mandag den 24. november 2014

Filmrullen..

Fra sidste uge er igen tømt for dit og dat.  I den forgående uge, fik jeg:


Begyndende julestemning i kroppen - og særligt glaskugle-samlergenet rører på sig; en af disse robotter fra Salling, måtte gerne komme med hjem. 

Haft Kit Sødesen forbi til børnefilm og hyggerier. 

Glædet mig, under late-night-Wordfeud-battle over, at spillet anerkender Harry Potter valuta, som noget ganske validt.
Ja - for der ér jo desværre så mange, der stadig ikke vedkender det åbenlyse faktum, at Den magiske Verden eksistere. Suk. Tosser! 

Hygget med gratis-magasiner og kaffe under de hjemmehæklede tæpper ala Mor. 

Lavet frikadeller-på-frys-lager til aftenvagts-madpakkerne. (Med fedtet komfur, åbenbart.) 
Været rebelsk, og lagt klude til tørre på "det falske sted" på job - men hey.. smed dem selv til vask bagefter. Så mon ikke, jeg ikke blev opdaget? Jeg har hvertfald ikke fået tæsk af nogle. Endnu.  
Spist chokolademousse. Altid et fucking hit. 

søndag den 23. november 2014

3 til Søsteren - Job edition.

Begge søstre arbejder indenfor henholdsvis hjerneskade- og hjemmepleje pt. Men hvor er det vi shiner og hvor fejler vi mon?
 Vi har spurgt hinanden i endnu en omgang 3 Til Søsteren:



Hvad er Kit's klarer mesterevne, når hun er på job?

Ældre mennesker er altid glade for en god gang sang - og Kit kan hele folkeskolesangbogen fra ende til anden. Så skal lokke den allermest rædselslagne dementramte på afdelingen eller byens stædigeste nisse, til at samarbejde, stikker hun i sang. Og det virker sgu!
Derudover er hun god i et køkken, ikke spor sart og ret rap til få tingene gjort - der er ingen slinger i valsen hvad angår effektivitet.

Og hvor er man som kollega knap så imponeret, overfor hendes arbejdsevner?

Har man set Kit lægge vasketøj sammen, må man indrømme at det ikke er der, hun skal gøre karriere. At samle sømmene, synes noget nær umuligt for en bygningsfejls-plaget vasketøjshader. Sårpleje bliver nok heller ikke just favorittjansen, så hellere en spandfuld opkast.

Hvad ville være Kit's drømmejob, hvis hun selv måtte bestemme?

Kunne man få penge for at se Seinfield og drikke rødvin med glimmersugerør, var Kit selskrevet til stillingen. Ellers ville deltidsjobbet som kunstner på snierkelvaerket.bigcartel.com, være temmelig velset som en fuldtidsstilling i stedet. Kreaverdenen er der, hvor Kit føler sig allerbedst hjemme - og er allermest talentfuld, hvis man spørger mig.

♥♥♥


Hvad er Annes's klarer mesterevne, når hun er på job?

Hun tager tingene med et smil. 
Hun forstår at smile helt op til begge ører uanset hvad hun tørrer op fra gulvet. Hun både leveringsdygtig i skønsang, hurtig i vendingen, humoristisk og så er hun ikke sart. Hvilket er rimelig vigtig i sådan en branche. 

Og hvor er man som kollega knap så imponeret, overfor hendes arbejdsevner?

Hun er ikke umiddelbart den bedste til, at sidde på sine hænder. De stillesiddende opgaver, præcisionsarbejdet og pernittengryn'eri er ikke hendes yndlings. Hun er lidt for rap på fingerene og lidt for glad for, at få noget fra hånden til at klappe i hænderne over dens slags - og det er tydeligt at se. Så hvis man elsker alle regler, går op i ligegyldige petitesser osv. vil ens ører ikke alt blafre af fryd i hendes nærvær. 

Hvad ville være Anne's drømmejob, hvis hun selv måtte bestemme?

Forfatter - hvis hun kunne bruge tiden på, at skrive og være kreativ ville lykken være gjort. Både for hende og resten af verden - for kunne de få fornøjelsen af hendes skriverier.
 Ellers ville en deltidsstilling med masser af frihed, en smule gode penge og godt humør også kunne gøre det. Så ville hun kunne bruge resten af tiden på, at gå på cafe, lege hjemmegående husmor osv. 

Familiehygge og familieudvidelse.










