søndag den 23. november 2014

3 til Søsteren - Job edition.

Begge søstre arbejder indenfor henholdsvis hjerneskade- og hjemmepleje pt. Men hvor er det vi shiner og hvor fejler vi mon?
 Vi har spurgt hinanden i endnu en omgang 3 Til Søsteren:



Hvad er Kit's klarer mesterevne, når hun er på job?

Ældre mennesker er altid glade for en god gang sang - og Kit kan hele folkeskolesangbogen fra ende til anden. Så skal lokke den allermest rædselslagne dementramte på afdelingen eller byens stædigeste nisse, til at samarbejde, stikker hun i sang. Og det virker sgu!
Derudover er hun god i et køkken, ikke spor sart og ret rap til få tingene gjort - der er ingen slinger i valsen hvad angår effektivitet.

Og hvor er man som kollega knap så imponeret, overfor hendes arbejdsevner?

Har man set Kit lægge vasketøj sammen, må man indrømme at det ikke er der, hun skal gøre karriere. At samle sømmene, synes noget nær umuligt for en bygningsfejls-plaget vasketøjshader. Sårpleje bliver nok heller ikke just favorittjansen, så hellere en spandfuld opkast.

Hvad ville være Kit's drømmejob, hvis hun selv måtte bestemme?

Kunne man få penge for at se Seinfield og drikke rødvin med glimmersugerør, var Kit selskrevet til stillingen. Ellers ville deltidsjobbet som kunstner på snierkelvaerket.bigcartel.com, være temmelig velset som en fuldtidsstilling i stedet. Kreaverdenen er der, hvor Kit føler sig allerbedst hjemme - og er allermest talentfuld, hvis man spørger mig.

♥♥♥


Hvad er Annes's klarer mesterevne, når hun er på job?

Hun tager tingene med et smil. 
Hun forstår at smile helt op til begge ører uanset hvad hun tørrer op fra gulvet. Hun både leveringsdygtig i skønsang, hurtig i vendingen, humoristisk og så er hun ikke sart. Hvilket er rimelig vigtig i sådan en branche. 

Og hvor er man som kollega knap så imponeret, overfor hendes arbejdsevner?

Hun er ikke umiddelbart den bedste til, at sidde på sine hænder. De stillesiddende opgaver, præcisionsarbejdet og pernittengryn'eri er ikke hendes yndlings. Hun er lidt for rap på fingerene og lidt for glad for, at få noget fra hånden til at klappe i hænderne over dens slags - og det er tydeligt at se. Så hvis man elsker alle regler, går op i ligegyldige petitesser osv. vil ens ører ikke alt blafre af fryd i hendes nærvær. 

Hvad ville være Anne's drømmejob, hvis hun selv måtte bestemme?

Forfatter - hvis hun kunne bruge tiden på, at skrive og være kreativ ville lykken være gjort. Både for hende og resten af verden - for kunne de få fornøjelsen af hendes skriverier.
 Ellers ville en deltidsstilling med masser af frihed, en smule gode penge og godt humør også kunne gøre det. Så ville hun kunne bruge resten af tiden på, at gå på cafe, lege hjemmegående husmor osv. 

6 kommentarer:

  1. Læser i begge til ergoterapeut? :)

    SvarSlet
  2. Nej, det er der ingen af os der gør. Anne er dog uddannet ergo (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay, hvad så med dig, Kit? :)

      Slet
  3. Jeg synes virkelig i er gode til at være søstre..
    I kan både gi ris og ros og det virker som som om i begge både kan gi' og tag..
    Det er sgu sejt.. er i i virkeligheden sådan eller er det mere kompliceret??

    Knus <3

    SvarSlet
  4. Virkelig hyggeligt indlæg. Tror jeg ville nyde at arbejde med jer begge to!

    SvarSlet