Pakkekalender #1

De sidste mange år, vi snakker 10-15 år, har jeg lavet kalenderpakker til vores mor. 

Kalenderpakker er noget helligt i vores familie. Vi er alle total besat af julen og alle dens traditioner, og øverst på listen står kalenderpakkerne. Vores mor (og far) laver til os tre søstre - og så laver hun en kæreste en til vores far. Vi  tre søstre laver derfor også til vores mænd. Vi kan simpelthen ikke lade være. 

Det er nemlig et privilegium, at få lov at lave til ens mor. Bliver jeg træt af tjansen en dag (som om), står der to søstre klar i kulissen klar til at lægge arm om, hvem der får lov at overtage.

Jeg køber ind til kalenderen i løbet af året. Der står 2 kasser i det sorte karlekammerskab, som jeg fylder op som tiden går, så jeg ikke skal stresse op til december. For det er, indrømmet, ikke altid lige sådan at finde på. Og så er det heller ikke decideret gratis, selvom nogle af pakkerne er ret budgetvenlige. Men når der skal købes 26 styks løber det alligvel op.

Vi får nemlig gaver hveranden dag, og den 24. - det er altid den bedste dag, for der sidder vi samlede og slår terninger om, hvem der skal pakke op først og sidst. Der er aldrig nogen der gider starte ballet. 

Så mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

Året første gave er en glaskugle. Min forældre har samlet siden de var helt unge, så hver eneste gang, at vi er i udlandet er vi på udkig efter noget nyt. Denne gang fandt jeg en pladespiller. Min mor ønsker sig næsten en ægte en, og denne gave er endnu et forsøg på at drive hende i fordærv. 

Næste gave er lidt tøsede hyggeligheder. Mor har en svaghed for rabarber og lyserød. Præcis lissom mig. Den slags smitter åbenbart. Så strømper med glimmer og de fineste småkager falder forhåbentlig i god jord.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Kære julemand🎅🏻✍🏻

Med præcis en måned til jul, er det på tide både at indhente andres og udlevere egen ønskeseddel.

Min egen er stykket sammen for længst, og kilometerlang som altid, men jeg er også altid åben for, at gavegiverne selv må komme med overraskelser, som jeg slet ikke selv har tænkt på. 

Storesøster K og lillesøster E kom fx med det lækreste gavekort på fælles tøsetur og en rå, plante i patentglas, som var en af de fedeste gaver overhovedet.

Dog ér der ting, jeg allerhelst ikke så, der gemte sig under træet i år.

Så for nemhedens skyld, kommer hermed min anti-ønskeseddel for i år. Så er det næsten umuligt at gå galt i byen, tror jeg.

✍🏻🖕🏻✍🏻

Jeg ønsker mig altså ikké:

Bolig:

Livesize nøgenbillede af Poul Richard.

Noget som helst med Poul Pava.

Hoptimist med klaphat.

Udstoppet Mærsk Møller figur.

Gaderobe:

Fjerboa.

Mavetrøjer i alle afskygninger.

Bundløse trusser.

Personlig pleje:

Foundation i farve #orange tramp nr. 5

Blå mascara.

Kunstigt hår i uskøn clips-version.

Diverse:

Årsforbrug af kogt spagetti.

Nogen som helst former for kæledyr.

Forlovelsesring fra Claus Elming.

Hvad med dig? Hvad vil du gerne frabede dig, julemanden bringer ud i år?

Fejring #2 comming up.

Så blev det min tur, til at blive en gammel abe. Jeg elsker lakridspindene fra bridgeblanding, skal have en skud for panden i år, for at blive cool nok til at joine rockstjernernes Klub27 og min UngKonto i banken, har dens sidste år, med den titel. 

Man føler sig dog altid som en forventningsfuld og overforkælet 7 årig, når ens familie er så betænksom som vores. 

Ovenstående høst fra i onsdags består af både et tilskud til ny seng, en skål fra R.C, samt den fineste Louise Kragh ring fra vores forældre, fantastisk nørde-kreagrej fra lillesøster E, samt lidt dulleri og en tøsetur i byen af søde K. 

Så fine sager, som alle er lige mig.

Selve dagen idag, har jeg også set frem til - og en formiddag med kaffe, langt bad og læggen neglelak til høj musik er perfekt opvarmning til eftermiddagens startskud.

