lørdag den 9. juli 2016

Nordenfjordske pausefisk, bare ikke på menuen.










Mens jeg spendere min aften på bostedet med en lørdagsvagt, får I lidt pausefisk. Hvis I nu, skulle sidde derhjemme foran computeren og hygge, fremfor at tjene lidt knaster. Det håber jeg! 

Billederne her stammer nemlig fra sidste uges Sæbytur.
Min indre pensionist er en sucker for traditioner, og denne tur er ingen undtagelse. Måske fordi, det netop er Sæby Strand vi ofte kom på som børn? 
Hvertfald tager min kæreste og jeg et smut forbi byen, hvor der altid skal besøges Rav-museum (hovedsagligt for at grine af butikkens skilte - altså, tjek det lige, jeg ler hver gang), glaspusteren (hovedsagligt for at sige: "Jamen HVEM(!), vil dog have en fisk af lilla glas med alien-øjne? Hvem?!") og naturligvis et smut på stranden og spise is (hovedsagligt med to forskelligrettede formål og derfor denne sætning fra min mund: "Nej. Nej, skat. Jeg vil ikke soppe. Nej, heller ikke bare lidt. Du må godt. Ja, jeg samler skaller i mens").

Vores vildeste afvigelse er, at vi veksler mellem de lækre havne-restaurenter. Crazy, right? Told ya so! Men i år blev vi endda ekstra rebelske og valgte hverken stjerneskud, pil-selvrejer eller fiskefrikadeller. Nej, livet på kanten er ikke gået af mode. Og jeg siger jer; den økologiske Rokkedahls kylling med coleslaw af hjemmelavet cremefraiche og grønt fra egen have, samt de håndskårne fritter m. aioli, udgjorde absolut et værdigt måltid. 
Aftenen blev afsluttet med en roadtrip til modsatte kystside, og solnedgangen over Løkken strand var ikke at kimse ad heller. Så måske det skal med, på traditionslisten fremadrettet? 
Vi vender hvertfald tilbage næste år.

4 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig tradition! :)
    Og penisknogle som trommestik, WTF?! Haha

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må gøre heeerre nas på den stakkels hval, tænker jeg :-0
      Men ja, det synes vi også :D

      - A

      Slet
  2. Great tradition... and lovely pics! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det er bare hyggeligt :)

      - A

      Slet