Igår stod for alvor i familiens tegn, og er du gal, hvor var det bare alt for hyggeligt. Vi startede eftermiddagen ud med en dejlig dobbelt fødselsdagsfest, hvor bordet bugnede af lækre hjemmebagt boller, æbleskiver, uanede mængder kaffe og farfars hjemmelavede brunsviger.
Snakken gik lystigt, som den altid gør, og mens alle os kaffefruer sladrede løs og bladrede i magasiner, så mændene sport, mens de yngre kusiner og fætre slog sig løs med tegnesager og playstationspil. Afslappet og skønt. 
Da mørket faldt på, tog vi en runde rundt om huset, inden hjemvendelse. Vores onkel havde været ude med lyskæderne, og selvom jeg ofte finder det afskyeligt og amerikaneragtigt, var dette gjort både smagfuldt og flot - vi var pludselig alle i umanerlig god julestemning, da vi kørte derfra.

Og det var vist meget godt. For vores søde far, havde scoret 2xand på tilbud, så mig og Kit havde tilbudt at svinge gryderne og lave mad til hele holdet. For der var nemlig noget at fejre - der skulle nemlig bydes et nyt familiemedlem velkommen. Ulve-kattebaby'en Lupus, var nemlig netop blevet 12 uger gammel - og dermed klar til at komme hjem at bo. Så mor og mindstebarnet, var helthelt oppe at ringe, og skulle få lov at lege kattemor og mormor, i fred og ro. 
Så mens katten blev hentet og installeret med kurv, kattebakke og madskåle, lavede mig og Kit julemad og far åbnede rødvinen.
Resten af aftenen gik med sofahyggeri, mere kaffe og lad-os-forsøge-at-strikke-klub - lejlighedsvist afbrudt af frusterede ubrud og temmelig meget katteklapperi.

Det må siges at være lørdag, når det er bedst.

lørdag den 22. november 2014

Tekniske husmødre, tsktsk.


Ja, hvorfor er det liiige de er blevet så teknisk vakse, her i boligkomplekset?

Før i tiden brasede man bare ned i vaskerummet, og så var man enten mutters alene, eller så stod vi fem og havde fået samme idé. Og så prøvede man bare igen senere på dagen. 

Men nu! Efter vores bookingsystem pr. nøglekort er oppe, så skal du se bessernes husmor-gen slå til. Og nærmest hver gang, bliver min tøjvask udsat med adskillige ugedage, fordi de har booket den ene tid efter den anden. Og uorganiserede mig, endnu engang ikké, har fået det gjort. Hvad hvis jeg blev budt på kaffe? Ville en tur i Salling? Eller blev kaldt på job?

Men jeg fik sgu scoret mig en tid, men ikke før at vasketøjskurven kastede op. Jeg gider egentlig ikke starte min søndag ud med tøjvask, men hvad fa'n, der skal jo også støvsuges. Og laves madpakker til næste uge. Så medmindre nogle sender en HusAlf med luftpost, er det nok bare med at komme i sving.  

Og nårh ja, de bliver nok gladest for det, når jeg rent faktisk møder ren og påklædt op i aftenvagten - tror I ikke?

fredag den 21. november 2014

Det begyndte egentlig med høflighed..


.. Lidt forsigtigt interesse. Jeg ville egentlig bare have lokket hende til, at lave noget til mig. Man kommer længst med smiger. Har jeg hørt. 
Så jeg lagde ud med, at fortælle hvordan mit næste tæppe skulle se ud, hvis hun nu engang skulle mangle et håndarbejdsprojekt. Roste hendes igangværende projekt og hendes evner. Man skal ikke kaste alt for mange den slags kommentar ud i luften, før smilet på mors ansigt bliver bredere. Først tror man, i et svagt øjeblik, at man har narret hende til at strikke for en, men jeg burde have vidst bedre. 
Hun er typen, som kan lugte desperation før den egentlig er begyndt, at sive ud igennem porerne. Så hun greb chancen, og gik i gang med den helt store salgstale. Et af hendes største, men umiddelbart skjulte, talenter. Hun er hurtigt som en ninja, og får det til at lyde legende let - så før man ved af det har man en aftale om, at vi skal i strikkeforetningen, når hun har fri fra arbejde. Fordi man skal købe garn til det før omtalte drømmetæppe. Har hun tilbudt at strikke det? Nej. Har hun overtalt mig til at strikke? Ja. 
Og jeg nåede ikke engang at opdage det, før det skete. 

Skam dig!