Mig og mit høje, skæggede vidunder, har nemlig hyggelige planer, og i dagens anledning tager han tilmed tidligt fri. Så inden længe sætter vi kurs mod Biocity, hvor vi 15.30 skal se Kingsmen II, hvorefter vi sætter kursen mod Klostertorvet til en flaske delevin, inden vi har bord på det altid skønne Bistro V kl. 19.45 til mere vin ink. noget lækkert på tallerkenen og stearinlys at spejle glasset i. 

Så er det ikke så slemt, at blive et år ældre. Overhovedet, faktisk. 

Håber I også får en skøn aften.

- A

Klokken 09:15

Jeg er fyldt 31 nu - det betyder åbenbart, at man får gaver. Også selvom man er sådan ægte voksen, og derfor tjener til både dagen og vejen. Overstående fik jeg foræret af familie, svigerfamilie og den pæne mand med skæg. 

Det er svært ikke, at være lidt begejstret, når alle sådan ligger sig i sele for at opfylde ens ønsker. 

Der var, som altid, porcelæn på ønskelisten. Denne gang var det flora-spisetallerkner. Dem har jeg ventet på længe, da det før kun har kunne fåes i en 6-pak, som slet ikke var min smag. Så nu skulle det være, og de er allerede prøvet af. Stor succes. Derudover fik jeg lidt tøserier i form af shampoo og et par øreringe. En kaffe kværn og den yndigste kaffe kunne det også blive til. Og sidste, men absolut ikke mindst, et par plader. Begge to nogle jeg har hørt til hudløshed, og som allerede har været en tur på den gamle rejsegrammofon. Der findes næsten ikke noget bedre. Var lige ved at gå i koma af fryd, da jeg så der var Dirty Dancing i den sidste gave. Vidste slet ikke, at jeg havde manglet den så meget. 

En ekstra 'gave', som der er blevet mig skænket, er et indre ur. Jeg er seriøst vågnet klokken 09:15 hver dag siden. Jeg vågner aldrig på faste klokkeslet, og står sjældent op ved den tid, da jeg arbejder om aftenen, og derfor er vågen det meste af natten. Er min tid som hardcore b-menneske mon forbi? 

Jeg håber det bare er et tilfælde, og at jeg er tilbage til normal inden længe - for jeg trænger sådan til noget søvn. 

 - K

Gaver fra hjertet #1 De hjemmelavede

Devisen om alt man giver, kommer tilbage til en selv, passer altså i nogen grad.

Min søde, hårdtarbejdende veninde (som jeg berettede om 'Her'), synes min mor nemlig fortjente en lille ting. Både fordi hun er dygtig og fordi hun er en meget god veninde, men også fordi vores mor elsker at have et nyt projekt mellem hænderne. Hun spurgte derfor mig, om hun kunne glæde hende med en form for tørklæde fra hendes hånd, som en lille bonus-kandidatgave.

Og velvidne om min venindes beskedne person og feminine stil, var jeg ikke i tvivl om, at det ville falde i god jord. Især fordi vores sirlige mor, naturligvis bladrede hendes facebook igennem for at matche nuancer og garnmønster, der passede netop til hendes farver. 

Så det var med stor glæde og forventning, jeg i fredags kunne overrække hende ovenstående kreation fra min mor. Ganske rigtigt blev hun nemlig både rørt og glad, og det var så fornem en opgave at være mellemled i denne betænksomme tanke. 

Jeg er altså heldig, at have så gode folk i mit liv.

- A

Københavnsk lune.

I mandags var der "flæskestegsandwiches og familiehygge"-dag på programmet, i vores barndomshjem. 

Vores altid gavmilde forældre, var nemlig hjemvendt fra deres kæresteferie fra KBH og havde som de plejer, ikke kunne nære sig for, at bringe gaver med hjem fra staden.

K og Lillesøster E blev beriget med de fineste strøgturs-sager, hvor jeg modtog en hjemmelavet skønhed, strikket med kærlighed og lokalproduceret på Nørrebro i aftentimerne, når dagens udflugtsmål var nået.

Vores mor er, som vi før har vist, nemlig en ualmindelig dygtig nørkler, og jeg er derfor nu ovenstående halstørklæde rigere. Er det ikke bare flot? Jeg er i hvertfald rigtigigtig glad for min nye sommeraften-accesorie.

Smørblødt, let og lunt, og lige mig 💘

Vil du se mere fra hendes hånd, hedder fruen @hittepaasomhed på instagram - jeg lover, det er smukt, det hele. 

