onsdag den 17. august 2016

Om shampoo med selvbedrag og lidt om Pokémon


Jeg havde glæder mig til, at sove formiddagen væk. Det skulle gøre godt med masser af dovenskab før 40 timers arbejder skal fylde de næste 5 aftener. I stedet vågnede jeg af en SMS - noget der aldrig ville være sket for Pokémon kom ind i billedet. Jeg har aldrig haft for vane, at sætte lyd eller vibration på min mobil - jeg vågner nemlig af den mindste lyd, og har meget svært ved at falde i søvn. Men nu spiller jeg jo, og så vibrerer skidtet jo, når en SMS vælter ind. 
Jeg svarede, og sluttede af med at påpege, at det næste på min dagsplan var en tillægslur. Det blev dog kun ved tanken, for skulle lige tjekke min beholdning af pokemon-bolde, før jeg lukkede øjnene i - og den var jo helt gal. Så var det at jeg pludselig kom i tanke om, at jeg egentlig havde en pakke på posthuset, en cykel der burde komme til lapning og en madpakke, som burde handles ind til. Det ville faktisk næsten være uansvarligt ikke at stå op, og gå ud i verden efter bolde. Og alle de der kedelige voksenting. 
Nu er jeg tilbage i Roligheden - og alle ærinder er ordnet. Selv beholdning af bolde fik et skub i den rigtige retning. 
Pakken fra posthuset indhold shampoo - noget af det eneste tøsegrej, som det sminkeløse menneske jeg er, gider at bruge penge på. Shampooen var lækker, sulfatfri og endda på tilbud. Hvorfor de har brug for, at tilsætte selvbedrag undrer mig. Sexy hair - bare navnet får mine tæer til, at slå krøller. Som om, at det noget man kan købe med sin shampoo. Eller måske er det bare en form for ønsketænkning. Uanset hvad gør det mig en smule pinligt berørt. 
Nu vil jeg smække en æggekage med tun i ovnen, og nyde mine sidste minutter som anti-sexy, før jeg smutter i bad og tester min nye shampoo.

- K

10 kommentarer:

  1. Hope you ended up with sexy hair ;) Actually, I use the leave-in conditioner from this brand and it is awesome! Thumbs up :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - tror det ikke, er i hverfald ikke blevet fløjtet usædvanlig meget efter idag (;

      - K

      Slet
  2. Man kan nå et pokéstop fra min siddeplads i vindueskarmen. Åbenbart. Jeg spiller det ikke selv. :-)

    SvarSlet
  3. Altså nogen skal jo fange de Pokémons - tænk hvis de bare løb forvildede rundt i gader og stræder! :D

    (mine gåture er også blevet længere og hyppigere den sidste måneds tid ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det ér altså svært at modstå :D

      - K

      Slet
  4. Jeg er kommet meget ud af rutine med at fange Pokémons. Tror det er fordi jeg synes det er lidt kedeligt - eller pinligt - at gøre alene. Især når jeg egentlig ikke skal noget, sådan rigtigt.

    Angående shampooen, så tænkte jeg på.. Hvornår er hår sexet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gør det altid alene, eller for det meste. Har ikke indtrykket af, at andre mennesker interesserer sig for, hvad jeg foretager mig, så intet pinlighed fra mig af (:

      .. Det er også det jeg tænker. Findes det overhovedet?

      - K

      Slet
  5. Sikke en fed idé at kombinere voksenlivets gøremål med pokémon! :-D

    - Smil fra Pigepaarvaers

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så bliver det lidt sjovere (;

      - K

      Slet