Viser opslag med etiketten voksen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten voksen. Vis alle opslag

søndag den 28. maj 2017

Sommerhus-stemning er når man..


.. Bliver lidt lykkelig ved tanken om, at bo i en træhytte.

.. Spiser slik til morgenmad på vej til Ree-park. 


.. Sover til fuglefløjt omgivet af corny satin og fyretræs-knaster. 

.. At skabene bugner af polske dressinger, ukendt konservers, slik, vin og Bailey.
.. Formår at hygge sig med, at vaske op i hånden. 

.. Får nye venner.

.. Griller mad til 2, somom man gæster 10. Og drikker vin til solen går ned, for blot at fortsætte inde med kortspil og mere vin. 


.. indser, at støvsugeren burde hedde Yvonne.


Åh, lille låne-sommerhus, jeg elsker dig

lørdag den 27. maj 2017

Førtidspensionst i Ingenmandsland.



Mens resten af Aalborg pt. iklæder sig skøge-ligende dyrekostumer, englevinger og politihatte, pynter paradevogne og bæller Mokai, har min kæreste og jeg sat kursen mod ingenmandsland.
Aalborg Karneval er nemlig skudt i gang her til morgen, og i løbet af få timer vil 60.000 deltagere og omtrent 100.000 tilskuere fylde gaderne, i selskab med seriøse mængder urin, flaskeskår og samuraj-sværd. En med andre ord fantastisk, lokalpatriotrisk begivenhed, som jeg nu altså bare er blevet for gammel, kikset og magelig til at deltage i.
Jeg har været med fra jeg var 12-23 år, og har derfor (minus det første år, hvor jeg var ledsaget med venindes forældre) væltet rundt med en promille i omegnen af 9 i diverse grimme, improviserede og fjollede udklædninger i adskillige år. Og det var enormt, enormt sjovt, og der er ikke andet end gode minder derfra.
Men selvom jeg fik et stik af gammel nostalgi-glæde i maven, da jeg vinkede til to papegøjer på vej ind i bilen og næsten ikke blev irriteret da min nabo startede diskomusik kl. 8 i morges - ja, så har jeg fået min del. 
Og en tur i sommerhus med min flotte mand, strand i baghaven og et massivt rødvinslager er altså bestemt ikke at kimse ad. Tværtimod; jeg glæder mig helt vildt. 

Håber jeres lørdag bliver skøn, karneval eller ej.

- A

lørdag den 15. oktober 2016

Om at vaske trusser op i hånden for 2. gang på samme uge.




Mandag stod jeg op kl. 11, gik i bad, hentede frokost og cyklede op til min veninde. Fra den date, tog jeg et smut i Lidl, mødte en dement dame på hjemvejen, og stod i min lejlighed igen ca. 18.30
Fik 7 timers reeeeendyrket, skøn solo-afslapning. Men til jeg gik i seng ved en 2 tiden den aften, har jeg ikke været hjemme, i mere end få vågne timer hele ugen. 
Meget hyggeligt, sjovt og travlt - men ikke ligefrem planlagt, eller måske særlig smart. 

Dagene med aftenvagt, har jeg været overnattet hos min kæreste eller haft kaffegæster før job - og de to dage midt i ugen med dagsarbejde, har jeg taget direkte til veninde-cafedate og på kæreste visit. Med andre ord: Jeg er bagud med alt husligt og fornuftigt. Igen. 
Da jeg kom hjem onsdag kl. 23.30, vaskede jeg derfor trusser op i hånden. Bare i troen om, at jeg kunne nå at vaske fredag inden aftenvagt - men vupti, så fik jeg uventede kaffegæster. Så her sidder jeg, lørdag aften hjemvendt fra en 15-22 vagt og er trusseløs nok engang.

Så I morgen skal vaske slaget stå - det bliver det vist nødt til. Også handle-ind slaget (lageret der blev købt ind mandag aften, er så småt sluppet op) og forhåbentlig støvsuge-slaget. For tro det eller ej: Hele næste uge, ved jeg hvad jeg skal, hvér dag. Havde faktisk næste søndag fritlagt, til jeg hentede Kit på job igår efter vi var på aftenvagt. For ja; hun er nemlig som altid, ligeså travl som jeg, og søndag i næste uge, viste det sig, også var den eneste dag, hun havde tid. Lucky! Så 1-2-3 var den også afsat. For børnefamilier der bor sammen med en hær af mennesker, er det jo hverdag med spejder, fodbold, forældremøder mv. planlagt hver dag, men den slags er ikke vanen i min butik.

Problemet (luksusproblemet, så at sige) er så bare, at jeg faktisk også har planer i morgen. Af den der hyggelige slags. Udover vaske/handle/støvsugeslaget, skal jeg nemlig også til brunch med min veninde, der er på besøg fra Århus. Og et dejligt smut ud til mine søde forældre bagefter, til engang kaffe og sladder. For nå det hele, det vil jeg jo helst - og med en fuld dagsplan for næste uge, må søndagspligterne altså vente til efter aftensmad.
Men har da fået scoret den sene vasketid i opgangens vaskekælder. Så med en husmor tjans, der starter på slaget 19.30, kan jeg jo roligt læne mig tilbage og nyde søndags morskab først.

Hver ting, til sin tid - ikke sandt?
Nu går jeg hvertfald ud og luner frikadeller til natmad, smider madkassen fra dagens aftenvagt i opvaskemaskinen og vasker et par trusser op, til imorgen.

God lørdag til jer.

mandag den 5. september 2016

Et udyr af en kæreste, grisegryde og mandags-vin.

Jubii - så fik vi skudt september igang med sol! De få regnvejrsdage der var, var heldigvis plantet der, hvor mine aftenvagter lå - så fik nydt en masse af den, da den var fremme. Så er det ikke så slemt, at kalenderen siger efterår, når lyset og varmen forbliver. Jeg er så meget fan, især fordi at denne uge skulle blive endnu varmere end den forrige, og da weekenden byder på en tur i sommerhus, kunne det jo ikke passe bedre.


Mine september-ugestart gik med, at jeg fik:

.. Bestilt årets tøseferie til Hamburg i selskab med K og en lille flaske mandagsvin. Hold kæææft, jeg glæder mig.


.. Hørt så meget pinligt meget Gulddrengen, at burde få polititilhold,

.. Lavet pulled pork gryde til aftenvagt-madpakkerne.

.. Været inviteret på date af min søde herre. 

.. Besøgt kat, der var fan af mine sko. 

.. Nydt at sommeren var på sit højeste, da jeg havde besøg fra Kbh.

.. og at maden, og naturligvis selskabet denne dag, også var lige i øjet.

.. Været magelige, tøsehygget og hentet Bogø og set The Great Gatsby.

.. Talt ned til fri i arbejdsweekenden, de minutter jeg fik lov at sidde ned. 

.. Fået sommerlig cheesecake. 

.. Ønsket, at have Udyret som sugardaddy.

.. Været på søndagsbesøg hos mine søde forældre.

lørdag den 9. juli 2016

Nordenfjordske pausefisk, bare ikke på menuen.










Mens jeg spendere min aften på bostedet med en lørdagsvagt, får I lidt pausefisk. Hvis I nu, skulle sidde derhjemme foran computeren og hygge, fremfor at tjene lidt knaster. Det håber jeg! 

Billederne her stammer nemlig fra sidste uges Sæbytur.
Min indre pensionist er en sucker for traditioner, og denne tur er ingen undtagelse. Måske fordi, det netop er Sæby Strand vi ofte kom på som børn? 
Hvertfald tager min kæreste og jeg et smut forbi byen, hvor der altid skal besøges Rav-museum (hovedsagligt for at grine af butikkens skilte - altså, tjek det lige, jeg ler hver gang), glaspusteren (hovedsagligt for at sige: "Jamen HVEM(!), vil dog have en fisk af lilla glas med alien-øjne? Hvem?!") og naturligvis et smut på stranden og spise is (hovedsagligt med to forskelligrettede formål og derfor denne sætning fra min mund: "Nej. Nej, skat. Jeg vil ikke soppe. Nej, heller ikke bare lidt. Du må godt. Ja, jeg samler skaller i mens").

Vores vildeste afvigelse er, at vi veksler mellem de lækre havne-restaurenter. Crazy, right? Told ya so! Men i år blev vi endda ekstra rebelske og valgte hverken stjerneskud, pil-selvrejer eller fiskefrikadeller. Nej, livet på kanten er ikke gået af mode. Og jeg siger jer; den økologiske Rokkedahls kylling med coleslaw af hjemmelavet cremefraiche og grønt fra egen have, samt de håndskårne fritter m. aioli, udgjorde absolut et værdigt måltid. 
Aftenen blev afsluttet med en roadtrip til modsatte kystside, og solnedgangen over Løkken strand var ikke at kimse ad heller. Så måske det skal med, på traditionslisten fremadrettet? 
Vi vender hvertfald tilbage næste år.

tirsdag den 26. april 2016

Der er dage hvor man vinder.. og så er der dage hvor man taber..

.. i kampen om de der seje voksenpoint.
Igår vandt både K & jeg, og var noget så stolte af os selv, da vi mødtes til aftenskaffe hjemme ved mig. Vi havde nemlig begge holdt fornufts-mandag. Der var både blevet støvsuget hos K og jeg havde hentet p-piller, handlet ind og afkalket bruser. Sikke stolte vi var! Og planen var jo så for os begge, at det skulle fortsætte idag.
Jeg skulle nemlig rydde op i min gaderobe inden min 15-22 vagt, så mit nye tøj kunne få plads - og K havde planer om tøjvask og opvask. Jo, der skulle fortsættes i det gode spor tirsdag morgen! Så selvom K først forlod min bolig da klokken var 01.30, var vi svært optimistiske.


...  Klip til kl. 13 idag, hvor jeg sendte denne sms til K:





Og modtager dette svar fra K's dynelandskab:





Well. Man kán jo ikke vinde hver gang vel?

lørdag den 31. oktober 2015

Lørdagliv



Lige nu nyder jeg de sidste minutter under dynen. Jeg kan allerede høre kaffealarmen gå af i køkkenet. Det betyder, at der snart er nogen der kalder af mig. Så forkælet er jeg. 
Udover morgenmad og kaffe er der også blevet skænket mig en generøs mængde arbejde de sidste dage. Mangler 8 ud af 40 timer, og så har jeg fri. Medmindre der dumper en af de dyre søndagsvagter ned i mit skød. Det må tiden vise.

Nu kalder min morgenmad. God weekend.