lørdag den 30. juli 2016

Sætninger, jeg formentlig aldrig vil ytre:



.. Nej, ingen præferencer. Så længe du tænker "postkasserød" og "skarp korthårs-frisure", klipper du ellers bare løs.

.. Skal vi ikke bruge kaffepausen på at diskutere politik idag?

.. Ih, sikke en sød kamphund. Må jeg holde den?

.. Uden bacon, tak.

.. Prøv at se ham den lækre derovre. Ham den lave i skinny jeans, og med solbriller på indenfor. Nemlig! Ham med knold! Han er lige mig.

.. Åh, hvem der bare havde et 37 timers job.

.. Vil du ikke hjælpe mig med at tage nogle bikini-billeder til min blog?

.. Nøj, det er alt for længe siden jeg har hørt den der gode en, med ham DJ Hampenberg.

.. Jeg overvejer godt nok stadig, at blive vegetar. Eller veganer. Kan bare ikke vælge.

.. Jeg tror bare, jeg går til ro nu - den er også snart 23.

.. Har I set hvem der skal være med i næste sæson af Paradise Hotel? Kæft, jeg glæder mig!

.. Hvad så tøser? Skal vi vise dansegulvet, hvordan man starter en fest?

2 kommentarer:

  1. Hvor er jeg vild med dette indlæg!

    // http://erica-schou.blogspot.dk/

    SvarSlet