torsdag den 10. august 2017

Laktosefrie lækkerier.





Selvom jeg (som del af en laktose-overfølsom familie), er ganske stor fan af den plantebaserede is, der figurere på markedet, vil jeg lige her på bloggen lige slå et slag for Wauw is. 
En fantastisk og kofløde-baseret is uden laktose. 

Men også en is, der indtil for nylig har været lidt bøvlet at få fat på for en midtbys-aalborggenser. Især på cykel i 25 grader. 
For trods Meny står på forhandlerlisten, har jeg kørt forgæves et par gange, og måtte erkende det nok ikke blot var udsolgt. 

Men nu hvor solen dukkede op her i juni, sendte jeg lige Meny i Arkaden en forespørgsel på, om de ville få det i deres sortiment her i sommer, ligesom i deres afdeling i Skalborg? Og vips, modtog jeg en mail om at, de var glade for, jeg havde opdaget fejlen i deres varebestilling, og at de "ville sørge for, at det var at finde i butikken". Temmelig uventet servicetiltag på et spørgsmål, men meget fornemt, for så er jeg fri for at bruge Spar i Vestbyen, som min nærmeste pusher. 

Så nu er tippet videregivet til jer der også kunne have glæde af en ægte flødeis i varmen. At den, udover det smager skønt, hverken er sødet med sukker eller noget kunstigt aspartam-gøgl og er produceret med ægte vanilje og kvali-choko er jo blot fryns. 
Den fåes i øvrigt i både chokolade og vanilje, og jeg siger go for begge to.

God fornøjelse. 

- A

5 kommentarer:

  1. Tak for anbefaling. Min veninde kommer snart til middag og hun skal have laktosefri. Så må straks på jagt :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du får den opstøvet, hvis hun kan lide is, er jeg næsten sikker på den er et hit 😏

      - A

      Slet
  2. Jeg kan til gengæld berette at Rema's Laktosefri ækvivalent til chokoladeisen smager af brændt amo-kage. Jeg har ikke en Meny tæt på. Fucking lortelaktose.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder voldsomt 😂. Er det den i den aflange, hvide box? Jeg har kun prøvet den der soya en fra en sekskantet beholder, de også fører i Netto - den er slet ikke dum ❤️

      - A

      Slet
    2. Det var direkte voldsomt. Jeg aner faktisk ikke hvad det var for en - har lykkeligt glemt det. Men hæslig, det var den!

      Slet