søndag den 15. januar 2017

Gåtur vs bustur



Gåtur

 - ligner lidt walk of shame, når man kommer slingrende i en sky af ginduft og uglet håret.
 - ilt.
 - kondiløbere over alt.
 - gratis solskin
 - skal kordinere ben.
- langsom hjemkomst.

Bus

 - mulighed for køresyge/offenlig opkast.
 - måske vil nogen sidde ved siden af mig.
 - hurtig hjemkomst.
 - det ville være synd for de andre passagere.
 - jeg er seriøst stadig fuld.
- hutigere hjemkomst. 


Sikken en fest igår. Den slags man stadig man mærke bagerst i ganen, når man tænker på gin - og som får smilet skruet helt op til ørerne, når man tænker aftenen som helhed. 
Jeg er dog noget ramt idag - er tydeligvis ikke 19 år længere. Som i slet ikke. Da klokken slog morgen, og jeg vågnede op var det som om, at det mest uoverskuelige i mit liv var, at jeg ikke lå i min egen seng. Det tog mig ualmindelig lang tid, at komme ud af døren, da jeg slet ikke kunne finde ud af, om jeg skulle gå eller tage bussen. Det virkede oprigtigt virkelig vigtigt i min bagstive hjerne. 
Jeg forsatte min for/imod-liste hele vejen mod bussen. Som jeg ikke kunne overskue, at stå på. Jeg hader jo bussen. Og 2,5 kilometer er jo ingenting. Altså når man er ædru. 

Hjem nåede jeg heldigvis. Nu vil jeg gå i brædderne med cola og Happy Endings. 
Håber I har en dejlig søndag - måske endda med et hovede, som er skruet lidt bedre på end mit.

 - K

Ingen kommentarer:

Send en kommentar