mandag den 2. oktober 2017

Skumfidusfest, pomfritfest og fødselsdagsfest x 2.

Så er vi i oktober, og dermed får I de sidste septemberglimt, fra ugen der gik. En masse flytteri, hygge og en håndfuld af fejringer har de foregående dage budt på.
Der har både været den reele slags, som K og min fællesfødselsdag (da de falder med fem dages mellemrum) og min kollega's, som var svært hyggelige og forsødede lige som de skulle. Men ydermere var der plads til alternative fejringer ala "skal vi ikke fejre vi har båret en seng fra 4. sal og op på 1., med en teatertur og to-go mad" og et par dage efter "skal vi ikke have vin, fordi vi har samlet den nye seng"?-skåleri. Enhver undskyldning for hyggeri og svinsk overbrug, er nemlig som altid velkommen i min bog.

Dagene i fotoform kommer her, hvor timerne gik med, at jeg fik: 


.. drukket kaffe i solen og gaflet fritter i selskab med yndlingslillesøster.

.. holdt føromtalte fælles-fødselsdag med K, hvor vores søde familie fejrede os på fineste vis. Og nu er det faktisk allerede i morgen, at sygesikringsbeviset siger 27 år. Puh. 

.. grint og grint til 'Komedien, hvor alt går galt'. Både min kæreste og jeg var helt ødelagte. 

.. Starwars-hygget med fødderne oppe.

.. fået sat tænderne i Mumi-skumfiduser på job, der var så gode, at mine kollegaer googlede dem dagen efter, da resterne blev fortærret. 

.. drukket feinsmeckernes svar på håndværkerbajere efter senge-samling.

.. der inkluderede oprydning bag gammel seng, der indbragte imponerende høst af slikskrald, bøger og peanutbutter glas ink. ske. Charmerende! 

.. haft søndagsveninde besøg af den bedste slags.

.. fejret kollega og glædet mig over lørdagstillæg.

.. blevet genforenet med en børnefødselsdagsklassiker, med stor glæde. Bananasplit holder stadig. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar