mandag den 5. juni 2017

Rigeligt snolder, tømmerlus og fødselsdagsfejring.

Så er det blevet mandag, og modsat de fleste andre, snupper jeg en arbejdsdag på bostedet. Dog har jeg lidt hyggelige timer til gode endnu, og er vågnet op i kærestedyner, så helt slemt er det ikke.
Der er nemlig morgenkaffe, morgenkys, solskin og lidt tid til at vise jer 'ugen der gik', som I får her.


Uge 23 blev brugt således, at jeg bla. fik:


.. Fejret mandag hos K, hvilket som altid var alt for hyggeligt og lækkert.

.. Ompottet kaktus med succes. Og en giga tømmerlus-lignende torn i fingeren, som efter en 20 minutters tid i sæbevand blev smidt ud på røv og albuer.

.. gået på rov i "til i aften slik" hos min kæreste, da han var kørt på job. 

.. Været på Abbey med veninde og fået catch op på fruens projekt.

.. Så jeg var gearet til korrekturlæsningen. Vi gik på ergo sammen, og der var som altid meget lidt at komme efter, så det er en smal sag. 

.. Holdt frikadelle-flødekartoffel-fest af den bedste slags, hos veninde.

.. Fejret min svigermor, efterfulgt af fodbold-finale hos min kæreste som altid inkludere junk og sofahygge - og en malebog til mig, der ikké ligefrem er fodboldinteresseret. Helt og aldeles perfekt fordeling. 

.. Fået banana-karamello-snack ala K, hvilket var urimeligt lækkert.

.. Hjulpet lidt til med flytning og dermed at få installeret søde Lillesøster E, under 1 km fra mit eget hjem. Så skønt for os! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar