onsdag den 29. marts 2017

Hvis jeg var karma..




Friskkværnet kaffe, medvind på cykelstien og ekstra vingummi i astronautisen til: 


Folk der udviser overskud og høflighed overfor servicepersonale. 

Hvem end der opfandt altanen.

Alle der er lisså forårsfjollede som mig.

Mine dejlige søstre. 

Dem der stadig forsøger sig med '.. det sagde hun også igår'-jokes.



Glatte trapper, pollenallergi og føles af at træde på en lego-klods til:

Hvem end der har glemt en yoghurt i min taske.

Dem der skælder ud på andre voksne.

Alle der giver mig 'Køb bananer' på hjernen. 

Den som sår tvivl i min hjerne, så snart jeg har forladt mit hjem. Har jeg slukket komfuret, låst døren, lukket køleskabet, fodret min imaginære guldfisk - hva'? hva'?

De som er nærige - med alt fra smil til grænsen for, hvor tæt man bør stå på andre mennesker.

 - K

4 kommentarer:

  1. Elsker alt ved det her indlæg! Også selvom ben nu hopper ukontrollérbart op og ned til indre toner af en Kim Larsen-sang. Det er forår indeed! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah, det glæder mig - også selvom det måske ikke helt er fair😉😄

      - K

      Slet
  2. Kom nu nærmere, kære Frue ... nej faktisk ikke, du. Jeg kan hermed konstatere at jeg er nærig - kan ikke lide at folk står tæt på mig. Sådan generelt. Måske fordi de blokerer for udsigten? (sagde hende der er knapt så høj), Er dog rundhåndet med smil. Oftest! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay, muligvis dårligt formuleret😂 Men jeg er enig med dig - grænsen for afstand mellem mennesker bør være generøs og ikké nærig😉

      - K

      Slet