Så er traileren her. Skammerens datter er endelig blevet filmatiseret.
 Og jeg er halvt om halvt nysgerrig, og halvt bange for at blive skuffet. For jeg elsker altså de bøger, og har fulgt Dina - opvokset hånd i hånd med hende (vi kunne sikkert været blevet fine venner, hvis hun lige havde boet på vejen, tror jeg). Men da hun som 11 årig begyndte sin rejse fra Lindehuset til Dunark, fulgte  mit 11 årige med på sidelinjen. Og mine tyndslidte Skammerserie er gennemlæst et utal af gange, og der går ikke mere end tre måneder mellem, at jeg åbner en af dem. 
 Men det skal nok blive hyggeligt at se den - den ser jo flot og spændende ud, må jeg sige. Og så må man lægge sine selvopfundne scener fra sig, glemme den københavnske storbydialekt og fokusere på, at nyde en fortolkning af ens favorit værker.

Fredag ♥


torsdag den 20. november 2014

Farvel og tak.. og på gensyn!


For idag, er officielt den sidste dag, på mit allerførste studiejob. Husker tydeligt, da jeg for fire år siden, tre måneder efter at være flyttet i egen lejlighed, faldt over et jobopslag. Gik på studenterkursus for at supplere STX'en op, og manglede lidt i sparebøssen. Og gøre rent, kan enhver abekat jo. 

"Rengøringshjælp søges i privat hjem beboet af ældre ægtepar, 2 timer hver anden torsdag, fra 13-15. Jobbet vil blive lønnet gennem kirkeforsognet, da denne også fungerer som præstevirke."

Javel. Så måtte vi se om sådan et par gamle, kristne nisser, vil have mig, tænkte jeg, da jeg d. 1 november, mødte op på adressen. Og modsat forventning, blev mødt af en høj, velklædt herre med nedknappet skjorte, samt en knap gråhåret dame, med rap orange tweedjakke, sko med hæl og røde læber. Ikke en snert af rollator-gebis-mimrehoved her.

Vi skulle vise os, at falde i hak med det samme - og efter den kortvarige samtale i de bløde sæder, aflyste hun de tre næste på listen. "For dem er der vist ingen grund til, at give falske forhåbninger", som hun sagde, og skænkede mig et glas cola.
Hun skulle sidenhen lære, at jeg sætter meget mere pris på en kop kaffe, som hun selv havde på sin del af stuebordet, for jeg har drukket mange af dem i årenes løb. Og jeg blev også meget klogere på, hvordan man som 68 årig, lever sin pensionstilværelse. Med Zumba, tøsebrunch og ture til Harzen - åbenbart.

For jeg har været med i fire år på sidelinjen, og hvor utroligt det end lyder, så lærer man meget om folk, når man kommer i deres hjem. Jeg har deltaget i alt fra hyggelige julesmåkage-marathonbagninger, udvælgelse af garn til sjaler, kigning af barnebarns-billeder, vandringer i haven og et utal af opskriftudvekslinger, i timerne der er gået. Og har været med i krisesituationerne, som da hunden skulle aflives, da den kære mand gik ned med stress, og ikke mindst den dag, der var ventetid ved gynækologen (Bramfri siger du? Jo, det kan du tro, hun er!).

Og nu er det hele slut - for ja, sandt som de er: "så er vi jo meget i sommerhuset for tiden, og nede og besøge den lille på Fyn". Og det forstår jeg godt. Men som hun pointerede, da hun rakte mig det fine kort, chokolade og gav mig et knus: "så støder vi jo nok på hinanden i Brugsen, som vi plejer" - og det håber jeg, vi gør.

Onsdagssnegle, tegnefilm og benene op




Jeg hjælper til hos vores forældre i disse dage - en meget hyggelig aktivitet. Særligt fordi der er mennesker omkring mig, som sætter pris på alt fra hjemmebag, stelsnak, tegnefilm, kildeturer, mange mange kander kaffe til mit første forsøg på persillesovs. Som, by the way, blev ret vellykket - hvis jeg selv skal sige det. Hvem havde vidst at opbagt sovs ikke var nogen videnskab?
Der udover har jeg givet den allan med at bage. Igår var det onsdagssnegle, og idag er det pizzadej. Grislingen og jeg skal nemlig lave pizza sammen, når hun har fri fra skole. 
Det glæder mig til. Selvom den lille dame er ualmindelig kattetosse for tiden, er hun jo stadig fornøjeligt selskab. 

Work work.




Så er vi sgu halvvejs gennem ugen.
Den er startet temmelig blidt, med et par kaffedates mandag, spontant tirsdagsbesøg af Kit (på "hej er du også nede og handle? Kommer du ikke ned forbi?"-måden) og igår var jeg ude og spise af hvid dug, bare sådan fordi. 

