meget, men for mig er det en ganske stor mundfuld.

Jeg øver mig i..

.. At tá' det pænt. 
Det hele. Ikke noget med at hidse sig op eller forsøge at tage styringen, når tingene ikke går efter mit hoved. Ikke umiddelbart min favorit - men muligvis en nødvendighed, nu hvor jeg alligevel ikke rigtig har magt nogle steder.

.. At gå på job. 
Altså, jeg er faktisk ganske god til mit job - og jeg har faktisk haft arbejde konstant siden jeg var ca 14 år.. Men jeg har aldrig været vild med, at skulle bruge min tid på at arbejde. Jeg kan sagtens finde på cirka 532834 ting, som jeg hellere vil. Det er dog efterhånden gået op for mig, at det faktisk også er ganske rart, at have penge. Så nu øver jeg - arbejder og øver, mange dage om ugen.

.. At holde hus. 
At holde rod, vasketøj og opvask nede. Et evighedsprojekt, som jeg aldrig har været for god til at forlig mig med. Det går dog allerede frem ad. Har efterhånden fået skovlen under vasketøjet, og det andet er så småt i bedring. Det er åbenbart ikke den slags, som ikke lige giver sig uden kamp - så jeg kæmper videre.