onsdag den 1. november 2017

Søndag på en mandag



Mandag var den bedste søndag, som jeg har haft i umindelige tider. Jeg vågnede langsomt op - helt træt og kvast efter en hård weekend. Jeg havde derfor ryddet kalenderen, klar til en dag under dynen uden hverken indtryk eller udtryk. Det trængte min hjerne faktisk til. Planen var dog ændret en smule, da jeg dagen før fik et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Så jeg valgte at udskyde min dynedag med et par timer. Min veninde inviterede på frokost - hvilket egentlig ville sige morgenmad i min bog. Jeg er ikke oppe til, at spise før end det alligvel. Så jeg kunne ligeså mageligt rejse mig, og slentrer igennem den fineste efterårssmykkede park, for at sætte mig direkte til bordet. 
Det viste sig at være et godt valg - hun er den slags selskab, som føles som balsam for sjælen. Og når der så følger kaffe, fiskebord og grin med i pakken er alt perfekt. 

Jeg gik ekstra langsomt hjem - med en indkøbspose fuld af ost og tiramisu. Vejret var så fint og lyst. Det var jeg nødt til at udnytte, nu hvor planen for resten af dagen var sofa og skærm ad libitum. Min sofa blev glad for at se mig, og jeg fik fundet netflix frem på få sekunder. Resten af aftenen foregik i stilhed med computerens blå lys dansende på min væg. Jeg fik ikke rigtig set noget, men til gengæld slappede jeg af helt ned mine kolde fødder. Det var skønnere end skønt.


2 kommentarer:

  1. Hverdagsweekend er det bedste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - nu hvor jeg arbejder hver anden weekend er det er lækker luksus (;

      - K

      Slet