onsdag den 20. april 2016

I sidste uge..

Så fik jeg snøvlet sidste uges fraklip frem fra gemmerne. 
Den bød masser af hyggeri, nydning af solen når den dukkede op og en god håndfuld aftenvagter. Heldigvis de travle men gode type. I ved, den der hvad-gør-vi-lige-her slags, med nye tiltag og gang i den, men hvor alle heldigvis tager det i stiv arm. Så hey; weekendhygge på bostederne blev jeg heller ej snydt for. 

Ugen gik bla. med at jeg fik: 


.. Taget på spontant og meget hyggeligt visit hos de gamle, hvor hele holdet var hjemme. Skønt! 

.. Set Alice in Wonderland tolket via  dance-slam på altid flotte Nordkraft. 

.. Fået tjansen at veksle personale-pantflasker, til personale-snolder. 

.. Været til brunch hos Kit; jordbærtærte til morgenmad burde SÅ meget ske noget oftere. 

.. Gået solskinstur efter kaffevisit og fået lift til job. 

.. Været helt på røven over disse ipadcovers. 

.. Lavet beroligende the til de sørgende, efter halvkold stadiontur med knap så tilfredstillende resultat. Godt, man selv er temmelig usportslig, og derfor havde brug for opkvikkende kaffe i stedet. The er da ganske fint i nødstilfælde, af fx kaffemangel.. Men helt ærlig? Når man nu kán vælge sort guld?! Well, så var der da mere til mig. 

.. Været til foredrag med veninde, som jeg anmeldte her på bloggen efterfølgende. Herre klammo og herre spændende. 

.. Fundet altaltALT for spændende lydbog, jeg næsten ikke tør lytte færdig. 

.. Fået udleveret lakridser, marcipanbrød, bananer og et hurtigt hej i en sen aftenvagt, af min vældig flinke mand, inden han selv kørte hjem til sin playstation. 

2 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en rigtig god uge

    SvarSlet
  2. SERIØST ANNE - De covers der!!HA :D :D Jeg tæller kager og marcipanbrød og er ret jaloux på din uge - jeg indhenter dig i weekenden!;)

    SvarSlet