onsdag den 19. april 2017

Citronfromage med karamel-jordbær og kokos.



Nogle er vilde med kager i alle afskygninger, nogle har en prioriteret Ben&Jerry's  top 10 liste, andre bager de sprødeste cookies og nogle vil dykke ned i alt tilsat chokolade.

For mig, er det fromage, der aldrig slår fejl. Jeg eeelsker fromage i alle afskygninger, og vi har før postet opskrift på en æggefri slags, en med hindbær og fremvist sidste års påskeversion med lime og passionsfrugt.

I år blev det den helt traditionelle påskegule citronfromage, der kom på bordet og den vakte heldigvis stor glæde. Toppoingen var simpel og sommerlig og matchede den fede syrlighed med et sødt, friskt og sprødt touch.

Portionen rækker til en medium portion til 8.


Opskrift:


Fromage:

5 citroner
5 bæger æggehvide
0,75 l. piskefløde, her laktosefri
7 blade husblas
Sukker, honning, stevia, sød efter eget valg og mængde 
En knivspids salt

  • Fremgangsmåde:

Pisk fløden let og æggehviderne stive i hver sin skål. Pres dernæst saft fra 5 citroner og riv skal fra 2, og smag til - hellere lidt for sød, end sur. Opvarm dette og smelt den opblødte husblas deri og lad afkøle til det når opnår lun stuetemperatur. 
Tilsæt derefter saften langsomt i fløden, mens du vender massen med en dejskraber. Slutteligt vendes æggehviden i flødemassen og fromagen sættes på køl i minimum 3 timer.
(Jeg lavede den dagen før og den var lige i øjet)

Topping:

1 dl kokosmel 
250 gram jordbær
2-3 spsk karamelsovs (købt eller hjemmelavet)
Evt. Påskekum.

  • Fremgangsmåde: 

Tørrist kokos på panden til gyldenbrun (det går stærkt, husk på det!), og put i lufttæt til servering.

Skyl og udskær jordbær. Dette kan gøres i forvejen, for de skal blot vendes i 1-2 spsk karamelsovs 5 min inden fromagen skal på bordes. Derved har de stadig deres friske struktur, men har suger smag en til sig. 

Når det er tid til servering, tages fromagen af køl, stryges med kokos og pyntes med de karamelliserede bær straks inden den sættes på bordet (... og evt lidt påskeskum for børn og barnlige sjæle).


God fornøjelse! 

2 kommentarer:

  1. ELSKER citronfromage. Lækker opgradering med den topping. Skal prøves♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt Tina, så er vi to - meld endelig tilbage, hvis du får den afprøvet (:

      - A

      Slet