tirsdag den 25. august 2015

Göteborgdagbog - dag 4: Om tid der løb ud, røverhistorier fra en albino og mangel på spilleheld.

Sidste håndfuld i Göteborgshots får I hermed. En værdig afslutning på en alt for herlig ferie, som var pragtfuld lige fra dag 1 til ankomsten i Aalborg fredag kl. 23.15. Åhha.
Jeg kunne snildt - sniildt - have nappet en håndfuld dage til, kan I tro!

But here you go; den sidste svenske dag startede:


Kl. 12.20. Med at der blev handlet skoldhed kaffe og morgenmad at nyde på den forestående kanalrundfart. Også selvom at det var så varmt, at alene at sidde stille og drikke det, gav os sved på panden - men koffeinfest skulle der holdes. 

13.15 Afgang med "Paddan" med hvad der må være byens gladeste beboer ved roret. Med rigelig fagter, høj stemmeføring, tyske gloser og et utal af faretruende hop nær rælingen, guidede albino-værten os gennem turen. Og det var simpelthen så skægt. Ved ikke, hvad han hælder på havregrynene om morgenen, men det er vist det samme som Ole Henriksen. 

.. Og udsigten turen igennem, fejlede desuden heller ingenting,. Fik så meget associationer til Lego-filmen, da vi stødte på denne kran. Den så næsten levende ud! 

14.30 Tilbage i Trädsgaarden. Da vi besøgte Palmehuset på første dag, kunne vi læse at der hver dag i sommeren, var guidede ture at få, så vi meldte os på til denne dag. Og hvor var det dog bare en smuk og hyggelig rundtur. Botanisk Have - go home! 

.. Fik fx lyst til at rive parkens hus med hjem, og plante det midt i Aalborg.. 

.. Og belægge hele gårspladsen udenfor, med de fine platte-mosaikker. 
17.45. Men havde glemt min gravko og min luftballon - så måtte give fortabt, og droppe projektet. Og efter en lille indkøbstur efter de sidste svenska godis-favoritter, var det desværre på tide at begive sig mod færgen.

.. Og selvom jeg ikke ligefrem havde lyst til at forlade festen, er det jo ikke spor værst at have skaffet det rette underholdningsmateriale til hjemturen. Og med bordfodbold, dårligt held ved spillemaskinerne og svensk "Fangerne På Fortet" fik timerne til at flyve. 

20.46 .. Og helt ærlig, sådan en solnedgang fra dæk kan man altså ikke slå.
23.15 Ankomst til Aalborg efter roadtrip med "partylisten" på repeat, for stemningen var høj til det sidste.
Men puh. Ferien var sgu slut. Så var der ikke andet for, end at pakke ud, smække fødderne op og nyde dynerne med sin tøsebog. Og da klokken nærmede sig 03.30, faldt jeg i søvn - lidt betuttet, men også en kende ekstra lykkelig.
Göteborg, min älskling, tak for denne gang.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar