Say Cheese!

I tirsdags havde jeg den hyggeligste gensynsdate med en gammel veninde, som endelig er hjemvendt til byen. De sidste 1,5 år, har hun nemlig læst i København og dernæst været guide i udlandet. Og sms'er og snapchat, ér jo ikke ligefrem det samme, som live-sladder. Så hold op vi fik snakket, hygget og grinet. Akkurat, som var der ikke gået mere end en uge. Sådan er det nok, efter 11 års bekendskab.

Grundet den lange afstand, havde jeg heller ikke set hende på hendes 25 års fødselsdag. Derfor havde jeg havde taget en velkommen-tilbage/vi-elsker-retro/forsinket-tillykke/ditto-ostefan-hyldest-gave med.

Vi er nemlig begge vilde med sjove genbrugskup, og i folkeskolen gav vi hinanden pakkekalender-pakker, kun bestående af fjollede ting derfra med alskens sager. Og da jeg ved, hun er ligeså stor ostefan som mig, vidste jeg bare at hun ville elske den her sag, da jeg faldt over den i efteråret.

50% sjov, 50% rædselsfuld. Ligesom det skal være.

Og den faldt heldigvis i god jord - og vi aftalte, at næste date måtte være med ost og rødvin - og det er jo ikke værst, at have udsigter til, vel?