Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag

fredag den 2. juni 2017

Meatza - opskrift



Vi elsker meatza - det er lækkert både som frokost, til madpakke eller whatever - og så er det genialt koldt, hvis der er rester. 
Det findes i et utal af variationer, men dette er min favorit, er man til andet fyld kan man jo skifte ud, som man ønsker. 


Du skal bruge:

1 pakke fars - jeg brugte 450 gr. oksekød
1 dåse linser
1 æg
1 glas oliven
Frisk mozzarella 
Tomat
Krydderier

Fremgangsmåde:

Bland fars, linser, æg, krydderier og et halvt glas hakkede oliven. Jeg brugte chili, köfte og oregano. Derefter formes farsen efter ønske - jeg brugte et tærtefad. Derefter bagte jeg den i cirka 15 minutter, hvor efter jeg pyntede den med frisk mozzarella, tomatskiver, ekstra oliven og mere oregano. Der efter er det retur i ovnen til den er færdigbagt. 
Jeg serverede den med frisk spinat, ekstra ost, flere oliven og tzatziki til.

søndag den 12. marts 2017

Æggefri limefromage med hindbær

Jeg serverede denne lækre syrlige fromage for A i mandags. Jeg har igennem årene lave mange forskellige slags fromager. Denne strøg dog lige til tops på min egen favoritliste. A var helt enig. Den er overdrevet nem at lave, og kan varieres efter egne preferencer. 


Du skal bruge

200 ml fløde
2 spsk cremefraiche
2 blade husblas
4 lime
En vanillestang
Sød/sukker/whatever
Frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

Læg husblas i blød
Pisk fløden til en let skum
Pres lime i en gryde, flæk vanillestang og læg den i limesaften
Lun under let omrøring - når det er varmt slukkes blusset, og de to blade husblas tilsættes. 
Når husblas er opløs fiskes vanillestangen op og massen vendes forsigtigt i flødeskummet. 
Til sidste smages fromagen til med sødemiddel og en 1/2 dl frysetørrede hindbær tilføjes. 

Fromagen stilles på køl et par timer. 

Drys evt. lidt ekstra hindbær på toppen. 

 - K

lørdag den 21. januar 2017

Blåbær-lime cheesecake, helt uden ovn



Idag har K og jeg været til den hyggeligste fødselsdag længe. Vores kære kusine fyldte år, og i den forbindelse havde vores Moster strikket desserten sammen. Vi er begge giga cheesecake-fans, så da hun hev denne frem, var vi intet mindre end lykkelige. Kagen er nem at fremstille, fortalte hun, for den skal hverken bages eller kræver husblas. Alt det kræver er en håndmixer, en varm pande og et par timers køl, og så er kagen klar til servering.
Kagen er både salt og sød ink. et frisk spark blåbæren og et syrligt modspil fra limen. Helt perfekt til en sort kop kaffe.

Opskriften går som følger:

Blåbær-lime cheesecake.


Bund

Cirka 5-6 Digestive-kiks
100 g mandler
100 g hasselnødder
100 g smør

Fyld
400 g Philadelphia
Ca. et halvt glas blåbærmarmelade
1 lime, saft og skal
Cirka 50 g sukker
2,5 dl piskefløde

  • Bund: Hak/blend nødder, knus kiks og vend herligheden på panden i smeltet smør, og pres massen i bunden af en stor springform med bagepapir.
  • Fyld: Mix alle (minus fløden) ingredienser i en skål til en jævn masse og vend den dernæst nænsomt den stivtpiskede fløde, hvorefter du fylder den på den afkølede bund.
  • Anretning: Efter et par timer på køl/evt. en time på frost serveres kagen, evt. pyntet med fx. blåbær, hakkede nødder eller chokoladespåner.

Velbekomme

fredag den 13. januar 2017

Opskrift på romkugler



Fik en efterspørgsel på opskriften på disse romkugler. Verdens nemmeste kage. Serverede dem, da jeg holdt fødselsdagsfrokost for vores far i mandags. De var et hit. Også selvom opskriften ikke er hverken køn, sund, fri for e-numre eller andet godt. 

