mandag den 16. januar 2017

Dagen derpå og en serie-anbefaling.





Som det fremgår af Kit's indlæg fra igår, havde vi et brag af en fest i lørdags. Hvor var vi fulde, hvor sang vi dog (grimt og) højt og hvor var det dog ualmindeligt hyggeligt.
Mig og værten aka min søde mand, vågnede først næste dag 12.23, og heldigvis til til et opslag på facebook-eventet der lød på "Tak for igår. Kæft en fin fest! Jeg har det så ringe!". Og som i timerne efterfølgende blev bakket op af de resterende gæster. Der var vist ingen, der ikke havde moret sig. Eller drukket tæt.
Vi havde heldigvis (efter mange års erfaring), også været på forkant, med de kommende tømmermænd. Så i vores brandert havde vi tømt dåser og tømt skrald, fejet popcorn op og revet den dip-plettede dug af inden vi hjulerede i seng, mens vi hyggesnakkede om aftenens forløb. Så efter en hurtig opvask og en tur i kælderen med ekstrastolene, kunne vi slappe af med lækre rester af både mad og snacks. Dertil havde min kæreste bestemt, at vi skulle se en ny serie. Når han siger den slags, prøver jeg i reglen bare at se begejstret ud og sige: "Fedt nok", velvidne om at jo alligevel aldrig rigtig kommer til at følge med. For sagen er den, at jeg altså hader, at se serier. Han har både HBO, Netflix og Viaplay og jeg har log-in til det heeele. Og følger ikke med i en eneste. Overhovedet. Netflix appen har jeg ikke engang hentet til min mobil - og HBO ved jeg faktisk ikke engang, om er en app eller kun noget han har på sit TV?
Med andre ord: Jeg er rimelig svær at få op af stolen, over en netop sådan udmelding. Dog må jeg sande, at den her serie faktisk vár ret hyggelig. Den er bygget på børnefortællingerne fra Lemony Snickets, og filmen med samme koncept "En ulykke kommer sjældent alene", er jeg helt tosset med. Den er virkelig, virkelig flot og eventyrlig, fortælleren har den mest beroligende stemme og manuskriptet er rigtig sjovt - og så er det "Barney Stinson" der er Greven, og han er jo ikke bange for at skabe sig.
Så selvom jeg nok brugte 20 minutter på at glo på rejser på Travelbird, 15 på at lave mad og 25 på at få massage, mens han gloede på skærmen, ud af de 3 timer, vi så den... så var det faktisk sjovt, den tid jeg rent faktisk fulgte med. Det må da tælle, må det ikke?
Anbefalingen er hvertfald hermed videregivet - I kan læse mere her.

6 kommentarer:

  1. Tak for anbefaling(-ish ;)). Skriver den på listen over ting, der skal ses, når min søster kommer til maj - det er godt lige at have noget underholdning i baghånden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Steine, håber I bliver fans :D

      - A

      Slet
  2. Er dit billede fra dagen efter festen? For så er du godt nok pæn med tømmermænd ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, du er sød - alle billeder er dog fra festen 😎 ;)

      - A

      Slet
  3. Hov! Den serie må jeg da se - den ser tilmed dejlig fjollet ud, og det trænger jeg til :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må du fluks igang, den er superfjollet :D

      - A

      Slet