Men idag går den sgu ikke længere, må nok hellere igang, og lade fornuften sætte ind. (Dog venter der allerede herligt hyggeri lørdag, hvor den står på familiefødselsdag, efterfulgt af visit hos de gamle, inden søndagsvagten banker på... Men ellers!)
Og hey, det er nok meget fint, at det har stået lidt småt til med vagter, de sidste to uger. 
For fra næste uge af, (og i særdeleshed fra december), ja der kommer der unægteligt knald på. Kunne sgu få 37 timer hvis jeg ville, og prøve det der "rigtig voksen", meeen så langt går jeg ikke. For har faktisk aldrig prøvet, at arbejde meget i julen, tværtimod. Og det er pudsigt, for alle mine venner der er fritidsjobbere i Fætter BR, Bilka eller hvad nu, har altid ekstra vagter ved denne tid - det har mine studiejobs aldrig krævet. 
Men nu er jeg jo "pludselig" ikke studerende mere. Og som deltidsansat/tilkaldevikar på en hjerneskadeboenhed, er der bud efter en, sådan en måned som denne. Så jeg får nok at se til - dog er jeg lovet at julestemningen er i top, og har lokaliseret både juledvd'er og cd-lageret. Very important!

Ja, nu må vi se - gudskelov, er jeg sluppet udenom d. 24, 25. og 26., og så er jeg tilfreds. Og ærlig talt, vil lidt ekstra på lommen til januarudsalget ikke være spor værst!

Har I udsigter til ekstra eller mindre arbejde, den kommende måned?

mandag den 17. november 2014

Opskrift

Nu hvor jeg alligevel sad under de hjemmehæklede tæpper, og nød et knap så velfortjent frikvarter fra mit genoptagede voksenliv, tænkte jeg, at jeg lige ville sende en opskrift. 
For noget tid siden pralede jeg med mit juleskum på instagram. Der blev spurgt på en opskrift, men jeg kom fuldstændig fra det igen, men nu kommer den altså her. 
Det er faktisk bare min sædvanlige skum, som i stedet for, at være lavet på sirup, er lavet kirsebærsauce og vendt i lidt 'kanel-flormelis'. Men nu får i den alligevel. 



Kit
Du skal bruge:


1 dl kirsebærsauce
Evt. lidt ekstra sukker
10 blade husblas
Flormelis (evt. blandet op med et drys kanel)
Håndmixer



Fremgangsmåde:

Læg husblas i blød i koldt vand og tag et indfast fad frem. Fyld bunden af fadet op med flormelis. Si kirsebærsovs og kog (evt med lidt sukker). Tag saucen af bluset. Når saucen er stoppet med at koge, krammes husblasen fri for vand og tilsættes blad for blad. Når det hele er rørt ud, findes håndmixeren frem. Massen piskes til en kraftig skum (tager ca. 10-12 minutter). Efterfølge skal massen bredes ud i det ildfastefad - det skal gå rimelig hurtigt, for massen størkner ret hurtigt. Massen drysset med et lag flormelis. Når massen er størknet, skæres den ud i passende stykker, som vendes i flormelis (som evt. er rørt op med et drys kanel). 

Ugen der gik.


Fraklips-boksen er mandagsåben, som altid. I sidste uge, fik jeg samlet følgende sammen- jeg har nemlig:



Bestilt julekaffe hjem fra nettet sammen med Kit. Ærgede mig over ikke også at have valgt "Christmas Pudding", da vi afholdt smagerunde, før nøj den var også god.  
Drømt om igen at være 6 år igen, da jeg så den her Playmobil-æske. Havde kalenderen sagt 1996, var den prompte endt på ønskesedlen. Ville være dagplejemor lige indtil, jeg selv blev skoleklar  - så ville jeg helt bestemt være læreinde. Husker at tvangsindlægge mindstebarnet til at lege skole, og være min elev, og tegne pæne bogstaver. (.. Ikke særlig flinkt.. Klart mest min favoritleg, fremfor hendes, vil jeg tro). 

Lavet hjemmelavet kokos/kanel/hasselnødde-müsli. 

Spist skum, grint og drukket 1000 liter rødvin hele natten hjemme hos Kit - og Kim Larsen på repeat. 

Beundret efterårets fine farver. 
Været inviteret med lækker meximad. 
Haft en glædeligt gensyn med Fakieren fra Bilbao. Elsker-elsker-elsker altså Ole Testrup, no matter what. 

