søndag den 10. august 2014

Hvis jeg var boss af verden:



.. Havde jeg en lille abe, installeret et sted i hjemmet. Som altid ved, hvor mine nøgler er - og kan lyn-fremskaffe dem på nulkommafem, mens jeg tager sko på.

.. Var sommeren lige liiidt længere.

.. Skulle pensionister, barnevognsejere, dagdrømmere og andre med ganghastighed på -5 i timen, holde til højre på fortovet.

.. Kom Thomas Winding forbi og læste Harry Potter højt, hver aften inden sengetid.

.. Skulle alle, der siger "Bebs", "Mums" og "Så hut jeg hvisker" stuves ud på en ø. Og først komme tilbage, når deres mund er sæberen.

.. Blev der uddelt marcipanbrød til alle, der skulle i weekend-aftenvagt. Bare som svie/smerte tillæg, fordi alle andre har fri. Og poster øl og video-marathon-posts på Instagram i et væk.

.. Kostede Flora Danica ikke nær så meget for mig, som for alle andre. 


.. Ejede jeg sne-fjernbetjeningen. Og tændte kun fra d. 23/12 kl. 15, til og med d. 25/12 kl. 10. Så får I jeres hvide jul, og jeg får isfrie cykelstier resten af året. Win/win!

.. Havde ekspedienter pligt til, at oplyse unge piger om, at sorte, gennemsigtige leggins ikké er bukser. Men leggins! Og at man kan se deres trusser tydeligt igennem. Meget.. tydeligt!

.. Var den første fadøl altid gratis.

.. Kostede rejer kun det halve. Kæft, de er dyre. Men smager lige himmelsk hver fucking gang.

.. Skulle hårvoks til mænd forbydes. 90'ernes TinTin-hår er stadig en udbredt misforståelse (og det er sgu for hårdt at prikke hver 3. hankøn på skulderen, og give beskeden.) 


.. Vaskede mine gulve sig selv.

.. Fik alle dem, der ignorer kasseekspedienters "du må have god dag"-hilsen, akut stød.

.. Fik jeg "Men In Black"-hukommelses-staven. Til situationer, som da jeg i sidste uge gik ned med skrald ink. kjoleryg i strømpebuks. Til højlydt morskab for to 10-12 årige på bænken. (Fattede først, det var det, de lo af, halvvejs over parkeringspladsen mod Fakta. Suk.)

.. Var alle tv-værter fra Fyn. Kæft, jeg elsker den dialekt.

.. Forærede Salling mig tilfældigvis et gavekort på 10.000, til en ny efterårsagderobe. Bare sådan, for charity I ved. 

12 kommentarer:

  1. Kunne også bruge staven fra MIB :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ville bestemt kunne komme in handy igen :D

      - Anne

      Slet
  2. Leggins er ikké bukser!

    - og så kunne jeg også godt bruge den der sne-fjernbetjening. Lyder genialt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hell no!

      Og ja, vejrguderne kan godt dele ud tak!

      Anne

      Slet
  3. Hahaha, hvor godt!

    Jeg havde en matematiklærer i folkeskolen, da sagde 'så hut jeg hvisker' mindst 2 gange i hver lektion. Føj, jeg hadede det! Så er helt enig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Afsted til sæbe-øen med ham/hende!

      - Anne

      Slet
  4. Svar
    1. :D Det er jeg glad for, du synes!

      - Anne

      Slet
  5. Det skulle du da helt sikkert være!! Boss altså :-D
    Jeg troede forøvrigt, at det med gennemsigtige leggins var noget, 'de" gjorde med vilje...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, gud - det kan da godt være? Jøsses, det er være end jeg troede så.

      - Anne

      Slet
  6. Haha, fantastisk indlæg! Jeg er meget enig i mange af punkterne. Jeg er blevet stemplet som sur og gammel, fordi jeg påpegede, at leggins ikke var beklædning nok for en af vores juleassistancer på arbejdet. *Så hut jeg hvisker' er sindssygt irriterende. Men 'mums' er jeg svært glad for. Har endda et mums-tag på min blog, haha! Tænker det er acceptabelt, så længe jeg ikke begynder at skrive 'fråderen'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, så står vi lige Tine, for jeg siger "fråderen" B-)
      Men leggins ja - det er sgu ikke bukser! Suk.

      - Anne

      Slet