fredag den 15. marts 2013

Weekend

Min filmsmag er jo som bekendt ikke i den finkulturelle afdeling, tværtimod, men bliver du som mig aldrig for gammel til et godt og smukt eventyr, så har jeg en kandidat.
For her den anden dag, smed jeg jo en anbefaling vedr. Disney's nye Wizard Of Oz, som kører i biffen pt., men har du i stedet kun råd til en tur i Block Buster, kommer her endnu et bud på god underholdning.
Her for nylig satte jeg mig nemlig til rette under dynerne med en god gang tømmermænd, og så dennne film:


Titlen er "Rise Of The Guardians" og den er producerede af de altid talentfulde Dreamworks - og jeg må siges at være virkelig imponeret. Troede egentlig, da jeg så "Modig" i efteråret, at jeg havde set den smukkeste animerede film. Men nej, den blev overgået med mange dimenssioner, da jeg i sidste weekend fik smækket det her billedunivers op foran mig.
Lige fra vinden i hårstråene på Ole Lukøje's manke, til lysspillet i Tandfeens fjerdragt - og fra de fortryllende, storslåede landskaber Julemanden flyver i, til Jack Frost's det diskrete, knitrende frost-mønstre på ruden - ált er lavet til perfektion. Synes simpelthen, den er noget så fin!
Og så er både plottet og manuskriptet tilmed i den mere nyskabende afdeling - bevares, det er naturligvis stadig de gode mod de onde, men jeg synes ikke, den bærer præg af et letkøbt kliché, som man ofte spiser de yngre seere's filmkategorier af med.


Billeder ses her.


Så byder fjerneren eller dit sociale netværk ikke på det helt store i aften, så er tippet videregivet (:

Selv skal jeg bruge fredagen på at besøge min dejlige forældre sammen med Kit, og imorgen står den på fælles 4 & 8 års familiefødselsdag hos vores to yngste kusiner.
Er sikker på det bliver lige akkurat så hyggeligt, som det altid er.

God weekend.

4 kommentarer:

  1. Den er rigtig fin! Vi skal ind og se Oz på søndag! glæder mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du også roligt gøre :D
      Og ja, rigtig fin!

      - Anne

      Slet
  2. Åh ja, så den også for et par uger siden og den var SÅ flot - og god! Virkeligt en af de flotteste animationsfilm jeg har set også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er godt nok vanvittig fin, troede slet ikke det kunne gøres så flot og detaljeret (:

      - Anne

      Slet