søndag den 29. januar 2017

Fortæl om mig #1


Idag har vi fjolle-interviewet hinanden, om hinanden - svarene kan I læse her:


"Hvad kalder du mig?"

A: Lidt af hvert. Lige fra Doktor Bacon til Snuffi McCutie. Men generelt falder Mille, Mulle, Mumma og særligt "Mils" ofte ud af munden på mig.
K: Jeg kalder dig primært Lange - men Snugge, Snibli, Mibla, Mibbib og tusinde andre ting er også flittigt brugt. 

"Hvornår griner jeg højest?"

A: Når noget er upassende. Du kan tydeligvis overhovedet ikke skjule din begejstring over, hvis en mand snubler på vejen, et perverteret ordspil eller når folk bliver åbenlyst tøsefornærmede.

K: Når ting er upassende og/eller overraskende. Særligt kombinationen. Du laver det bedste overraskelsesgrin, som jeg kender. 

"Hvad serverer du gerne, når jeg skal sidde med til bord?"

A: Kød! Og noget med ost, gerne babybells eller Lillebror-ostehaps. Og vin. 

K: Masser af kød og groft grønt - derudover gerne noget med mayo og ost. 

"Hvilke 3 personlighedstræk er tydeligst hos mig?"

A: 1) Dit kompromiløse omsorgsgen, som altid indbefatter enormt overskud til andre og aldrig spilles som en offerrolle fra din side. Det falder dig åbenlyst meget naturligt, og det beundre jeg meget. 2) Din evne til at formulerer dig som om, din sidste time er kommet, hvis du skal noget, du ikke har lyst til. Generelt har du et væld af gloser, der er en evig kilde til morskab. 3) Gavmildhed - om det er gaver, den sidste slurk vand fra din flaske en varm sommerdag, eller husly; du er altid den første til at dele ud.

K: 1) Du er ualmindelig lige til. Du holder altid hovedet koldt, lader dig sjældent slå ud, er aldrig kræsen og nægter at bruge tid på bagateller. 2) Du er lynhurtig, både til at til tilbyde hjælp, forstå en joke, spise, cykle, opfatte en stemning osv. Det er aldrig kedeligt, at være sammen med dig. 3) Du er sød. Helt indtil knoglerne er du et helt igennem sødt menneske. Du bekymrer dig om andre, kan huske hvad man fortæller dig, du spørg ind med ægte interesse - og så får du aldrig en til, at føle sig som værende på andet end første pladsen i dit selskab. 

"Hvad er dit yndlingsminde med mig?"

A: Vi har så mange fra barndommen - særligt elskede jeg når vi kørte lange ture og vi sad på bagsædet, og skiftes til at vælge, hvilken sang vi skulle synge. Senere må vores utal af ferier være på toplisten - både til Århus Took it, men særligt da vi var i HarryPotter Studios i London. Det skulle bare opleves med dig!

K: Da jeg lige var flyttet hjemmefra, og du ofte kom forbi til hvidvin og toast i vores lille rodede 1-værelses lejlighed. Aarhus Took it er også virkelig højt på listen, sjældent har jeg grinet, drukket og skrålet så meget - og vi er jo ellers ikke kendt for, at holde os tilbage. Men også alle juleaftner, ferier og andre familie anledning, hvor vi alle fem har haft fri sammen. 


A & K

2 kommentarer:

  1. Sikke dog et herligt indlæg! I er simpelthen så heldige at have hinanden. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød! og tak, vi er helt enige (:

      - A & K

      Slet