mandag den 20. april 2015

At trække stikket ud..












Selvom, at jeg ikke havde fornøjelsen af at tilbringe weekenden i Paris, var min weekend ualmindelig fornøjelig alligevel. Den blev tilbragt i sommerhus - med solskin, gåture, mad, bøger, vin, afslapning og skønt selskab. Det er mange år siden, at jeg har haft muligheden for, at besøge et sommerhus. Den slags burde jeg gøre mere i - at komme helt ned i gear og bare ligge på græsset, i solskinnet, er åbenbart som balsam for sjælen. Kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har været så genopladet. Søndagsvagten jeg, som kom hjem til, var faktisk ganske overskuelig. Det er utroligt hvad solskin, frisk luft og et lille getaway kan gøre. 

1 kommentar:

  1. Hvor dejligt, Kit! En tur i sommerhus er ret undervurderet, synes jeg - for nogle år siden droppede min familie turen sydpå, og lejede i stedet et sommerhus ved Skagen, og det er en af de bedste ferier, vi har haft. Jeg er også svært glad for mine svigerforældres sommerhus - det er bare en skam, at vi har så langt derover. :)

    SvarSlet