Du skal bruge:

• en mazarintærte
• en roulade
• kakaopulver 
• chokoladesovs
• romessense 
• revet chokolade/kokos/krymmel 

Mos kagerne sammen til krummer, bland kakaopulver (jeg brugte et par spiseskefulde), en lille slat romessense og et par spiseskefulde chokoladesovs deri. Rør det sammen til massen er ensartet, og form bolde i ønsket størrelse. Vend dem derefter i revet chokolade/kokos/krymmel - jeg valgte de to første. Nu er kagerne færdige og kan evt sættes på køl indtil de skal servers,

 - K

søndag den 11. december 2016

3. advent - et julet repost

3. søndag i advent er her, og jeg har fundet endnu en opskrift frem fra gemmerne. 

Jeg har lavet mange forskellige slags skum igennem tiden, og denne julede version var også et hit. Det har aldrig været særligt kønt med hjemmelavet skum, men smagen plejer aldrig at fejle. Kombinationen af kirsebær og kanel er fremme igen - men er man ikke til kanel kan man jo bare undlade det. 

Du skal bruge:

1 dl kirsebærsauce
Evt. lidt ekstra sukker
10 blade husblas
Flormelis (evt. blandet op med et drys kanel)
Håndmixer

Fremgangsmåde:


Læg husblas i blød i koldt vand og tag et indfast fad frem. Fyld bunden af fadet op med flormelis. Si kirsebærsovs og kog (evt med lidt sukker). Tag saucen af bluset. Når saucen er stoppet med at koge, krammes husblasen fri for vand og tilsættes blad for blad. Når det hele er rørt ud, findes håndmixeren frem. Massen piskes til en kraftig skum (tager ca. 10-12 minutter). Efterfølge skal massen bredes ud i det ildfastefad - det skal gå rimelig hurtigt, for massen størkner ret hurtigt. Massen drysset med et lag flormelis. Når massen er størknet, skæres den ud i passende stykker, som vendes i flormelis (som evt. er rørt op med et drys kanel).

Håber I nyder jeres søndag!

 - K

søndag den 27. november 2016

1. advent - et julet repost

Idag er det første søndag i advent. Havde det ikke været for min dejlige adventskalender-givende kæreste havde jeg nok påstået, at jeg ikke anede, at allerede det var nu.

Jeg har i anledning af dette været vores arkiver igennem, og har fundet et par hyggelig julerier, som godt kan tåle et repost på sådan en adventssøndag. 

Idag starter vi med en opskrift på cheesecake, som jeg postede for første gang i november 2013. Jeg synes stadig, at den holder - men jeg er også en sucker for både kanel og kirsebær. Og kager, som ikke skal bages. Jeg er nemlig ikke så skarp til den slags.


Bund

Kanelknækbrød (5-8 stk.)
Kirsebærsauce (3-4 spsk.)

Blend først knækbrød til krummer, tilsæt kirsebærsauce lidt efter lidt, til massen har samme
konsistens som vådt sand. Massen puttes i en lille form og presses flad.

Ostemasse

Neutral flødeost (1 pakke)
Cremefraiche (4-6 spsk.)
Citronsaft
Sukker/sødemiddel
Husblas (3-4 blade)

Opløs husblas (efter anvisning på pakken) med lidt citronsaft. Rør ost og cremefraiche til en lind masse. Tilsæt husblas til den samlede masse og smag til med
noget sødt og evt. lidt ekstra citron og hæld den over bunden.

Kirsebærsauce

Kirsebærsauce (1 glas)
Husblas (3 blade)

Varm saucen op og tilsæt udblødt husblas. Du kan si sovsen, hvis du ønsker at slippe for bær - det gjorde
jeg. Den lune sovs kan enten hældes over ostemassen efter den har sat eller hældes den
direkte i den flydende ostemasse. 
Jeg valgte den sidste løsning - mønsteret er lavet med en tandstik.

Efterfølgende, køles kagen til den har sat sig.

Håber I nyder jeres søndag!

 - K

lørdag den 7. maj 2016

Hønemor falder i gullaschgryden (en opskrift af den gode slags)




Kan du lide grydestegt kylling, med kartofler og agurkesalat? Og er du tilmed fan af gullasch med silkeblød kartoffelmos? Er fornemmelsen af mør, "høns i asparges" lige dig?
Så er jeg sikker på kommende opskrift er noget for dig! For her får du alle tre herligheder i en.

Ovenstående billeder stammer fra mit mandagsbesøg hos vores forældre, hvor vores skønne Lillesøster E tryllede i køkkenet. Opskriften er hendes egen, og det smager intet mindre end fantastisk. Tilmed passer retten mere eller mindre sig selv, indeholder få ingredienser og kan boble i timevis, eller klares nemt og hurtigt. Ret så smart - og med fruens hjemmesyltede agurker som prik over i'et, er det ikke et øje tørt.

