Traditioner - om at bevare de bedste af slagsen.

Her lidt billeder fra førnævnte Zoo-tur, som jeg fik glæden af Langfredag, da der var venindebesøg fra KBH. Det var så hyggeligt og uformelt, akkurat som det altid er. Det er nemlig en efterhånden mange årig tradition, som vi har holdt i hævd årligt siden gymnasietiden. Og hun skal fandme altid lokke mig til, at klappe babygeder, fordi de åbenbart "er søde". Men ok, hun må tilgengæld holde mig tilbage, for ikke at stjæle klapvognene med søde unger, rundt omkring. Det går vist lige op? 

Der er nemlig tale om min allerældste veninde (altså.. venskabsmæssigt). Hun er flyttet til staden for et års tid siden og indimellem savner jeg stadig, at have hende et spytkast herfra. Fra som børn at bo overfor hinanden, til at flytte hjemmefra med 4 km's mellemrum, til nu have et helt lands køretur mellem os. Det er ikke helt det samme, vel? Og mange traditioner gennem årene, er da også gået tabt. 

Vi holder ikke fast "Ugens GilmoreGirls afsnit" aften, hvor der er købt "3 for 2 pris" Rittersport (Med knas til hende, marcipan til mig og en til slikskuffen), som da vi boede hjemme. Eller mødes på Lindholm station med 10 andre, inden Grøn Koncert og drikker os fulde. Eller skál skrue ned, når vi ser Pirates Of The Carribian, for selv at lægge stemmer til skuespillerne. Oooog vi behøver ikke tiltale hinanden "Kære Eders, kunne det påtænkes, de ønsker mit selskab denne aften?" når vi sender sms'er, (ligesom da vi var 14 og om muligt ekstra fjollede i hovedet).

Men Zoo-traditionen holder vi ved! Ligesom Juleaftens-gåturen når vi udveksler gaver i barndomsbyen. Plus at tagge hinanden i alle Harry Potter-joke opslag på Facebook. Men heldigvis også (og vigtigst af alt): At sende hinanden penneveninde sms'er på flere sider, hver eneste uge om vores dagligdagsliv, fjol og tøsesnak. For så er man jo pludselig ikke så langt væk alligevel.

Nå, det blev en masse snak og alt muligt - hovedsagen er hvertfald, at vi blev enige om, at nogle ting går sgu aldrig af mode. Derunder tøsesnak, madpakker i abeburet, og en tur på stamcaféen til kaffe. Så mon ikke vi fortsætter til, vi når en alder hvor vi glædes over støtte-gelænderet, på vej ind til rovdyrsburet? Det håber jeg.

Har I nogle venindetraditioner, I heller ikke giver slip på med jeres gode vilje?

- A