onsdag den 8. april 2015

Påskehygge & en eventyrlig rejse






Mandag stod i påskehyggenstegn. Vi var inviterede til indvielse af mors drivhus. Årets første kaffe i drivhuset. Lange havde lavet æblegrød til lejligheden og jeg havde medbragt en lille bitte påskeæg til hver af de gamle. Vejret var formidabelt og temperaturen nærmede sig de 30 grader derinde. Kaffen flød og snakken gik - indtil far og Grisling overgav sig og søgte tilfulgt indenfor. 

Vi andre skulle selvfølgelig på havevandring, da kaffekanden var tom. Det skal man altid, når man besøger de gamle. Mor er flittig til at få sat projektet igang, så der er altid nogen nyt at se. 

Efter rundvisningen havde Lange og jeg slet ikke fået nok af haven, så vi forsatte ufortrødent på egen hånd.



I bunden af haven skråner græsset ned mod en lille bæk. Den var til stor morskab  for os - særligt da vi var børn. Bækken, som altid har heddet Åen, blev brugt til alt fra mandomsprøver, vandkamp og frøfangeri til en aktiv del af de eventyr vi rendte rundt og fandt på. 
Åen løber igennem et rør, som løber under den vej de bor ud til - et mørkt langt og lavloftet rør. Det var absolut forbudt for os børn, at forsøge os med at gå der igennem - så det var naturligvis den überste udfordring, som man kunne tage op.
Jeg var den eneste der turde den gang (.. er åbenbart stadig underlig stolt, i en alder af 28) - men mandag turde vi begge. Så vi besluttede at låne de gamles røjsere og begive os på eventyr.

Vi er ikke ligefrem det man vil kalde adrenalinjunkier, så denne oplevelse var rigeligt til at få blodet til, at pumpe hurtigere i vores åre. Men vi var så stolte, da vi dukkede frem på den anden side. Og måtte kravl op af den mudrede skrænt på den anden side af vejen. Min mor sagde, hun havde hørt hvor bange jeg var, fordi man kunne min paniske latter helt oppe i haven.

Lækker, lækker dag som der gerne må komme flere af i løbet foråret.

1 kommentar:

  1. Nøj hvor er I seje, jeg tror ikke at jeg turde! Men jeg er også en bangebuks ;-)

    SvarSlet