Opskriften får du her:



Søster E's kyllingegryde:

(5 personer.)

Ingredienser:


1 kg kyllingebryst.

4 mellemstore løg (gerne blandede slags, som hvide løg, skalotte og rødløg).

4-5 store gulerødder.
1 skefuld paprika.

Hvedemel + vand til jævning.

Salt, peber efter eget ønske. 


Tilbehør:

Kartoffelmos (2,5 kilo bagekartofler, mælk, smør - skræl, kog, mos, smag til = done.)

Hjemmesyltede agurker (eller hjemmekøbt, hvis det skal gå stærkt - de 20 minutters kyllingekogetid, er godt givet ud - og så er de stadig med lidt bid, når retten serveres)


Fremgangsmåde:

Kyllingefiletterne halveres og dækkes akkurat med vand i en gryde - tilsæt dernæst en skefuld salt. Kog kødet i cirka 20 minutter til det er mørt og gennemstegt. Dernæst fiskes kyllingen op, mens fonden slumre videre på varmen. 
Den let afkølede kylling rives nu det fra hinanden med to gafler - pas på, det er pænt varmt. (Sørg for at strimlerne er fine, lange og trevlede, som vi kender dem fra pulled-pork).
Hæld dernæst kyllingevandet over i en beholder. Stænk gryden med olie og svits de hakkede løg, inden de finskårne gulerødder tilsættes. Tilsæt dernæst kyllingefonden, paprika, samt den itu-revne kylling - suppler evt. med mere vand.
Lad suppen koge op, hvorimens du under omrøring tilsætter jævning. Tilsæt dernæst friskkværnet peber og rigelig salt, så hatten passer.




God fornøjelse!


søndag den 5. juli 2015

Fersken/citron-lemonade


Torsdag lavede jeg en værtindegave bestående af et par flasker lemonade/saft/whatever. Den blev ganske vellykket, hvis jeg selv skal sige det. Så her kommer opskriften.

Du skal bruge:

6 citroner
6 ferskner
2 liter vand
Sukker/sød/hvad-end-du-fortrækker 

Skær ferskner og citroner i både, Kog fersken i vandet 5-7 minutter. Sluk for plusset og put citronerne i. Lad det trække et kvarter. Smag nu til med sødt - husk at rør sukkeret ud, hvis det er hvad du bruger.
Si derefter saften, og fyld den på skoldede flasker.

Nydes afkølet og opblandet - evt. med vodka og danskvand. 

mandag den 23. marts 2015

Citronfromage


Den anden dag serverede jeg denne citronfromage til kaffen hos vores forældre. Det var en stor succes - især fordi jeg lavede den laktosefri, så alle kunne spise med god samvittighed. 

Hvis du har lyst til at genskabe den, kommer der en opskrift her.

Du skal bruge:

1/2 liter fløde (evt laktosefri)
3 bægere æggehvider
Sukker
4 citroner
5 blade husblas 

Put husblas i koldt vand. Pisk hviderne stive og fløden let. Pres citronerne og smelt husblassen deri - smag til med sukker, flydende sød eller hvad du er til. Vend citronsaften i fløden. Når massen er ensartet vendes æggehviderne i.
Efterfølgende sættes fromagen på køl i et par timer.

Jeg valgte at drysse med frysetørrede solbær, da jeg synes det var fint med lidt lilla. 

lørdag den 29. november 2014

Pensionist-gryde.

Det var dejligt at høre på sidste indlæg, at vi langt fra er de eneste, der er skrup-aldersforvirrede. Og fedt, at flere af jer, også er på bessemads-holdet - det er nemlig bare så godt.
Så ja, her kommer en hurtigt opskrift, som også kan spises af enhver uden tænder. Og egentlig ér det vel egentlig ikke en opskrift, men nærmere et forslag. For retten burde nok hedde "hvad-køler-og-fryser-gemte"-suppe, men både mig og Kit synes den var en skøn vintervarmer.






Pensionist-gryde - 2 personer.


300 gram svinekød.
100-150 gram kylling.
3 store gulerødder.
2 små løg.
0,5 bakke svampe.
1 håndfuld hvidkål.
Boullion af eget valg.
Eddike.
Sukker.
3 laurbærblade.
Peberkorn.
Mormor-salt (alm. salt kan også bruges)

Kødet og gulerødderne skæres i mundrette stykker, og sættes til at koge møre i en  gryde med boullion-vand, peberkorn, salt og laurbærblade - ca. 15 min. 
Løg og svampe svitses dernæst kortvarigt på en pande, og hældes i den boblende gryde.
2-3 minutter inden servering smides en gang finhakket hvidkål i for lidt knas, peberkorn og laurbærblade fiskes op og suppen smages til med sødt, surt og salt.

