fredag den 25. august 2017

KBH-ferie, dag 3: Løveunger, blandselvslik og tøsesnak.

Dag 3 i Staden startede både lunt og godt ud, som de foregående, trods vejrudsigts-appen spøgede med regn, og vi var jublende.
Indlægget her, er desuden det sidste reele billedstorm fra Københavnerturen, i og med det var det sidste fulde døgn, så det var skønt at have solen på vores side.
Vores dag igår gik til lokalt Nørrebro-hygge og Tivoli, hvor idag var dedikeret til Frederiksberg. For både haverne (ink. Zoo), et museum og Falkoner-bio, var nemlig ideelt at kombinere - særligt fordi min kæreste samtidig, kunne give rundvisning i sin farmors gamle hood.
Det var simpelthen så hyggeligt!

Jeg var ekstra tidligt oppe, og efterlod min mand med sin nyerhvervede Nintendo-switch under dynerne.
Min ældste barndomsveninde er nemlig bosat i byen, så mens herren begravede sig i Zelda, startede min dag solo på Nørrebro.

Dag 3 forløb derfor med at:


.. jeg 09.40 snuppede en hyggelig gåtur i Nørrebroparken, før jeg satte kursen mod Grød. 

.. her stod den nemlig på tøsesnak, og selvom maden først kom 38 minutter efter bestilling, var det somom der kun var gået et øjeblik, da tallerknerne ankom 10.38.

Kl. 12 stod min mand dog klar til afhentning, og vi begav os mod Sukkertoppen efter et gedint rov slik til aftenens biograftur. 

.. Derefter gik vi mod Frederiksberg, hvor vi i Søndermarken 14.18 nød engang solskinsfrokost før museumstur. 

Vi lagde nemlig besøg hos Storm P, som havde fået selskab af endnu en tegner i sit fine hus. Men det fortjener et indlæg for sig, for det var simpelthen så fint og nostalgisk en oplevelse. 

Derefter slog vi et par timer ihjel med vores alltime favorite ting aka. Zoo - det var som altid en succes og særligt de fire løvebabyer trak point hjem. 

18.30 var vi bevæget os ind på Cafe Den Blå Hund, der levede op til dets gode rygte. Rigtig dejligt sted!

.. men efter en tur i kvarteret var der stadig plads til snolder og Spiderman.

.. og natmad til dynefesten, da vi 23.28 var landet hjemme på Nørrebro. Allerhelst havde vi bare trykket replay på Spiderman, og vi var kommet helt i gear efter forestillingen, men tænkte at øl og fest måtte vente til en anden gang. I morgen skulle vi nemlig tidligt op og trække det sidste feriehygge ud af byen, og en god gang Harry P slår nu heller aldrig fejl. Akkurat ligesom København, er det nemlig noget, vi aldrig bliver trætte af at gense! 


- A

3 kommentarer:

  1. Hyggeligt - og så endda med sol :-)

    SvarSlet
  2. De løveunger er altså også bare cute. Jeg stod i en halv time og bare kiggede på dem, da vi var derinde :-) kh. Birgitte

    SvarSlet