tirsdag den 5. november 2013

Jeg undrer mig over..



  • Hvordan at unge mennesker, bare bliver yngre og yngre? Er sikker på at flokken foran Handelskole-stoppestedet, er max  konfirmationsalder. Og at den Fakta-medarbejder, der betjente mig igår, stadig havde flere af sine mælketænder i behold.(Og nej, at det er mig, der bliver ældre, er absolut ikke en mulighed)

  • Hvem det dog er, der holder Robinson, For Lækker til Love og stort-set alt andet på TV3 kørende? Jeg mener hvém ønsker dog, at se på de der freakshows? Bare reklamerne, giver mig lyst til at hoppe ud af vinduet.

  • Hvorfor jeg først nu har opdaget dåsemakrel med chilismag? (Neutral tomatsauce er stadig favoritten, jeg er svært begejstret for variationsmuligheden) Hurra for Netto!

  • Hvorfor der stadig - stadig! - i år 2013 er mænd der sætter "strithår"? Den frisure skulle bare have været død sammen med gelelysene, smækbukser til voksne og de andre 90'er rædsler. Mon man kan forbyde salg af hårvoks, for at sænke udbredelse?

  • Hvordan jeg har formået at være så voksen, og melde mig til at tage vagter i min Modul-ferie, fremfor at holde en uges fri? Hvad er det dog for en bizar form for fornuftig adfærd? (okay, bruger så godt nok meget energi på at telepatere "ikke kald mig ind" til kontoret)

  • Hvorfor at nogle mennesker, har svært ved at skrive ønskeseddel? "Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal ønske mig til jul - jeg mangler ingenting". Jamen fedt - sender du så ikke bare min videre til din familie, så henter jeg rovet den 25.? Håber du er klar på at se begejstret ud, når du pakker porcelæn, smykker, bøger, dullegrej og køkkenting ud i hobetal, på mine vegne.

  • Hvor svært det er, at skelne køn på diverse valgplakater? Normaltvis hjælper det med navneskiltet, men når folk så fx. hedder René er der jo ingen garantier. 


14 kommentarer:

  1. er enig i så mange af ovenstående "undringer".... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, man ikke er alene :D

      - Anne

      Slet
  2. JEG holder for-lækker-til-love kørende xD haha, elsker det! ej, synes bare det er så komisk..

    SvarSlet
    Svar
    1. Aaah, så I findes altså derude :p Jeg synes vist nærmere det er tragikomisk.

      - Anne

      Slet
  3. Genial liste! Jeg tror virkelig også, folk generelt bliver yngre og yngre! Og at det kun er folk der arbejder på TV3, der ser TV3!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Hvordan går det dog til? Er der antivæksthormon i colaautomaterne?
      Og jeg tror du har ret, det må være dem alene, der holder skuden sejlende.

      - Anne

      Slet
  4. Enig i det meste... Er dog lige nødt til at pointere, at hv-ord + at = fy! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er skrevet bag øret B-) Min mor har allerede påpeget en nutids-r fejl i teksten - you can't win 'em all.

      - Anne

      Slet
  5. Ha ha ja, det er en fantastisk liste - og især den med makrel med chili - det smager SÅ godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige det, det gør :D

      - Anne

      Slet