Så er der kun en uge til studiestart, og jeg glæder mig ikke just. Dagene op til er proppede med nedpaknings-planer pga. den midlertidige genhusning, plus flytning til den midlertidige lejlighed, opsættelse af møbler og diverse, samt 2x arbejde og en enkelt tur i Zoo. Så jeg føler vitterligt, at skolestarten lurer lige om hjørnet. Men her den anden dag, lå der noget i min postkasse, der gjorde sådan, at det alligevel ikke var så slemt. For en studiekammerat havde sendt mig dette bedårende, retro Mickey Mouse kort, velvidne om jeg er stor Disney-fan. Hun er faldet over det på sin ferie i Disneyland, og synes det passede lige hjem i mit go-card-stativ. Er det ikke bare betænksomt og fint? Jeg glæder mig hvertfald til at se hende, og sige tak for den søde tanke, og høre om hendes ophold, blandt alle mine favorit-figure. Så noget er der da at se frem til, når uret ringer kl 06.50, her d. 26.
Åh, hvor er det dog fint! Vintage Disney er altså noget af det yndigste her i verden.
SvarSletHelt enig, jeg synes simpelthen, det var så velvalgt et kort - det er lige mig (:
Slet- Anne