Kniber øjnene sammen og er mig selv i 2 1/2 sekund

Midt i alt voksenheden - betaling af regninger, opvask, fuldtidsjob, kæresteri og rødvin kan jeg godt føle mig lidt mast. Ikke fordi jeg ikke elsker, at være voksen og være herre i eget hus. Det er faktisk ret genialt. Men til tider går der travlhed, hamsterhjul og manglende overblik i den. Så savner jeg ro, overblik og en lille smule mig. Ikke på den der 'åh identitetskrise'-agtigte måde. Bare lige den der ubekymrede uansvarlige (yngre) version af mig selv. Heldigvis dukker den op engang i mellem i et glimt. Det kan det være mange forskellige ting der tricker det, men en ting er sikkert - når jeg sidder i mine forældre sofa, med kaffe i kruset, omgivet af min familie og i huset hvor jeg er vokset op, så er den hjemme. 

Så er jeg helt mig. 

Derfor synes jeg også det er vigtigt med en lille gestus på en dag som idag. Bare en lille tanke, som viser at jeg tænker på fx vores mor og sætter pris på at hun findes. 
Altså, ikke at jeg lader nogen mulighed for gavegivning gå forbi min næse, overhovedet. 

 - K

Lidt om gaver

Vi kommer fra en familie, som giver mange gaver - værtindegaver, ´fordi du har ønsket dig den´-gaver, påskeæg, kaldenderpakker, ´bare fordi´-gaver, fastelavsris, ´tak for hjælpen´-gaver, ´jeg kom lige til at tænke på dig´-gaver, ´din yndlings chokolade var på tilbud´-gaver og tusinde andre. Der udover giver vi selvfølgelig de traditionelle til jul og fødselsdag. 

Vi elsker det. Det er en sød og håndgribelig måde, at vise folk hvor glad man er for dem eller at man tænker på andre. 

Det kan, åbenbart, gået være lidt overvældende for andre, altså dem som ikke er vokset op i vores barndomshjem. Det virker måske  overdrevet materialistisk og en smule akavet, men sådan er det ikke ment. Vi tænker faktisk slet ikke over det. Jeg har svært ved, at gå forbi noget, som minder mig om nogen uden lige, at overveje at putte det i kurven. Det er ganske fjollet, og slet ikke en gestus, som jeg forventer eller ønsker folk giver mig. Det er bare min måde, at vise andre, hvor meget de giver mig på alle mulige andre måder. 

Det er nok også egoistisk, for når man bliver så glad af at give, får man også selv mindst ligeså meget ud af det. 

Selv på vores mikro-ferie var højdepunktet at lede efter gaver. Vi kunne have købt os fattige i småting til forældre, kærester, veninder osv. 

For gaverne er sjældent andet end en tankstations-buket, en flaske shampoo eller lidt chokolade. Det er jo tanken der tæller. Jeg har sågar til tider foræret en pakke fars væk og modtaget fiskefars i gave. 

Hvad er jeres holdning til gavegivning? Er I ved, at kaste lidt op i munden, når I læser det her? Eller er I ligeså gave-fjollede som os?

 - K

Lykke er..

.. Når ens kæreste laver sin langtidsimrede bolognese til ens aftenvagts-madpakke.

.. At indvie sin nye pung, og lægge lykkekastanjen på sin faste plads.

.. Når K bringer forår ind i ens stue. 

.. næsten lige til påske!

Så er julen for alvor gået på hæld. Og hvor er det både hyggeligt, skønt, fortryllende og ret hårdt på samme tid, med så meget juleri. Udover et par enkelte timer igår, inden min kæreste hentede mig, er jeg først for alvor hjemvendt på egen matrikel efter nogle dejlige dage med familien.

Både Kit og jeg er vi enige om, at julen allerede starter d. 23. Denne dato, har vi nemlig begge de sidste par år arbejdet, og bliver derfor hentet og kørt til barndomshjemmet, når klokken slår 23. Ikke for at sove, men for at drikke midnatskaffe, sladre og gætte på, hvad den sidste kalenderpakke mon gemmer på, indtil vi tilsidst lokker os selv i seng.

Spændingen forudløses som bekendt ved morgenbordet. Vi spiste nemlig traditionen tro morgenmad og pakkede kalendergaver op 9.30, som vanligt. Dernæst begav mor og jeg os i køkkenet til kartoffelskrælning, inden jeg tog på en tur ud i det blå. Min barndomsveninde og jeg mødes nemlig altid, og går en tur i det dejlige julevejr - og til vores held, var der opklaring i regnvejret netop ved middagstid.

