Dårlig blogger på date

Der var engang, hvor jeg planlagde en date. Jeg besluttede mig for, at vi skulle lege turister i egen by. Jeg tegnede et kort med dagsplanen på, købte Aalborg-chokolade, Limfjordsporter og den blå Aalborg kaffe. Det hele kom i en kasse, og blev stillet fint an - 'så er der lidt til eftermiddagskaffen', som der stod på kortet. 

Da oprandt dagen for daten, vejret viste sig fra sin ustadige side - jeg pakkede regnejakke, men tog de pæne sarte sko på. Mens jeg cyklede mod min første destination tænkte jeg 'dette kunne godt blive til et indlæg på bloggen'. Det var jo også ganske rigtigt, for selvom jeg ofte glemmer det, er jeg vel i nogen udstrækning en blogger. 

Jeg satte forventningsfuldt kassen på bordet, og forklarede min date om indholdet. 'Det ville være et pænt billede til bloggen', tænkte jeg, mens jeg så på kassen og undlod at finde mit kamera frem. 

Det holdt heldigvis tørt, mens vi gik mod midtbyen - først del af daten bestod nemlig af morgenkaffe på en af byens mest overrendte caféer. Maden derfra kommer fra en mikroovn, men kaffe - det kan de lave. Og stemning er altid i top. Der var allerede fyldt, men vi fik da en plads ved baren. 'Jeg tager lige et billede' tænkte jeg, 'så har jeg til bloggen'. Men billedet blev til en snapchat, og pludselig var det glemt igen.

Næste punkt på listen var et besøg på Aalborg Historisk museeum. Et sted jeg ikke har besøgt i mange år. Facineret af din flotte udstillinger, stemningen og at fjolle rundt glemte jeg igen alt om de blogger-venlige billeder. Jeg fik da taget et par stykker, men det var mest af fjoller og lidt fine skilte. De er altid i høj kurs hos mig.

Efterfølgende slenterede vi hånd i hånd igennem byen. Det var blevet tid til frokost - jeg havde bestemt, at der skulle spises smørrebrød. Synes det passede godt på temaet, og jeg vidste at de ville falde i god jord hos min date. Betjeningen og maden på stedet faldt lige i min smag. Jeg er generelt forfalden til de rødternede duge, blåt og hvidt porcelæn og giro413 der strømmer ud af højtalerne. Med maverne fulde af smørrebrød og lokal bryg fandt vi endnu engang vej ud i solenskinnet, skyerne i det fjerne var begyndt at se mørke ud. Vi gik langs haven hjem, sådan er det vel, at være på date i en havneby. Mens vi gik og snakkede om daten, og hvor godt en kop kaffe skulle gøre os, smilede jeg og tænkte en smule løgnagtigt;  ' .. i det mindste fik jeg taget et ret godt billede af maden.'. 

- K