Venindehygget med håndlavede chokolader. 


lørdag den 15. november 2014

Kære voksenliv,


Jeg har taget orlov. 

Da jeg vågnede den anden dag, og kiggede ud på mit liv, blev jeg en lille smule forpustet. Nu tænker du måske, at jeg måske ikke har forpligtelser nok til, at komme med sådan en udtalelse? Det er muligvis sandt, men jeg står dog ved den. 

På trods af denne psykiske forpustelse er jeg jo stadig voksen. Sådan da. Så jeg tog en beslutning og gav mig selv fri - lagde den dårlige samvittighed og fornuften på hylden. Bare et par dage uden fornuft, bekymringer og forpligtelser. Det burde kunne kurer mig, i hvert fald for en stund. 
Det var lige netop, at jeg fik øje på min frihed. For det var en mulighed med et par fridage. Det ville næsten kunne gå ud over mig, hvis jeg undlod at arbejde, udføre huslige pligter, passe skole og på anden måde trækker stikket ud.

Så sådan blev det, og jeg kan allerede mærke det hjælper. I hvert fald for en stund. Så nu strækker jeg overloven til på søndag og håber, at det kan gavne i mig i sidste ende. 

Voksenliv, opvasken, bekymringerne og alt det andet løber formentlig ingen steder? 

Så tak for din tålmodighed, kære Voksenliv. 

På mandag vender jeg tilbage med fornyet mod og styrke. 

Venlig hilsen Kit

Top 5 på en lørdag.



Mega nice:

At det er lørdag! Og at jeg ved, der venter en skøn, sjov og dumsmart tomands-brandert med byens bedste Kit senere. Kan nærmest smage rødvinen allerede.

Et kilo svinefars til 20 kroner i Kiwi - frikadellefest commin' up!

Udgivelsen af den nye Sophie Kinsella bog - skal SÅ meget have den. Elsker, elsker letkøbt chicklit i alle afskygninger, men Becky Bloomwood er virkelig højt på listen over favoritkaraktere.

November-vejret - igenigen. Men seriøst - vi plejer at stå til sne over begge næsebor på det her tidspunkt. Og pt har jeg kun en vindkold-oktober haft varmen sat til, og endda kun i stuen - EN dag! Og der er hverken købt årlige fingervanter (smider altid det lort væk) og vinterjakken hænger stadig urørt hen, mens forårsjakken griner hånligt, når jeg iklæder mig den gang på gang. Please, lad det fortsætte bare lidt endnu.

Person med giga-fyldt indkøbsvogn, lader tre-tings-mig komme foran i køen, lige i ulvetimen. Det er sgu sødt.





Knap så nice:

At åbne vinduet, og skue ondt ned på håndværkerne der arbejder (læs: hamre, bore, banker) dagen lang, og hører sætningen: "Men jeg tager hjem nu - men jeg møder ind kl. halv syv imorgen - vi ses." ARGH! Nej, du gør ej. Du falder på vej til bilen og forstuver din ankel, gør du!

Ordet "mumsfilibaba" - kan nærmest mærke mine tæer krumme sig flere skostørrelser mindre, når folk siger det.

Når mit begrænsede kanal-sæt, vælger fredag aften at lade mig vælge mellem "Yatch Party", "Station 2" og en thriller om lejemordere, da jeg kom hjem fra aftenvagt. Godt, man da har en DVD. Krummerne for the win!

Folk uden cykellygter - jeg dør sgu af skræk på deres vegne. 

At bruge en aftenvagt på at skrubbe en 183 høj, fysisk mobil mand for diarre... samt hele hans kunstneriske bemaling af seng, sengetøj, badeværelse. Var lidt i tvivl om, om jeg skulle bunde håndspritten eller tage bad i den bagefter. Nå, hva' fa'n - det styrker vel immunforsvaret med lidt bakterier, gør det ikke?


fredag den 14. november 2014

Blikfangs-fristelser.






Kender I det, hvor man drages mod fine emballager?