Da jeg var tilbage, stod den på endnu mere kaffe. Min søde kæreste agerede nemlig også julegæst. Så med lidt gaveaflæsning ovre, drak han lige en kop sort guld med os, inden vores far kørte Kit på job, så 'hendes' borgerne, også kunne få sig en glædelig jul.

Men så(!) gik det ikke længere, med evighedshyggen. Gulve blev støvsuget og vasket, kjoler røg på og hår blev sat, stegen røg i ovn og sovsen opstartet, inden næste pause.

For Disneys juleshow måtte jo ses, før vi igang igen med maden, så den stod noget nær klar, til gæsterne kom ved en 18 tiden.

Og kom gjorde de, i hobetal. 13 styk blev vi! Og en væltet kande vin, masser af mad og en fundet mandel senere, var vi alle glade og mætte. Det er simpelthen det hyggeligste, at sidde og nyde Moster's and, Kusinen's grøntkålssalat, Lillesøsters syltesager og den fælles-tilsmagte brune sovs (og vinen ikke mindst. Da vi ryddede af, var jeg på femte glas. Ups. Det ér ikke nemt, når der står Hardys på flasken.)

Efter afrydning, nærmede klokken sig de 21, og det var tid at gå om træet. I nogle familier tager det tre sange og et halvhjertet kig på glaskuglerne. I vores tog det over en halv time. Jeg ELSKER at synge, og gerne tre sange for meget, end for lidt - men de stakkels mænd skal jo også kunne holde ud, at være her. Så oppakningen gik i gang, men vi var kun halvvejs, da Kit eeeendelig blev hentet fra job og var hjemme 23.30. Det er bare allerbedst, når allé er med!

Så vi forsatte med at hygge, spise skumjulemænd, beundre pakker og drikke kaffe, til klokken nærmede sig 01, hvor gæsterne drog mod egne hjem. Vi tilbageværende manglede dog liiige en gave eller to, så først en times tid efter fandt vi alle fem vej til vores sengepladser. Mætte, begavede, overvældede og glade helt inde i sjælen.

Kan man bede om mere? Jeg tror det ikke.

Håber jeres jul også var skøn.

Gaver, man ikke kan købe sig til part 2#

Sidste år fik jeg det smukkeste tæppe i julegave, fremfiflet af vores dygtige og kreative mor. Jeg elsker det stadig ligeså højt, som da jeg fik det i hænderne juleaften og i disse gråvejrsdage bliver det flittigt brugt.

Idag har tæppet så fået en lillesøster - for dagens kalenderpakke fra Nisserne indeholdte det fineste, smørbløde håndklæde i samme nuancer, som det kan vinke til. Jeg siger jer, det er såså flot. Det er altså heldigt for mig, at julegave-maskinen på Grønland har en så talentfuld designer med på layoutholdet.

Den største gevinst, er nu at kunne dele livets små glæder.

Jeg er tydeligvis inde i en god stime. Jeg mener det. Indenfor 14 dage har jeg vundet hele tré konkurrencer. TRE! 

Altså. Jeg har seriøst ikke vundet noget siden 1996-99, hvor jeg peakede som landskabs-tegner og hev alt fra Lego Belville, slikposer, Hjemme-IS gavekort og fremvisning af kreation i Børnetime hjem på Vinder-CV'et via diverse tegnekonkurrencer.

Men nu (helt uden at gøre andet end at sende et par tastaturklik), har jeg formået at få præmie-regnen til at plaske ned fra en grå vinterhimmel, nok engang.

Og hvad endnu bedre er, er at alle tre gevinster er nogle, jeg kan dele med folk, jeg holder af. Jeg nyder bestemt, at jeg har været heldig at vinde noget - men at kunne forkæle andre på samme tid, er et privilegium.

For det er ikke det at vinde noget i sig selv, der gør mig glad.

Nej, det er den respons jeg får, når beskeden tikker ind på min mobil fra dem, der skal have del i glæderne:

.. Som denne sms, da jeg afslørede at jeg havde deltaget i "Vind et gratis medlemskab til CrossFit CPH" i håb om at kunne videregive det, til sports-gal veninde, og rent faktisk vandt. 

.. Og denne messenger-samtale, som udsprang af den "cafe-frokost pakke", jeg formåede at vinde i Cafeministeriets Advents-kalender.

.. Samt lykønskninger fra hele familien i fælles-tråden, da jeg endnu engang har har heldet med mig, og uden at vide det er tagget med Lillesøster Emma i et opslag, hvor vi vinder biograf-billetter. 

