Sommerspontanitet.

Noget af det bedste ved sommeren er den spontanitet, der ofte følger med det gode vejr.

Min lørdagsplan igår var egentlig ikke fastlagt mere end, at min kæreste og jeg ville til Fjordrock i Fjordmarken med tæpper og kaffe, og hvis vejret så holdt, et smut ind til Aalborg havn til Regatta fest. 

Jeg havde haft en af den slags nætter, hvor man ikke rigtig får sovet, men læst en tøsebog i stedet, så da jeg stod op var jeg noget groggy. Det var dog ikke noget Kim Larsen ikke kunne klare, så da jeg så stod og gjorde mig klar til dagens parkdate, slog det mig, at jeg havde meget mere lyst til en eftermiddagsbrandert, end noget andet. Sådan en hvor solskinsfregnerne får lidt ekstra baggrundskulør iform af røde kinder, man skåler med fremmede og hilser på folk i toiletkøen.

Så før jeg vidste af det, stod jeg i vinafdelingen i Kvickly og ringede til min kæreste, for at informere om at kaffe nu var skiftet ud med cava.

Det var han heldigvis mere end klar på, og vi havde en fantastisk hyggelig eftermiddag med et væld af andre ligeså festglade folk. Og da vejret holdte sig flot, fortsatte vi to-mandsfesten. Både til Regatta på havnen, hvor vi slingrede rundt mellem skibene og hoppeborgene, og videre på cafeen hvor et solidt måltid mad og lidt mere vin bevarede stemningen i top.

Først efter to ydereligere flasker vin på Cafe Klostertorvet, fik vi os taget sammen til at smutte hjem ad. Eller rettere, tage en taxa den ellers korte tur hjem, efter en tur i 7-eleven hvor der blev brugt 139 kroner på natmad. Det havde været den skæggeste og hyggeligste dag længe, så det hele blev gjort på rigmandsmanér, og holdt op hvor var det skønt, bare at vælte ud og direkte op i dyneland.

Og ja, det er netop det jeg elsker, ved sommer. Solen, stemningen og spontaniteten - for med sådan vejr, bliver en kaffedate jo snildt, til en ti-timers semi-brandert.

Påskehygge & en eventyrlig rejse

Mandag stod i påskehyggenstegn. Vi var inviterede til indvielse af mors drivhus. Årets første kaffe i drivhuset. Lange havde lavet æblegrød til lejligheden og jeg havde medbragt en lille bitte påskeæg til hver af de gamle. Vejret var formidabelt og temperaturen nærmede sig de 30 grader derinde. Kaffen flød og snakken gik - indtil far og Grisling overgav sig og søgte tilfulgt indenfor. 

Vi andre skulle selvfølgelig på havevandring, da kaffekanden var tom. Det skal man altid, når man besøger de gamle. Mor er flittig til at få sat projektet igang, så der er altid nogen nyt at se. 

Efter rundvisningen havde Lange og jeg slet ikke fået nok af haven, så vi forsatte ufortrødent på egen hånd.

I bunden af haven skråner græsset ned mod en lille bæk. Den var til stor morskab  for os - særligt da vi var børn. Bækken, som altid har heddet Åen, blev brugt til alt fra mandomsprøver, vandkamp og frøfangeri til en aktiv del af de eventyr vi rendte rundt og fandt på. 

Åen løber igennem et rør, som løber under den vej de bor ud til - et mørkt langt og lavloftet rør. Det var absolut forbudt for os børn, at forsøge os med at gå der igennem - så det var naturligvis den überste udfordring, som man kunne tage op.

Jeg var den eneste der turde den gang (.. er åbenbart stadig underlig stolt, i en alder af 28) - men mandag turde vi begge. Så vi besluttede at låne de gamles røjsere og begive os på eventyr.

Vi er ikke ligefrem det man vil kalde adrenalinjunkier, så denne oplevelse var rigeligt til at få blodet til, at pumpe hurtigere i vores åre. Men vi var så stolte, da vi dukkede frem på den anden side. Og måtte kravl op af den mudrede skrænt på den anden side af vejen. Min mor sagde, hun havde hørt hvor bange jeg var, fordi man kunne min paniske latter helt oppe i haven.

Lækker, lækker dag som der gerne må komme flere af i løbet foråret.