Over and done! 



fredag den 10. oktober 2014

Smagen af oktober




Åh, jeg elsker virkelig at der er kommet så mange, af efterårets sæsonvarer i butikkerne. Igår faldt jeg over de smukkeste græskar, som jeg virkelig har glædet mig til, at få fingrene i.
Menuen endte derfor med orientalske hokkaido-fritter og spicy svinemørbrad. Og for at være helt ærlig, synes jeg det smagte skønt; fadene blev tømt på nul-komma-fem og min gæst ville gerne have opskriften. Så ja - tænkte, jeg ville dele her også - for det var både nemt og lækkert.
Hele herligheden blev serveret, med en blandet salat af hvad køleskabet nu lige gemte. Det blev vendt i lidt citron, sennep og mayo.


Opskrifterne får du her - vi var to sultne personer:


Græskarfritter:

Et skrællet og udhulet hokkaidogræskar (ca. 900 gram)
Soya
Olie
Oregano
Spidskommen.

Græskaret skæres i tynde (max 1 cm skiver) og hældes over med kogende vand, og blanchere et par minutter. Derefter tørres de af i et rent klæde, og placeres på bagepapir. Hernæst pensles de med dressing af overstående krydderier, og bages i varmluft oven ved 200 grader til de er møre og let sprøde. Krydr' med salt/peber inden servering.


Svin:

450 gram svinemørbrad.
0,5 løg
1/4 squash
1/4 rød peber
Krydderi efter eget valg, her chili, honning og hvidløg.

Krydderierne svitses af i olie, hvorefter de finthakkede grønsager ristes sammen med, til de er møre. Smages til med salt og peber. 
Mørbraden pudses og fyldes med overstående blanding - jeg lukkede med tandstikker, kødsnor eller andet kan også bruges. Slutteligt blev den rullet i en blanding af olie og tørrede hvidløgsflager.  Svinet sættes i ovnen, under fritterne, til den er gennemstegt; tror denne fik ca. 25 min ved 200 grader.


Velbekomme

Ps. Er der noget, du har glædet dig til af efterårets sæsonvarer? Jeg har også glædet mig til porre, clemmentiner og grønkål.

torsdag den 11. september 2014

Rødbedesuppe - med svin og spark.

Suppe: 

1 løg. 
3 rødbeder. 
1 stor gulerod.
Hvidkål (2-3 håndfulde) 
2 dl fløde. 
2 laurbærblade. 
3 spsk god. spicy krydderi blanding, gerne gryos/marsala o.l. 
Eddike, salt, peber efter smag. 


Svin:

400 gram svine-fars. 
Basilikum. 
Flydende sød chili.  
1 skefuld grøn pesto.  
Salt/Peber. 

Opskriften gælder til ca. to personer.

***

Svits hakket løg og krydderi. Skræl rødbeder, grovhak dem, kål og gulerod og kog dem i vand, så det lige dækker, sammen med laurbærbladene. 

Imellemtiden røres svinefarsen med ovenstående ingredienser, og formes til små kugler, som gennemsteges i olie på en separat pande.

Når grønsagerne er møre, blendes de med kogevandet til en homogen masse, jævnes med fløde og smages til med eddike, salt/peber og evt. mere spice (jeg var ret rundhåndet fra starten, så watch out).

Når suppen smager som den skal, hældes kødbollerne i, hvorefter retten koges op, så kødet er sikret nogenlunde varme.

Serveres med kold (soya)yoghurt/cremefraiche/skyr på toppen.




torsdag den 4. september 2014

All you need is love..




Eller... All you need is:

Asier.
Eddike.
Sukker.
Salt.
Peberkorn.
Dild.
Evt. sennepskorn.
Evt. Atamon.

Skrælle, hakke, lagekog, glasskoldning, venteventevente fjorten dage. Ja. Så er der sgu asier! 

tirsdag den 2. september 2014

Fersken/figne-kage


Lørdag aften serverede jeg denne 'fromage'-kage til kaffen. Både Langesen og jeg er fan af figner, så da jeg fandt dem i Netto vidste jeg, at de skulle indgå i aftenens menu. 
Kage blev frisk og let - den er ikke særlig sød, men hvis du fortrækker det kan ændre det i tilsmagningen.