I London, faldt mig og Kit over alverdens fine, flotte, sjove og retro-fede madvarer-emballager, og vi havde lyst til at købe nærmest det hele med hjem - lige meget hvad indholdet af egentlig var. 
Og særligt denne cookie-serie, var bare ekstra-ekstra sød. Men da hverken mig eller Kit kan lide andre slags småkager, end mors Haakons-kager, var det jo ikke lige det oplagte valg, at hamstre netop dem. Men heldigvis vidste jeg, at jeg her onsdag skulle hjem og prale med Harry-Potter-Studio-turen hos min søde veninde - som heldigvis er cookie-fan. Perfekt undskyldning for at bakse en af de bedårende æsker med hjem. Ligesom da vi fandt de fineste the-æsker, og stak et par med hjem til far, som de inkarnerede kaffe-fans vi er.. Og nårh ja, plyndrede lufthavnen for fine mentolpastil-dåser.
Heldigvis blev de fine kager også vel modtaget - og det var vidst meget godt, jeg medbragte en offergave. For hun var, som ventet, svært misundelig over vores visit til den magiske verden - og kunne næsten ikke tilgive, jeg ikke havde købt en tryllestav med fra sourvenirshoppen. Gudskelov blev jeg taget til nåde, og vi havde en skøn aften med sladder, lækker mad og Sex & The City.
Det er altså herligt, at der findes andre, der er netop ligeså nørdet som en selv.

Fredag ♥


torsdag den 13. november 2014

Hvorfor står du ude i regnen, Stella? Så gå dog hjem.



Hvad er det lige vejrudsigten har gang i? Bevares, skønt vi får lov at beholde den lune, dejlige temperatur og at der hverken er nattefrost eller sne i vente... Men hvorfor nu al' den regn?

Nå, vi kan vel ligeså godt få det bedste ud af det. Jeg har derfor samlet de 3 bedste regnvejrssange, så vi har noget at nynne (synge/skråle) med på resten af ugen. Særligt Cirkeline's regnvejrssang er et hit i min bog, men den kunne jeg ikke støve op. Godt, man kan teksten!



tirsdag den 11. november 2014

London, dag 3 - Oxford street, museum & flydende toffee apples









På 3. dagen havde vi aftalt, at tage en tur til Oxford street, så vi begav os afsted med tog. Vi startede turen med en kop kaffe, mens vi lagde planer for vores dag. Vi blev enig om, at se på glaskugler i John Lewis, gå en tur på British Museum og så finde et dejligt sted at spise frokost. Og sådan blev det - efter at have beundret glaskuglerne, og købt et par stykker, gik vi videre til museet. Vi var imponerede allerede før vi trådte ind - bygningen var super smuk. Og vi blev endnu mere fascinerede, da vi trådte indenfor.
Vi så på forskellige udstillinger, og blev begejstrede for deres 'udhugger'-evner. Der var virkelig kælet for detaljerne.  
Efterfølgende gik vi forbi Pret og fik frokost - et rigtig lækkert og anbefalelsesværdigt sted. Vi brugt tuside år på, at vælge vores mad, da vi nemt kunne have smagt en af hver. 

Vi havde aftalt at sluttet vores ferie med, at spise The Flag igen. Vi havde set at der var 'Toffee apple'-cider på kortet, så det skulle være vores dessert. Det kom vi ikke til, at fortryde. Maden var endnu engang himmelsk, og stemningen var helt i top. Der var fyldt til rende med glade mennesker som drak øl, spiste mad og spillede pool.  
Så der sad vi længe - skålede for en vellykket ferie, så på billeder og snakkede Harry Potter. Vi kunne godt have taget en dag, hvis muligheden forelå. Det plejer ikke være sådan, men det var bare så dejligt, at det næsten var synd at det var slut for denne gang.   

Mortens Aften.. Åbenbart.






Kender I det, når man bliver total forvirret over, traditionafholdelse når det ikke er noget, man selv fejre?

I London løb vi ind i fyrværkeri og festligheder, uden at vide hvorfor, og igår formåede mig og mindstebarnet også at undre os over den uhyr tomme café, da vi mødtes til kakaodate. For hvor fa'n var folk? De var åbenbart hjemme, og fejre Mortens Aften, fandt man ud af -gudskelov for instagram, så er man jo fri for at være uinformeret for længe af gangen.
Vi blev dog ikke snydt, tværtimod havde vi en dejlig aften hjemme de gamle, da cafeturen var ovre. Og da Babysniffen begravede sig i gym-aflevering og "de voksne" gik måneskinstur, svingede jeg forbi vores moster og onkel. Måtte altså lige besøge de killinger, som de andre havde været ovre at klappe til fødselsdag i weekenden, hvor jeg havde søndagsvagt. Og selvom de kløede noget i næsen, var de altså noget så søde at se på. 
Resten af aftenen gik med børnefilm og snakkeri under dynerne - ingen andesteg krævet, for en dejlig Mortens Aften.