Jeg er sgu en heldig loppe er jeg.

Mon det næste bliver en rejse til Bahamas? Ellers så pyt, jeg er nemlig rigtig rigtig taknemmelig allerede.

En nu halvgammel..

..  og vældig flot mand fylder 29, d. 1/12. Derfor stod den på familiebrunch, dejlig stemning og tusind liter kaffe i søndags. Og værtens indre teenager og pensionist var glad - heldigvis. Når gavebordet bla. favner dyre rødvinsglas (der passer til en vindtør feinschmecker på 45) og "Football Maneger 2017" (der kunne gives til en smånaiv 15 årig knægt med AaB-drømme), så havner han vist meget godt lige midt i mellem. Med en oldings brie-marmelademad og en børnehaveynglings  pandekagestak på tallerknen. Lige akkurat, som jeg kan lide ham. 

Nu mangler han vist kun de 13 gaver, som står klar til oppakning december ud - han fik nemlig sin obligatoriske pakkekalender til anledningen, da jeg arbejder på hans fødselsdag. Og han glæder sig heldigvis stadig til at åbne dem - og jeg glæder mig også.

Det er nu absolut værst, at få lov at lege både forkælelses-Nisse, med en taknemmelig modtager, med barnesindets forventning på rette sted, selvom de træder ind i deres sidste år i 20'erne.

Overvældet og begavet.

Tøj, støvler, gavekort til Change, øreringe, malebog og café/museumsdate, er den overdådige høst, jeg fik med hjem fra mig og K's fællesfødselsdag med vores forældre og lillesøster. Kan man ønske sig mere?

Jeg tror det ikke. Det er altid så overvældende med så betænksomme og flotte gaver, som vores familie stiller op med - både ønsker fra gavelisten finder man og skønne overraskelser, man slet ikke anede, man ønskede sig, før de lå der.

Tak, tak, tak!

Forkælet til op over begge næsebor.

Igår havde jeg en fødselsdag, af den helt fantastiske slags. Utroligt som man kan gå og tro, man ved hvad der skal ske, og alligevel regner det ind med betænksomme overraskelser på så få timer.

Dagen startede sent ud (jeg havde nemlig brugt hele natten på at læse Harry Potter 7, og var gået i seng 07.15 *host* rigtig voksent *host*) og jeg havde derfor afsat tid til at tage det skønneste, lange morgenbad. Jeg skulle nemlig mødes med min herre, når han havde fri, og tænkte jeg gøre et forsøg på at se nogenlunde anstændig ud til anledningen. Men midt i alt dulleriet, ringede min far. Og udenfor døren, havde han åbenbart sat hvad han kaldte "en lille ting". Og som det fremgår af billedet, var det alt andet end det. En pose fyldt med alskens lækkerier, shampoo og Disneyfilm - jamen, hvad giver I mig? Var helt overvældet, men fik takket ham behørligt, inden jeg måtte videre i tøse-programmet og smække kjolen på. 

Hernæst gik turen til biografen, hvor min kæreste modtog mig med viftende flag og allerede afhentede billetter. Han er sgu så sød - og filmen var helt fantastisk. Jeg mener det, se den, se den, se den - det er en perle af en fortælling og usandsyneligt smukt fremført.

Men flere overraskelser dukkede op. For da jeg kom ud fra bio og tændte min mobil, viste det sig at min veninde fra Århus kommer hjem til fødselsdagskaffe om to uger, og at en anden veninde snappede, at der står en gave udenfor min dør, når jeg i løbet af i dag hjemvender til min lejlighed.

Så bliver man altså bare lidt ekstra glad, og med et par hurtige svar til fruerne, røg mobilen i lommen igen.

Aftenen fortsatte derefter med byens rødeste bøffer, rødeste rødvin og rødeste kinder.

Min kæreste hev nemlig ikke bare de smukkeste øreringe op af hatten, men også en forlænget weekendferie til Budapest. Jeg var fuldstændig overvældet - det var sgu ligefør, jeg ikke spiste op, af ren og skær rundtossethed, og så ved man da den er helt gal.

Så nu skal jeg på juleferie i år - men fattet det, har jeg vist ikke helt endnu.

Da vinen var drukket, og restauranten lukkede i kl. 23, sluttede vi aftenen af med en tur ud i måneskinnet efterfulgt af dynehygge med animationsfilm og natmad. Det bliver man gudskelov ikke for gammel til.