Du skal bruge

3 figner
450 ml neutral yoghurt (jeg brugte soya)
2 ferskner
7 blade husblas
Kagebund 
Noget at søde med
Vanilje

Kog figner til kompot - smag til med sødt og vanilje. Kompotten må gerne være ret sød. 
Smør 2/3 af kompotten på bunden. 
Smelt 4 blade husblas i den sidste del af kompotten, og vend den i yoghurten. Blendt 1,5 fersken i yoghurten - smag evt. til med ekstra sødt eller vanille.
Hæld blandingen over fignkompotten og sæt kagen på køl. 
Brug den sidste halve fersken til, at koge en sirup.
I siruppen opløses 3 blade husblas, og den hældes over den afkølede kage. 
Kagen skal nu retur i køleskabet. Kan nydes efter ca. 30 minutter.

torsdag den 21. august 2014

En muligvis ubrugelig opskrift

Da jeg, i påsken, var på mini-ferie i Kiel, spiste jeg en del kage. Min absolutte favorit på turen var en rabarber-snitte, som vi spiste på sidste dagen.
Jeg har sukket efter kagen lige siden, så igår forsøgte jeg mig med, at genskabe den. Det blev dog med nogle ændringer, så det endte med, at blive min egen version af en rabarber-snitte.

Jeg fik anmodninger på en opskrift, så det vil jeg nu forsøge. Jeg er ikke en haj til den slags, da jeg laver mad med mine sanser, og ikke ejer nogle former for måleinstrumenter. 
Så det bliver mere en vejledning, som jeg får stykket sammen. 
Håber det giver mening, for de interesserede, ellers er I velkomne til, at spørge.

Sådan er originalen bygget op.

Min kom også til, at bestå af selv samme opbygning. Bare lidt andre propotioner. Desuden var den oprindelige creme med fløde, fremfor creme fraiche, men det bryder jeg mig ikke om.



Du skal bruge:

En bund (Tror de fleste ville foretrække, at lave mørdej - jeg fortrækker at snyde)
500 g Rabarber
Sukker
Citronsaft
Vanillesukker
200 ml Creme fraiche
ca. 7 blade Husblas
Mandler

Fremskaf en bund (bag selv eller køb en), og læg den i ønsket form. Jeg foretrækker firkantet, da man kan skære pænest ud på den måde. 
Rens og hak rabarber - kog det til kompot, smagt til med sukker, vanille og citronsaft. Opløs husblas (3-4 blade) i den lune kompot, og hæld den over bunden. 
Kagen sættes på køl.
Creme fraiche smages til med citron og sukker - jeg fortrækker den syrlig til den søde kompot. 
Når kagen er afkølet, smeltes husblas og røres op i cremen. Cremen hældes over den afkølede kompot, og kagen sættes på køl igen. 
Når kagen er helt afkølet pyntes den med hakkede mandler (og evt. frysetørrede bær) og skæres ud i firkanter. 

Jeg er klar over, at der mangler mål, men jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg har brugt, men forsøg dig frem. 

onsdag den 23. juli 2014

Opskrift




Yoghurt-kage

Du skal bruge:

♥ 0.5 liter yoghurt (jeg brugte soya med jordbær/rabarber-smag)
♥ 150 ml fløde
♥ 5 skiver knækbrød (eller kiks)
♥ Lidt æblejuice
♥ Kanel/sukker
♥ 7 blade husblas
♥ Saft (jeg brugte hyldebær)
♥ Frisk frugt

Fremgangsmåde:

Knus knækbrød med sukker, kanel og et par spsk æblejuice. Massen lægges i bunden af et fad og trykkes flad. Fløde piskes og vendes i yoghurten - hvorefter 5 blade husblas smeltes, derefter tempereres og vendes i yoghurten. Når massen er ensartet hældes over bunden og kagen sættes på køl. 

Når kagen er fast pyntes den med frugt/bær - jeg valgte blåbær og jordbær. 2 blade husblads smeltes med ca. en deciliter saft, som hældes over den pyntede kage og fungerer som gelé. 

