Så er jeg hjemvendt, efter den første arbejdsdag ud af fire. Uden hareoverfald og med humøret i behold. Men på trods af det, er det allerede lidt somom, jeg ikke rigtig giiider i morgen. Måske egentlig kun fordi, jeg ved det gælder et par dage i træk.
Søndagsvagt er normaltvis en blanding af temmelig fredelig og temmelig travl. For da de fleste beboere ofte er til fødselsdagsfester, samkomster eller har besøg i egen lejlighed, har man et lufthul på et par timer når alle har fået serveret kaffe eller er taget på tur. Dermed, er der i reglen kun 4-5 borgere tilbage, der kan kalde os, hvis de mangler hjælp. Og det er jo umiddelbart skønt.
Men.. så står man tilgengæld med hele ugens ophobning af ad hoc opgaver, bestillinger der skal ordnes og nu pt. også generelt sommerferiekaos-hængepartier. Og i dag var ingen undtagelse.
3 paller lagerkolonial stod og samlede støv på midtergangen og skulle fragtes i kælderen, tre borgers regnskab skulle gennemgåes, tjekkes og dokumenters, kartoffelskrælning til morgendagens frokost skulle fixes, vasketøj fra alle 8 fra dagvagten var ikke rørt og der var rod i samtlige medicindoneringer. Så meget rod, at vi endte med at ringe til hjemmesygepjersken mere end en gang, og klage vores nød.
Det var dog intet imod, at vi måtte ringe 4 gange forgæves, og rykke vikarbureauet for en nattevagt, som de først fik skaffet 17.25, fremfor deadlinen 14.00.
Men nåede det hele, det gjorde vi - og med højt humør tilmed, for det er heldigvis gode kollegaer, der var med på gulvet.
Men lige nu, gad jeg godt, jeg ikke stod der allerede igen om 15 timer, og så igenigen. Heldigvis får jeg en 2 dags fri midt på ugen, hvor den står på skønt københavner-visit og "Danmarks Dejligst" koncert i Hals, samt en frokostdate eller to, så snydt bliver jeg absolut ikke.
Og så vupti lidt arbejds mere derefter, og så er der jo fluks søndag. Og dét glæder jeg mig til.
For da skal jeg, K og hele vores søde familie nemlig på ferie i Legoland.
Det bliver SÅ fedt.
Ih!
Så den søndagsblues der banker på i døgnets sidste sekunder, ved jeg hvertfald jeg ikké får næste gang, denne ugedag er på kalderen.
Håber jeres søndag aften har været ligeså herlig, som min den kommende bliver.
Jeg havde også mange af den slags dumme dage til sidst på mit arbejde. Det kan selvfølgelig ikke sammenlignes helt - men jeg kender i hvert fald det med lange, travle dage. Legoland lyder fantastisk!
SvarSletJeg glæder mig også helt afsindigt - så er det aldrig så slemt, med lange dage, hvis de ligger op af en fornøjelig uge. Men mens de står på, er jeg ikke fan (:
Slet- A