lørdag den 17. september 2016

Med en hjerne, der føles som skinkesalat

Jeg nåede ellers lige at prale med, hvor antiflosset, at hjernen var i kanterne. Den slags kan dog hurtigt ændre sig. Fx hvis man, som mig, kommer lidt skævt ind på de 43 timers arbejde, som stod i kaldenderen fra onsdag til søndag. Det tog lige pusten fra mig, et par dage, men nu går det fremad. Jeg bliver bare så antikreativ, træt og kedelig, i de uger, hvor der står så meget job i kalderen.
Det er den slags der, dog også, vækker lykke over nuværende liv, og bekræfter at jeg er tilfreds med, at være ansat på deltid. Tænk, at der er nogen, som frivilligt (velvilligt?) arbejde sådan hver eneste uge, og måske endnu flere timer end det.
U.B.E.G.R.I.B.E.L.I.G.T 
Om jeg så fik penge for, at tage lur, tegne og drikke rødvin, ville det stadig være mit mareridt. For mit arbejde kan jeg egentlig godt lide - jeg har de sødeste kollegaer, der er altid noget at lave og jeg får lov, at cykle rundt udenfor. Men 30 timer i snit om ugen er rigeligt. 
Og mange penge er aldrig noget, som kommer til, at være drivkraft for mig. Jeg vægter frihed højere, selvom penge kan være frihed, hvis man har tid til, at få dem brugt.
Hvordan har I det med at arbejde? 

 - K 

4 kommentarer:

  1. Jeg er jo førtidspensionist og jeg må indrømme at jeg heller ikke begriber hvordan andre mennesker klare at arbejde. Men jeg tænker at der bare findes super-mennesker som båd kan passe job, kæreste, børn, fitness, osv uden problemer.. men hvordan de gør er mig virkelig en gåde.

    Ville ønske jeg kunne arbejde bare lidt, men så let er det desværre ikke. Min hjerne spærre ben for mig.

    Håber du får en skøn weekend. <3

    Knus Jeanette - www.jeasblanketanker.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også et mysterium. Måske kan man lære det?

      - K

      Slet
  2. Jeg har haft det præcis som dig meget længe - og har det vel egentlig stadig, men efter jeg er startet i skole, kan jeg ikke længere helt selv bestemme over min tid på samme måde. :( Men næsten alle mine år i FONA har jeg arbejdet omkring 30 timer om ugen - nogle gange mere, mange gange mindre. Det er rigeligt for mig. Tror det bliver hårdt de næste fire år, når jeg skal være elev et eller andet sted. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man må håbe, at det er noget man vænner sig til (:

      - K

      Slet