Kagen sættes på køl en sidste gang, og kan nydes når saften er stivnet og blevet til gelé.

onsdag den 26. marts 2014

Kaffeskum med mørk chokolade og valnødder



Du skal bruge:

1 dl stærk kaffe
200 gram sukker
10 blade husblas
Flormelis
Håndmixer
Mørk chokolade (Jeg brugte 89%)
Valnødder


Fremgangsmåde:

Læg husblas i blød i koldt vand og tag et indfast fad frem. Fyld bunden af fadet op med flormelis. 
Kog sukker og kaffe til sirup. Tag siruppen af bluset. Når siruppen er stoppet med at koge, krammes husblassen fri for vand og tilsættes blad for blad. 
Når det hele er rørt ud, findes håndmixeren frem. Massen piskes til en kraftig skum (tager ca. 10-12 minutter). Efterfølge skal massen bredes ud i det ildfastefad - det skal gå rimelig tjept, for massen størkner ret hurtigt. 
Massen drysset med et lag flormelis. Når massen er størknet, skæres den ud i passende stykker, som vendes i flormelis.

Derefter smeltes chokoladen over vandbad. Skummet dyppes i chokoladen, hvorefter det sættes på bagepapir og pyntes med halve valnødder.

onsdag den 29. januar 2014

Spicy tøm-køleskabet-gryde - vintermad når det er bedst.



Vintervejr kræver vintermad! 
Igår blev den på tøm-køleren gryde med alt godt, og rigeligt chili. Retten kan sagtens spises som den her, men ristet (oste)brød og en gang skyr/cremefraiche/græsk yoghurt på toppen, gør den absolut ikke værre. Egentlig er opskriften mest for inspiration - for alt kan ryge i, men igår blev det til følgende:



Vintergryde,3-4 personer.



450 gram svinekød i strimler. 
3 små løg. 
3 stængler bladselleri. 
2 gulerødder. 
½ broccoli. 
½ bakke champignoner. 
2 ds. flåede tomater. 
4 dl. vand eller grønsagsboullion. 
2 spsk. æblecidereddike (alternativt: balsamico/rødvinseddike).  
2 spsk. ketchup/1 tsk sukker. 
2-3 spsk. rugmel + vand til jævning. 

Krydderier efter eget valg, her:
2 stk. finhakket rød chili (alternativ: rigelige mængder tørret chili). 
Paprika. 
All-around. 
Oregano. 
Spidskommen. 
+ salt & peber.



Fremgangsmåde:

Ganske enkelt: Svits kød, løg og svampe på panden sammen med chili og paprika. Skyl, hak grønsagerne i mundrette bider, og tilføj dem, når kødet er brunet. Tilsæt dernæst de flåede tomater og vand, og lade det simre i et par minutter. Tilføj dernæst eddiken, sukker/ketchup og de resterende krydderier, smag til med salt/peber og jævn sovsen under kogning. 
Giv så retten endnu et par minutter på blusset, og vips, så er der serveret.

mandag den 20. januar 2014

Opskrift - knækbrød og knæk-kiks!




Da jeg var ude ved de gamle, fik jeg lyst til at bage lidt lækkert til kaffen. Valget faldt på knækbrød og knækkiks, udfra samme grundopskrift - og begge dele faldt i god jord. Fik hvertfald en MMS fra mor, med en grædende smiley og et billed af den tomme knækbrødsdåse få dage efter. Jeg kvitterede med en opskrift, og hvis I skulle få lyst til en omgang, så får I den også her. Den er, som det meste vi kokkerer, lavet på slump, så der er som altid tale om cirka-mål:


Knækbrød - 2 bageplader.

300 gram blandede kerner/frø (her: græskarkerner, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og birkes). 
2 dl. havregryn. 
1,5-2 dl. mel. 
1 dl. olie. 
1,5 tsk. salt.
1,5 tsk. bagepulver.
Valgfrit mælkeprodukt til at dejen er klæg og sammenhængende (yoghurt, mælk, fromage fraiche m.v)


De våde og tørre ingredienser blandes sammen til en dej. Dejen deles i to, og fordeles på to bagepapirsbeklædte bageplader. Ovenpå dejen placeres endnu et ark bagepapir, hvorefter dejen rulles flad med en kagerulle. Dernæst skæres dejen ud i ønsket størrelse med et pizzahjul, eller via udstiksforme.
(Jeg valgte at lave en traditionel knækbrøds-størrelse, og en med kikse-bidder. Nogle søde, drysset med hasselnødder og kardemomme, og nogle salte, med kryddersalt og chili.)

Knækbrøddene bages i forvarmet varmluft ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter - men kig til dem løbende, de skal være lysebrune og sprøde. Efter afkøling brækkes de fra hinanden og opbevares i lufttæt beholder.