onsdag den 23. september 2015

En tur i tidsmaskinen - om dagen, hvor jeg fik 30 minutter i 1997..



.. Eller var det mere?

Egentlig ville jeg bare lige kigge. Sådan. For nostalgiens skyld. For altså, vi legede da ret meget med vores Fabulan. Faktisk havde vi alt det, der kunne købes for penge - ja, Mor havde gaflet rub og stub. Så det var jo bare, for at kigge lidt på det; nu hvor de havde hentet hos farfar, hvor der havde stået til vores små kusiner og fætre, for dem at bygge med. Så skulle bare lige kigge. Ikke lege. Vel? Ikke når man ér blevet 24. Og faktisk styrer lige lukt mod de 25, når oktober står for døren. Så kigger man jo kun.


Det var da hverfald planen. Som holdt lige indtil, at jeg åbnede den velkendte røde plastik-kiste. Og der, der lå den fine færgedamper jo og skød op, det eventyrlig pariserhjul tittede frem og et hav af velkendte dyre-ansigter blinkede til mig. 
Og som i hypnose røg den ene, efter den anden kreation op. Og før jeg vidste af det, var hele mine forældres dobbeltseng blevet omdannet til en Fabulan-by. Kigge, siger du? Åbenbart ikke. 

Ved ikke, hvor jeg tabte tråden til omverdenen?

... Måske var der da jeg forestillede mig, at matros-aben var ved at ryge over bord, og benåede ham, ved at lade ham holde fast i en stol på dæk?

... Eller da jeg besluttede mig for, at byens borgmester var blevet anholdt, og smidt på toppen af politivognen. Joh, til trods den fine stråhat og sin flotte titel, skulle han med på stationen. For ingen i Fabuland, må betjene en jolle med snaps i blodet. Men betjenten var nu god af sig, og lod ham dog beholde den ene åre, at vinke med på turen derhen. Man er vel ikke borgmester for ingenting?

... Men nej, så alligevel ikke? For mon ikke det var der, hvor jeg gav Musen på legepladsen stopuret i hånden, med ideen om at han kunne stoppe tiden? Bare længe nok til, at kunne nå, at plukke en blomst til den søde pige på karrusellen.



For det var lige akkurat hvad der skete, der i mine forældres soveværelse. Tiden stoppede. Og ikke at det overhovedet var slemt, at klokken pludselig slog 18.30, maden var klar og kalenderen sagde 2015 igen.

Men hvor var det dog skønt, at besøge 1997 - også bare for en kort stund.

6 kommentarer:

  1. Åh. For et par år siden fandt mine forældre også vores kæmpestore kasser med Belleville frem. Der var ikke et øje tørt, og stuen blev hurtigt forvandlet til et kaos, der lignede det i mit barndomsværelse for 15 år siden. Så fint og så sjovt. Jeg er vild med det <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg havde også både Belleville i massevis og Lego Skala :D Førstnævnte har jeg leget med en del gange siden som voksen, fordi mine forældre har haft det fremme til familiefødselsdage, så vores små kusiner og fætre ikke kedede sig under kaffeslabberasen. Det er så fint!

      - Anne

      Slet
  2. Mine forældre har også stadig mit gamle lego, det så hyggeligt at se på når mine niecer og nevø kommer og leger med det..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig hyggeligt!

      - Anne

      Slet
  3. Du er ikke alene ;-) Jeg øh... købte vist for 160,- Lego i en genbrugsbutik den anden dag. Hegn, tegl, klodser, fliser, vinduer, døre m.m. Præcis som det jeg legede med som barn! Hilsen det snart 24-årige legebarn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan! Både mor, Kit og lillesøster samler også på Lego, og jeg er svært fristet af at hoppe med, skal bare lige have købt/fundet den rette vitrine :D

      - Anne

      Slet